Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ficino, Marsilio, ital. Filosof, (1433-99) - Fick, Adolf, tysk Fysiolog, (1829-1901) - Fick, Rudolf Armin, tysk Anatom, (1866- ) - Ficker, Johann Kaspar Julius Wilhelm, tysk Retshistoriker, (1826-1902) - Ficquelmont, Karl Ludvig, Grev, østerr. General og Statsmand, (1777-1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortolkning han stadig arbejdede i sin
Undervisning og sine Samtaler, og hertil slutter sig
Oversættelsen af fl., mindre betydende,
nyplatoniske Skr, og nogle selvstændige Værker,
hvoraf Theologia Platonica de immortalitate
animorum (1482) er det vigtigste. Efter en Tid i
sin Ungdom at have været saa betaget af
Nyplatonismen, at han fjernede sig betænkeligt fra
Kirkens Lære, fandt F. under Indflydelse af
Augustinus sit Stade i en kirkeligt farvet
Platonisme, hvori Tro og Tænkning sidestilles som
lige væsentlige Faktorer. Alt værende er
fordelt i en Række af Stadier fra Stoffet og op til
Enheden af alt, det aandelige Princip, Gud,
der lever og virker i alt, og fra hvem de
Begreber i den menneskelige Sjæl hidrører, som
gør Erkendelsen mulig. Gennem Erkendelsen
stiger Sjælen op til Uendeligheden, udstrækker
sig til den ell. optager den i sig, gennem det
enkelte og relative føler den sig i Forbindelse
med det almene og absolutte. F.’s Fornyelse af
Platonismen blev af stor Bet., baade
erkendelsesteoretisk og metafysisk, for Grundlæggelsen
af den nyere Filosofi.
W. N.
Fick, Adolf, tysk Fysiolog, f. 3. Septbr
1829 i Cassel, d. 21. Aug. 1901 i Würzburg, 1856
-67 Prof. i Fysiologi i Zürich, i Würzburg 1868
-99. F. var Elev af Ludwig og interesserede
sig særligt for de eksakte Videnskabers
Anvendelse paa de fysiol. Fænomener. Dette kom
særligt frem i hans Undersøgelser over Musklernes
mek. Arbejde og Varmedannelsen i dem under
Arbejdet, men han arbejdede tillige med
Blodomløbets og Sanseorganernes Fysiologi og
beskæftigede sig ogsaa med filosofiske
Spørgsmaal. Han udgav en Mængde mindre Afh., der
delvis er samlede i »Arbeiten aus dem physiol.
Laboratorium der Würzburger Hochschule«
(1872-78). Desuden »Die mediz. Physik« (1857),
»Physiologie des Menschen« (1860), »Lehrbuch
der Anat. u. Physiol. der Sinnesorg.« (1864), »Die
Naturkräfte in ihrer Wechselbeziehung« (1869),
»Mechan. Arbeit u. Wärmeentwickelung bei der
Muskelthätigkeit« (1882), »Myothermische Fragen
u. Versuche« (1885). Posthumt udgaves
»Gesammelte Schriften«, 4 Bd (1903-05).
J. S. J.
Fick, Rudolf Armin, foreg.’s Søn, tysk
Anatom, f. 24. Febr 1866 i Zürich, studerede i
Würzburg og ved andre tyske Univ. samt i
Zürich og blev 1889 Prof. i Anatomi i Würzburg,
kaldtes 1892 til et ekstraordinært Professorat i
Leipzig, overtog det ordinære i Prag 1905 og
ansattes 1909 i Innsbruck som Direktør for det
anatomiske Institut. 1917 kaldtes han til
Berlin. Han skrev »Ein neues Ophthalmometer«
(1888), »Über d. Form der Gelenkflächen«
(1890), Ȇber d. Arbeitsleistung der auf die
Fussgelenke wirkende Muskeln« (1892), »Reifung
und Befruchtung des Axolotleies« (1893),
»Vergleichende Studien an einem erwachsenen
Orang-Utan«, I-II (1895), »Atemmuskulatur«
(1897), »Gelenklehre«, I-III (1904-11),
»Vererbungssubstanz« (1907), »Vererbungs- und
Chromosomenfragen« (1907).
J. S. J.
Ficker, Johann Kaspar Julius
Wilhelm, tysk Retshistoriker, f. 30. Apr. 1826 i
Paderborn, d. 10. Juli 1902 i Innsbruck,
studerede i Bonn og Münster, Dr. phil. 1849, 1851
Docent i Bonn, 1852 Prof. i Innsbruck. Udrustet
med overordentlig Lærdom, skarp kritisk Sans
og stor Kombinationsevne, besjælet af en
utrættelig Forskningslyst og en mægtig
Produktionstrang erhvervede F. sig hurtig en fremskudt
Stilling i Østerrig; en Rk. af Østerrigs ypperste
Retshistorikere og Historikere, Alfons Huber,
Paul Scheffer-Boichorst, Anton Val de Lièvre,
Otto v. Zallinger o. m. a. er udgaaede fra hans
Skole, hans Ry blev efterhaanden europ. Under
Paavirkning af Joh. Friedr. Böhmer udgav F.
sine første Arbejder, deriblandt en Biografi af
Rigskansleren Ærkebiskop Reinald von Dassel
(1850), »Die Münsterischen Chroniken des
Mittelalters«, I (1851), »Das Leben Engelberts des
Heiligen« (1852); vigtige Haandskriftfund i
Innsbruck foranledigede bl. a. Skriftet Ȇber
die Entstehungszeit des Sachsenspiegels und die
Ableitung des Schwabenspiegels aus dem
Deutschen-Spiegel« (1859). 1861 udkom 1. Bd af
F.’s »Vom Reichsfürstenstande; Forschungen zur
Geschichte der Reichsverfassung zunächst im
XII und XIII Jahrhunderte« (2 Bd, 1. Del
ved Paul Puntschart 1911), hans »Das deutsche
Kaiserreich in seinen universalen und nationalen
Beziehungen« (2. Opl., 1862) med sin udprægede
»stortyske« Tankegang indviklede ham i en
heftig litterær Fejde med Heinrich von Sybel, som
bl. a. angreb ham i Skriftet »Die deutsche
Nation und das Kaiserreich« (1862), paa hvilket
F. svarede med »Deutsches Koenigthum und
Kaiserthum« (1862). Et nyt Forskningsomraade
betraadte F. ved sine grundlæggende
»Forschungen zur Reichs- und Rechtsgeschichte Italiens«
I-IV (1868-74). Efter Afslutningen heraf
udgav han »Beiträge zur Urkundenlehre«, I-II
(1877-78), som det er sagt, et Præludium for
hans Nybearbejdelse af Böhmer’s Regesta
Imperii (sammen med Eduard Winkelmann og
Franz Wilhelm, I-III, i 5 Afd., 1881-1901). Af
Betydning for nordisk Retshistorie er F.’s
»Untersuchungen zur Rechtsgeschichte.
Untersuchungen zur Erbenfolge der ostgermanischen
Rechte« (I 1891, II 1895, III, 1. Afd. 1896, 2.
Afd. 1898, IV, 1. Afd. 1898, 2. Afd. 1899). F., der
var en af Bærerne af Tidsskriftet »Mitteilungen
des Instituts für österreichische
Geschichtsforschung«, offentliggjorde bl. a. heri Afh. »Ueber
nähere Verwandtschaft zwischen
gothisch-spanischem und norwegisch-isländischem Recht« (II,
1888) og »Das longobardische und die
scandinavischen Rechte« (XXII, 1901), hvilken sidste
polemiserede mod den danske Retshistoriker
Chr. Kier’s Edictus Rotari (Aarhus 1898) og
fremkaldte Kier’s Svar i Bogen »Dansk og
langobardisk Arveret« (smst. 1901). F. var bl.
a. Medlem af Videnskabernes Selskab i Kria.
(Litt.: Emil von Ottenthal, »J. v. F.«
[Innsbruck 1903]; J. Jung, »J. F. 1826-1902«
[Innsbruck 1907]).
Fz. D.
Ficquelmont [fikəl’måŋ], Karl Ludvig,
Grev, østerr. General og Statsmand, (1777-
1857), blev født i Lothringen af en gl
Adelsslægt, men kom kort efter til Østerrig og
indtraadte 1793 i Hæren. Han deltog siden 1795
i Krigene mod Frankrig og blev 1809 Oberst,
kæmpede 1811-12 i Spanien som Fører for 3
Rytterregimenter og var 1813-15 Stabschef hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
