Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figaro - Figaro - Figeac - Figen - Figenkaktus - Figentræ - Figgé - Figig - Figline Valdàrno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saavel samtidig med den fr. Dramatiker som
senere er F. oftere bragt paa Scenen af
Efterlignere, bl. a. Sardou; men mest kendt er han
blevet som Operafigur i Mozart’s F.’s
Bryllup, i Paesiello’s »Barberen i Sevilla« og i
Rossini’s endnu berømtere Opera med samme
Titel. Desuden har F. givet Navn baade til
Blade og Dansesaloner, og den sp. Forf. M. J.
de Larra vandt Navnkundighed under dette
Pseudonym.
(E. G.). Kr. N.
Figaro [figa↱ro], et hyppig forekommende
Navn paa Aviser i forsk. Lande. Den første
Avis med Navnet Le Figaro udkom i Paris
1826—33. Den talte bl. sine Medarbejdere Janin,
Paul Lacroix, George Sand, Alphonse Karr og
spillede en ikke ubetydelig Rolle i Tiden før og
efter Julirevolutionen. — Det uden
Sammenligning mest bekendte Blad af dette Navn er det
1854 af H. de Villemessant i Paris
grundlagte Blad, der i Beg. udkom 1 Gang, senere 2
Gange ugentlig, fra Slutn. af 1866 daglig.
Villemessant forstod at knytte til Bladet en hel
Række yngre Forfattere og Kronikører (E.
About, A. Wolff o. a.), der ved deres stilistiske
Evne og Sans for det pikante og sensationelle
gjorde Le F. til Paris’ mest læste
Boulevardblad. I politisk Henseende var Bladet
konservativt, efter 1871 antirepublikansk. Under
Fr. Magnard’s Ledelse (1876—94) fortsatte
Bladet med Fremgang i det af Villemessant
anviste Spor; uagtet det fremdeles var Organ for
den monarkistiske og klerikale Politik,
optraadte dets Redaktør dog ofte som
Moderationens Talsmand lige over for enkelte
Medarbejderes yderliggaaende, antirepublikanske og
ultramontane Anskuelser. Le F.’s store
Udbredelse, især inden for Samfundets højere
Klasser, skyldes ikke saa meget dets royalistiske og
klerikale ledende Artikler som dets Meddelelser
fra den aristokratiske Verden, dets indiskrete
Notitser fra det private Liv, dets Teaternyheder
og Skandalehistorier. Bladet udmærker sig mere
ved hurtige end paalidelige Meddelelser, og
utallige er de Udfordringer og Injurieprocesser,
hvormed dets Redaktører og Medarbejdere har
været hjemsøgte. Under Dreyfus-Affæren tog F.
til en Beg. den Anklagedes Parti, men opgav
efterhaanden dette Standpunkt. Bladets
Chefredaktører er nu Alfred Capus og Robert de
Flers. (Litt.: Cl. Lundin, »H. de
Villemessants F.« i »Ny ill. Tidning«, 1879, S.
138—166).
Ogsaa i Danmarks Presse har man haft
fl. Blade ved Navn F. Det ældste og mest kendte
tør være det af Tivolis Grundlægger, Georg
Carstensen, udgivne »F., Journal for Litt.,
Kunst og Musik«, hvoraf der udkom 6 Bd,
ledsaget af Litografier og »Supplementsblade«
samt 3 Bd »Nye Intelligensblade« 1841—42.
Sommeren 1866 grundlagde Robert Watt
et belletristisk Ugeblad »F.«, som han
redigerede til Decbr 1868, da Bladet udvidedes og gik
over til et alm. Dagblad under Navnet
»Dagens Nyheder«. — Senere har den kbhvn’ske
Presse haft et illustreret Søndagsblad, »F.«,
uden litterær Karakter ell. Bet., redigeret og
udg.af C. Sacht o. fl. 1873—76. I den norske
Presses Bibliografi er Navnet F. blot
repræsenteret af et ubetydeligt »Ugeblad for Kunst,
Musik, Teater og Litteratur«, hvoraf der
udkom en enkelt Aargang i Kria 1883. — I
Sveriges Presse er Navnet særlig blevet kendt
ved det af Hugo Nisbeth (d. 1887), 1878
grundlagte Ugeblad »F., Søndagstidning för alla
Samhällsklasser«, der den hele Tid har været
redigeret meget populært og pikant, ikke uden
et Anstrøg af Skandale. Bladet redigeredes
efter Nisbeth’s Død et Aars Tid af O. E. Norén,
derpaa (1888—1903) af G. F. Lundström
(»Jörgen«), et af Sthlm’s kendte »Qvickhufvuder«.
Bl. Medarbejderne var i Nisbeth’s Tid bl. a.
den bekendte Bankdirektør og Politiker, A. O.
Wallenberg.
K. F.
Figeac [fi↱зak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot, Hovedstad i Arrond. F.
(Guienne), ligger 200 m o. H. ved Lots Biflod Célé
og ved Orléans-Banen, 72 km ØNØ. f. Cahors.
Den er omgivet af Vinhaver og skovklædte
Højder og har et meget gammeldags Udseende med
mange Bygninger fra 13.—15. Aarh. Bymuren
har dog veget Pladsen for skyggefulde
Bulevarder. Den vigtigste Kirke, St Sauveur,
opført i 12. Aarh., hørte opr. til Klosteret F., som
grundedes af Pipin den Lille i 8. Aarh. F. har
en Underret og et kommunalt Collège, lidt
Industri og c. 4000 Indb. I Nærheden findes
Zinkminer.
G. Ht.
Figen, se Ficus.
Figenkaktus, se Opuntia.
Figentræ, se Ficus.
Figgé, Henrik Vilhelm Victor,
dansk Afholdsagitator, f. 11. Septbr 1861 i
Slaglille ved Sorø. Efter i nogle Aar at have
ernæret sig ved haardt legemligt Arbejde, slog
han sig paa Journalistikken og virkede i Beg. af
1890’erne ivrigt for at udbrede Dr. Hertzka’s
Ideer (se Friland). 1889 var han bl. Stifterne
af »Afholdssamfundet«; 1893 begyndte han
Udgivelsen af Bladet »Afholds-Agitatoren«, der fra
først af uddeltes gratis en Gang maanedlig til
de i Afholdsforbundet indmeldte Selskaber og
senere under Navn af »Agitatoren« udvidedes til
at udkomme, først hver 14., senere hver 8. Dag,
og som siden 1904 er udg. af det af F. stiftede
»Danske Afholdsfolks Agitations- og
Litteraturselskab«. F. har som Redaktør for »Agitatoren«
udført et banebrydende Arbejde for
Afholdssagen, idet han her har skabt et Organ for
den samlede danske Afholdsbevægelse. Som
Agitator har han dannet mange Afdelinger af
»Afholdssamfundet« rundt i Danmark. F. er
Stifter af »De danske Afholdsselskabers
Forbund« 1903 og var den første, der udvirkede,
at der ved Livsforsikringsselskaberne oprettedes
særlige Afdelinger for Afholdsfolk. Under
Mærket Henrik Thule har F. udg. en
Digtsamling »Markblomster« (1916).
Chr. H.
Figig, Oase i Sahara, paa Grænsen mellem
Algier og Marokko i Wadi Susfanas Del, er c.
14 km2 med c. 13000 Indb. Hovedbyen er
Sanaga. F. blev besat af Franskmændene 1903 og
er en Station paa Banelinien fra Perrégaux til
Colomb-Bechar.
C. A.
Figline Valdarno [fi↱ljine-], By i
Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger 33 km SØ. f.
Firenze. (1911) 12030 Indb., der driver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
