Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Johan Andreas Neergaard, dansk Præst, (1868- ) - Fibiger, Johannes Andreas Grib, dansk Læge, (1867- ) - Fibiger, Johannes Henrik Tauber, dansk Digter og Præst, (1821-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed, samlede mange Tilhørere og forstod i
sjælden Grad at organisere et energisk Arbejde
inden for Menigheden. F. er blevet en af
Kirkesagens og det moderne Menighedsarbejdes
førende Mænd. Under hans Ledelse og kraftige
Støtte rejstes 1908 den statelige Eliaskirke, ved
hvilken han blev Sognepræst, og hvis Menighed
er blevet forbilledlig ved sit enestaaende
frivillige Arbejde, sin varme Interesse for kirkelige
Spørgsmaal og Opgaver og sin sjældne
Offervillighed. Foruden en Række andre Tillidshverv
har F. Stillingerne som Næstformand i Kirkelig
Forening for den Indre Mission i Danmark og
Medlem af Bestyrelsen for Kbhvn’s Kirkefond
og for De Samvirkende Menighedsplejer. F. er
en af Indre Missions mest udprægede og mest
ansete Prædikanter. Han er tillige en flittig
Forf. og har skrevet mange opbyggelige
Smaaskrifter og Artikler. Af større Skr maa nævnes
»Guds Lam« (1911) og »Guld-Kristne« (1914).
A. Th. J.
Fibiger, Johannes Andreas Grib,
dansk Læge, f. 23. Apr. 1867 i Silkeborg, ovenn.
E. F.’s Søn, Student 1883, cand. med. 1890.
Han begyndte at studere Bakteriologi og var,
medens han tjenstgjorde ved forsk. Hospitaler,
Assistent ved Univ.’s bakteriologiske
Laboratorium 1891-94. Som Reservelæge ved
Blegdamshospitalet 1894-97 tog han 1895 Doktorgraden
med Afh.: »Bakteriologiske Studier over Difteri«
og udførte fl. bakt.-klin. Arbejder over denne
Sygdom. Et af disse: »Om Serumbehandling af
Difteri« var den første rationelt gennemførte
sammenlignende Undersøgelse af den
antidifteriske Serumbehandlings Rækkevidde. 1897 blev
han Prosektor ved Univ.’s patol. Institut og 1900
efter Konkurrence (Afh.: »Om Fedtdegeneration«)
med V. Scheel Prof. i patol. Anatomi og
Bestyrer af Univ.’s patol.-anat. Institut. Yderligere
har F. indlagt sig Fortjeneste ved sine Studier
over Tuberkulose, dels den primære
Tarmtuberkulose (Fodringstuberkulose) hos Mennesket,
dels over Forholdet mellem Menneskets og
Kvægets Tuberkulose og Tuberkelbaciller. Disse
Undersøgelser, der udførtes sammen med Prof.
C. O. Jensen, indeholdt Beviser mod den af
R. Koch 1901 fremsatte Paastand om
Kvægtuberkulosens Uskadelighed for Mennesket.
International Berømmelse naaede F. ved sine
Studier af Kræftsygdommen. Han viste, at
Kræft kan udvikles hos Rotter ved Overførelse
til disse af en Rundorm (Spiropteride), der
benytter Kakerlakker som Mellemvært. Det var
herved for første Gang lykkedes eksperimentelt
at fremkalde ægte Kræft (metastaserende
Karcinom) og at føre Beviset for, at Kræft kan
skyldes Invasion af en dyrisk Parasit. F.
valgtes 1907 til Viceformand i den danske
Cancerkomité og 1913 til Formand for den
internationale Forening for Kræftforskning og er Medlem
af dansk Vidensk. Selskab og fl. udenlandske.
Han var 1905 sammen med B. Bang delegeret
af Staten til den internationale
Tuberkulosekongres i Washington. F. har udfoldet en meget
betydelig litterær Virksomhed, og de fleste af
hans Arbejder er udkomne paa fl. Sprog. »Om
Bekæmpelse af Difteriepidemier ved Isolation
af Individer med Difteribaciller i Svælget« (1897),
»Om Serumbehandling af Difteri« (1897).
Desuden 1902-04, delvis med C. O. Jensen, en Rk.
Afh. om Kvægtuberkulosens Farlighed for
Mennesket og om Mennesketuberkulosens Overførelse
til Kvæget (Beretningerne fra Kongresserne i
Bryssel 1905 og Washington 1908).
Cancerkomiteens Optælling af Kræftpatienterne i
Danmark 1. Apr. 1908 (med S. Trier) (1909), Afh.
om eksperimentel Fremkaldelse af Kræft og om
Spiropterakarcinomet hos Rotter er
offentliggjorte bl. a. i Vidensk. Selskabs Oversigt (1913),
»Spiroptera neoplasticas Virkninger paa Mus«,
Beretning fra skandinavisk Naturforskermøde i
Kria 1916.
J. S. J.
Fibiger, Johannes Henrik Tauber
dansk Digter og Præst, Søn af nedenn. P. G. F.,
f. i Nykjøbing F. 27. Jan. 1821, d. i Kbhvn 13.
Novbr 1897. Han blev Student 1837, cand. theol.
1845 og 1850 Adjunkt ved Haderslev
Latinskole samt Hospitalspræst smst.; 1859 blev han
residerende Kapellan ved Garnisonskirken i
Kbhvn, fra 1874 Sognepræst til Vallensved ved
Næstved, fra 1884 til Ønslev og Eskildstrup paa
Falster, hvorfra han tog sin Afsked 1894. Som
gejstlig Taler og Forf. var han paavirket af
Martensen, mest dog af S. Kierkegaard, men
langt tungere og vidtløftigere end disse, og det
lykkedes ham aldrig at samle nogen større
Menighed om sin lærde og tankedybe Forkyndelse.
Sin væsentligste Bet. har F. som Digter, men
naaede dog heller ikke i denne Egenskab
nogen egl. Popularitet; han krævede meget af sine
Læsere i Retning af Aandskultur saavel som
af Evne og Villie til at fordybe sig i de hist.
og psykologiske Opgaver, han opstillede til
Drøftelse, og i Formen var han, om end ofte
helt pompøs og rig paa skønne og levende
Billeder, dog ikke sjældent baade bred og
vidtsvævende. Men i Retning af Storsyn og af
Følelsens Ægthed og Inderlighed staar han som
en af Nordens betydeligste; hans Fantasi kunde
hæve sig til det højeste, og mangen Gang har
han fundet Tanker og Udtryksformer, der
hævder ham Rang baade som Vismand og som
Digter. Dette gælder allerede om hans først
udgivne Værk »Jephtas Datter« (1849), hvori
han gennemfører et ægte tragisk Motiv i strengt
gammeltestamentlig Aand og Form, i endnu
højere Grad om det mægtigt gribende »Jeremja,
et hist. Sørgespil« (1850), og vel allermest om
»Johannes den Døber, en kristelig Tragedie«
(1857), hvor F. i højere Grad end nogensinde
viser sig som dybtskuende Menneskekender.
Herpaa fulgte 1858 Tragedien »Kors og
Kærlighed«, hvorefter han en Snes Aar i ringe
Maal virkede som Digter. Saa udkom 1878 med
Forfatternavnet Diodoros paa Titelbladet en
Cyklus af 3 Digte, »Den evige Strid«, holdt i
streng oldgræsk Stil og inderligt i Slægt med
Helleneraanden; navnlig »Sisyphos« virker med
overordentlig Kraft. Under samme Psevdonym
udgav han Prosafortællingen »Mine Søstre«, et
meget bredt, men indholdsrigt Værk, og Digtet
»Graabroderen« med de interessante Frugter af
Forf.’s Selvbetragtninger. Endelig har han udg.
en Samling mindre Digte og efterladt sig fl.
omfangsrige Værker i Manuskript, for en Del
byggede over hans alvorlige Studier af indiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
