Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Johannes Henrik Tauber, dansk Digter og Præst, (1821-1897) - Fibiger, Otto Daniel, dansk Skolemand, (1824-1881) - Fibiger, Peder Grib, dansk Skolemand, (1784-1833) - Fibonacci, se Leonardo fra Pisa. - Fibre, se Fibrillæ. - Fibrillæ (lat.) kaldes i Anatomien fine, kun ved Forstørrelse synlige Traade, hvoraf en stor Del af Legemets Væv er opbygget - Fibrin, Fibrinogen, se Blod. - Fibroferrit, et bleggult, traadet og silkeglinsende Mineral, som bestaar af vandholdigt svovlsurt Jerntveilte - Fibroid, d. s. s. Fibrom, en Svulst (Nydannelse), der hovedsagelig bestaar af fast Bindevæv - Fibroin, se Silke. - Fibrolit, d. s. s. Sillimannit. - Fibrolysin er en Forbindelse af Thiosinamin (2 Molekuler) med Natriumsalicylat (l Molekul)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ægyptiske Skr; de førstnævnte kunde han
kun læse i Oversættelser, medens han var en
grundig Hieroglyfkender. Fra Arbejdet med
disse Oldtidsværker skriver sig vel delvis F.’s ofte
ret fremtrædende Hang mod det mystiske.
S. M.
Fibiger, Otto Daniel, dansk Skolemand,
ovenn. J. A. F.’s Søn, f. i Kbhvn 26. Marts 1824,
d. i Horsens 29. Marts 1881, blev Student 1842
og tog, efter som Frivillig at have deltaget i
Krigen 1848-49, filol. hist. Embedseksamen 1849.
Efter en Tid at have virket som Lærer ved
Borgerdydskolen i Kbhvn blev han 1852 Lærer ved
Flensborg lærde Skole, Kollaborator 1854, men
afskedigedes 1858. Han blev dog straks efter
Lærer ved Metropolitanskolen, 1860 Overlærer,
og beskikkedes derefter 1871 som Rektor ved
Horsens lærde Skole og var der indtil sin Død.
Han roses af sine Disciple som en fortrinlig
Lærer og har udg. Kommentarer til Værker af
attiske Talere og kommenterede Udgaver af
Xenofon, Sallust og Vergil samt nogle lat. og gr.
Chrestomatier.
Cl. W.
Fibiger, Peder Grib, dansk Skolemand,
ovenn. J. S. F.’s Broder, f. paa Snoghøj 28.
Septbr 1784, d. i Kolding 8. Aug. 1833, blev
Student fra Roskilde Skole 1801, vandt 1809
Prismedaillen for en æstetisk Opgave om
Elegien, blev 1810 Adjunkt i Roskilde, 1817
Overlærer i Nykjøbing paa Falster, 1822 Rektor i
Kolding. Han er mest kendt ved sine æstetiske
Interesser, der særlig har givet sig Udslag i
hans Overs. af Sofokles’ Tragedier (2 Bd, 1821
-22).
Cl. W.
Fibonacci [-’nat.∫i], se Leonardo fra
Pisa.
Fibre, se Fibrillæ.
Fibrillæ (lat.) kaldes i Anatomien fine,
kun ved stærk Forstørrelse synlige Traade,
hvoraf en stor Del af Legemets Væv er
opbygget. Saaledes danner Bundter af tæt
sammenkittede Bindevævsfibriller
Hovedmassen af det egl. Bindevæv (se Væv); denne Slags
F. har den Ejendommelighed ved Kogning at
omdannes til Lim, hvorfor de ogsaa kaldes
limgivende F. Stærkere, for det blotte Øje
synlige, streng- ell. traadformede Bundter af
Bindevævsfibriller benævnes Fibre. Af
saadanne Fibre bestaar det fibrøse Væv, idet
Fibrene enten slutter sig sammen i Bundter
(det strengformede fibrøse Væv; Sener, mange
Baand) eller fletter sig sammen til
Hinder (det hindeformede fibrøse Væv: Fascier,
Senehinder, Benhinder o. s. v.). Ogsaa i
Knoglevævet findes Bindevævsfibriller, som dog
her dækkes af de Kalksalte, som udgør
Knoglernes Hovedmasse. Spredt mellem
Bindevævsfibrillerne forekommer i større ell. mindre
Mængde de elastiske Fibriller, der i
Modsætning til de førstnævnte er modstandsdygtige
mod Kogning, endog med Syrer og Alkalier;
hvor de findes i større Mængde, f. Eks. i
Lungerne, giver de Vævet en betydelig Elasticitet.
- Ved Muskelfibre forstaas de netop for
det blotte Øje synlige Muskeltraade, hvoraf
Musklerne er sammensatte; hver Fiber bestaar
igen af et stort Antal Muskelfibriller.
Nervefibriller (Neurofibriller) er de
yderst fine Traade, hvoraf en Nervetraads
Aksecylinder er sammensat, og som hænger sammen
med et fint Netværk af Fibriller i de
Nerveceller, hvoraf Nervetraadene udgaar. - Ved
»fibrillære« Trækninger forstaas
Sammentrækninger af de enkelte Muskelfibre, uden at
Muskelen som Helhed trækker sig sammen (se
Tremor).
S. B.
Fibrin, Fibrinogen, se Blod.
Fibroferrit, et bleggult, traadet og
silkeglinsende Mineral, som bestaar af vandholdigt
svovlsurt Jerntveilte (Fe2O3.2SO3 . 10H2O) og bl.
a. forekommer sammen med Coquimbit i Chile.
Fibroid, d. s. s. Fibrom, en Svulst
(Nydannelse), der hovedsagelig bestaar af fast
Bindevæv. F. hører til de godartede Svulster (se
godartet). Det kan forekomme forskellige
Steder i Legemet, saaledes i Huden og i
Bindevævslaget herunder; men det hyppigste Sæde
er i Livmoderen (Uterinfibrom), hvor det
navnlig optræder med større ell. mindre
Mængder glatte Muskelfibre iblandet Bindevævet og
benævnes da Fibromyom. I Livmoderen
forekommer F. i meget forsk. Størrelse, fra en Ærts
(ell. mindre) til mere end et Mandshoveds; ofte
findes fl. samtidig. Det har gerne en kuglerund
Form. Efter som F. sidder nærmere ind mod
Livmoderens Hulhed, i Midten af dens Væg ell.
ud mod den mod Bughulen vendende Overflade,
benævnes det submukøst, interstitielt
ell. subserøst. F. kan sidde fast med bred
Basis ell. have en mere ell. mindre lang og tyk
Stilk (stilkede ell. polypøse F.). F. optræder
især ved 30 Aars Alderen, sjælden før, og ofte
skrumper det ind efter Overgangsalderen, men
kan omvendt ogsaa vokse stærkt netop i denne
Periode, der oftest indtræder sent hos Kvinder
med F. Et F behøver ikke at fremkalde
Symptomer; særlig gælder dette de subserøse, naar
de ikke bliver saa store, at de trykker paa
Omgivelserne. Ellers bevirker de navnlig
Blødninger, endvidere Smerte, Tyngdefornemmelse,
Ufrugtbarhed, Gener ved Vandladning og
Stolgang; alle disse Symptomer ell. eet ell. fl.
forenede kan være til Stede alt efter Svulsternes
særlige Forhold. Kun hvis Svulsterne giver
Symptomer ell. vokser, kræver de Behandling.
Denne kan dels rettes mod Symptomerne, særlig
mod Blødningen (Røntgen- og Radiumstraaler,
i lettere Tilfælde Sekale), og
Straalebehandlingen kan ogsaa undertiden bevirke, at Svulsterne
formindskes. Dels kan Behandlingen gaa ud
paa operativt at fjerne Svulsterne. Som oftest
vil man samtidig fjerne Livmoderen (ell.
Livmoder-Legemet), men i en Del Tilfælde kan
man fjerne Svulsterne alene. Medens disse
Operationer nu i det hele og store giver fortrinlige
Resultater, betragtedes de endnu for en 25-30
Aar siden som saa farlige, at det gjaldt om at
undgaa dem, naar det blot var muligt.
Lp. M.
Fibroin, se Silke.
Fibrolit, d. s. s. Sillimannit.
Fibrolysin er en Forbindelse af
Thiosinamin (2 Molekuler) med Natriumsalicylat (1
Molekul). Det anvendes i med. Øjemed paa samme
Maade som Thiosinamin, men har fremfor dette
den Fordel at være opløseligt i Vand. Hvidt
Pulver.
E. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
