Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ficquelmont, Karl Ludvig, Grev, østerr. General og Statsmand, (1777-1857) - Ficquet (Fiquet), Étienne, fr. Kobberstikker, (1719-1794) - ficta possessio (lat.), egl. fingeret Besiddelse, et ejendommeligt romerretligt Begreb - Ficus L., Slægt af Morbærfamilien, Træer ell. Buske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
General Bellegarde, samt førte de milit.
Underhandlinger i Italien og Sydfrankrig. Han gik
derefter over til Diplomatiet, var 1816-20
Sendemand i Sthlm, 1821-28 i Neapel (fulgte i
Førstningen med General Frimont’s Hær) og
1829-39 i Petrograd, hvor han i høj Grad vandt
Kejser Nicolaj I’s Yndest. Han blev 1840
Statsminister og varetog i Metternich’s Fraværelse
Udenrigsministeriet, samt sendtes 1846 til
Berlin for at underhandle om Krakows
Tilknytning. 1847 var han Raadgiver for Ærkehertug
Rainer i Lombardiet-Venetien, hjemkaldtes
Marts 1848 for at blive Præsident for
Hofkrigsraadet og blev efter Metternich’s Fald 18. Marts
Udenrigsminister og 4. Apr. Førsteminister.
Han kundgjorde 25. Apr. den ny Forfatning;
men maatte allerede 4. Maj trække sig tilbage
som Følge af Folkedemonstrationer i Wien. Han
skrev 1850-56 fl. Skr om Datidens politiske
Forhold.
E. E.
Ficquet [fi’kæ] (Fiquet), Étienne, fr.
Kobberstikker, f. i Paris 1719, d. smst. 1794,
var Elev først hos C. F. Schmidt, senere hos
Le Bas. Han har udført over 175 Blade,
udelukkende Portrætter, mest af kendte
Personligheder, deriblandt en Mængde Kunstnere. Han
arbejdede saa godt som altid i ganske lille
Format og overordentlig detailleret; der er dog
baade Liv og Kraft i hans smaa Kunstværker,
og det er ikke alene som udmærket Tekniker,
han endnu bevarer sit Ry, men ogsaa som en
Mester med megen Evne til at give de
Portrætterede Personlighedspræg, skønt han kun
sjældent har afbildet dem efter Naturen.
Næsten Halvdelen af hans Arbejder er stukket
efter Decamp, nogle efter Rigaud o. a. fr.
Malere; han stak dog efter ældre udenlandske
Forbilleder, saaledes efter Tizian, Rubens, v.
Dyck og Frans Hals, efter den sidste
Louvresamlingens Cartesiusportræt, hvortil
Glyptotekets Malerisamling ejer en Studie.
S. M.
ficta possessio (lat.), egl. fingeret
Besiddelse, et ejendommeligt romerretligt Begreb.
Vindikationsklagen - Ejerens Søgsmaal for at
faa sine Ting tilbage - var ordentligvis at rette
mod den, der retsstridig havde Tingen i sin
Besiddelse. I to Tilfælde indrømmedes der
imidlertid Adgang til at opnaa Vindikationsdom over
en Person, der ikke sad inde med Tingen,
nemlig naar den, som havde besiddet den, skilte
sig af med den for at spilde Sagsøgerens
Forfølgning (qui dolo desiit possidere), ell. naar
han havde givet sig Udseende af at besidde ved
at indlade sig paa og tage imod Sagen (qui liti
sese obtulit). I disse Tilfælde fingeredes det
da, at Sagsøgte var Besidder (fictus possessor),
og skulde han da, som til en Slags Straf for sin
Færd, uanset, at han ikke besad Tingen, enten
skaffe den til Stede og udlevere den, ell.
erstatte dens Værdi, ligesom ogsaa den over fictus
possessor vundne Dom eventuelt kunde
eksekveres uden videre med den, der virkelig sad
inde med Tingen.
K. B.
Ficus L., Slægt af Morbærfamilien, Træer
ell. Buske med spredte, helrandede, takkede ell.
lappede og ofte læderagtige Blade, hvis
Akselblade indeslutter Endeknoppen, men ved
Bladenes Udfoldning hurtig falder af. Mange Arter
er mægtige Træer, mange vokser epifytisk paa
ell. sammen med andre Træer, og samme Art
kan efter Omstændighederne udvikle sig enten
ganske selvstændig ell. som Epifyt. F.-Arterne
er hyppig udstyrede med Luftrødder, der fra
store Højder sendes ned mod Jorden for at
tjene til Støtte for Kronen ell. for Epifyternes
Vedk. vokser ganske horisontalt, fast
omsluttende Stammen af det Træ, hvorpaa de lever;
de bliver tillige flade og kan smelte sammen
til et Netværk, hvilket genfindes, hvor F.-Arter
vokser paa Klipper. Blomsterstandene har en
kort Stilk ell. slet ingen og sidder enkeltvis
ell. fl. sammen i Bladhjørnerne; undertiden
fremkommer de paa ældre, bladløse Grene.
Deres Akse er kugle- ell. pæreformet, tyk og
hul; foroven findes en snæver Aabning, der
lukkes af talrige, smaa Skæl (Højblade). Paa
Blomsterstandens indvendige Flade sidder en
stor Mængde smaa Blomster i Hjørnerne af
Højblade, som dog ogsaa kan mangle. Man
betegner denne ejendommelige Blomsterstand, der
efter Blomsternes Udvikling til Frugter bliver
kaldt Figen, som en Blomsterkage, en Form
for en Kurv, hvori Højbladene da er Svøbblade;
i Virkeligheden er Kurven dog en
Sammensmeltning af kvastformede Stande. Det
spiselige af en Figen bliver altsaa især de
opsvulmede Stængeldele i Blomsterstandene.
Blomsterne er særkønnede; hyppig findes baade
Han- og Hunblomster i samme Stand. De er
yderst uanselige og har et helrandet ell. i fl.
(2-6) Flige delt Bloster, hvori Frugten (den
lille Stenfrugt) senere indesluttes.
Hanblomsterne har 1-2 Støvdragere, Hunblomsterne en
Griffel, der udgaar ensidig fra den mere ell.
mindre skæve Frugtknude. Bestøvningen sker
ved Hjælp af Galhvepser af Fam. Chalcidiæ
(s. d.), saaledes af Slægten Blastophaga; og
hyppigst udføres den af en bestemt Art
Galhveps for hver F.-Art. Hvepsene søger at
lægge Æg i Hunblomsternes Frugtknude. Af disse
Blomster findes oftest 2 Slags, kortgriflede og
langgriflede; kun i de første (Galblomsterne)
kan Hvepsene med deres korte Læggebrod naa
Frugtknuden; de sidste kaldes Frøblomster.
Hos nogle Arter staar Han- og Hunblomster
uden Orden mellem hverandre, hos andre
findes Hanblomsterne nærmest Aabningen,
Hublomsterne længere nede. Naar Hvepserne
forlader Blomsterstanden, fører de Støv med fra
Hanblomsterne, der tilmed hos mange Arter
udvikles senere end Galblomsterne, over paa
Frøblomsterne i andre Stande. Om
Bestøvningsforholdene hos det alm. Figentræ, se ndf.; som
de her gaar for sig, genfindes de hos en Række
andre Arter. Slægten tæller c. 600 Arter, der
vokser i subtropiske ell. navnlig i tropiske
Egne, især i Middelhavslandene og paa Øerne
i det indiske Archipelag og det Stille Ocean;
kun nogle faa Arter, hvortil der knytter sig
særlig Interesse, skal omtales ndf. Mest berømt
er F. Carica L. (Figentræ, se Fig.), et
anseligt Træ, hvis Stamme i Asien kan opnaa en
Tykkelse af 1-1,5 m. Stammen og Grenene er
stærkt krogede og beklædte med en lys graa
Bark. Højden bliver næppe mere end 9 à 10
m. Bladene er stilkede, haandnervede, hele ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
