Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figline Valdàrno - Figueira - Figueras - Figueras - Figueroa - Figueroa - Figuier - Figulus - Figur - Figur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilvirkning af Silke- og Straavarer samt Kniplinger.
I Omegnen findes Lag med Knogler af
Mammuth, Flodhest m. m.
H. P. S.
Figueira [fi↱găirə], F. da Foz da
Mondego, By i det mellemste Portugal, Prov.
Beira, ligger 35 km V. f. Coimbra ved den
højre Bred af Mondegos Udløb (Foz) i
Atlanterhavet, (1900) 5000 Indb. F. har en god,
indtil 3,5 m dyb Havn, som dog er vanskelig
tilgængelig p. Gr. a. en Sandbarre, og udfører
Salt, Olie, Vin og Sydfrugter. F. er et meget
besøgt Søbad.
H. P. S.
Figueras [fi↱gæras], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Gerona i Katalonien, ligger 30 km
N. f. Gerona, 35 m o. H. og 20 km fra den
fr. Grænse midt i den frugtbare, med Frugt-
og Olietræer bedækkede Slette el
Ampurdan. (1900) 10500 Indb., der især driver
Tilvirkning af Sæbe. 1200 m NV. f. F. ligger paa
en 146 m høj Bakketop Citadellet San
Fernando, der nu har ringe milit. Værdi,
men som længe ansaas for Nøglen til Spanien
fra Nordsiden. Fæstningen er dog fl. Gange
blevet erobret i Krigene mellem Frankrig og
Spanien. Franskmændene indtog den 27. Novbr
1794, men blev slaaede af Spanierne her 14.
Juli 1795, hvorfor de maatte rømme den; atter
tog de Franske den 1808; men Spanierne
overrumplede den 21. Apr. 1811; 19. Aug. s. A. tvang
de Franske den til at kapitulere, men maatte
atter rømme den 18. Aug. 1813. Ogsaa 1823 blev
den indtaget af de Franske.
H. P. S.
Figueras [fi↱gæras], Estanislao, sp.
Politiker, (1809—82), sluttede sig allerede 1837 til
Progressisterne og 1840 til Republikanerne og
blev derfor 1845—48 forvist fra Madrid. Snart
efter blev han Sagfører i Tarragona, valgtes
1850 i sin Fødeby Barcelona til Deputeretkamret
og udtalte sig 1854 i den grundlovgivende
Nationalforsamling aabent for Kongedømmets
Afskaffelse. Maj 1867 blev han fængslet som
Deltager i en Sammensværgelse og igen forvist
fra Hovedstaden. Efter Septemberrevolutionen
1868 var han som Medlem af
Nationalforsamlingen og af Madrids Byraad en af det
republikanske Partis Førere, og blev efter Kong
Amadeo’s Tronfrasigelse Febr 1873 Præsident
for den foreløbige Regering indtil Juni s. A.;
han ødelagde dog Republikkens Sag ved den
yderlige Føderalisme, som han vilde gennemføre.
Senere spillede han ingen Rolle og holdt
sig uden for det offentlige Liv.
E. E.
Figueroa [figæ↱raa], Cristóbal Suárez
de, sp. Forf., f. vistnok 1571 i Valladolid, d.
1645 (?). Om denne frugtbare og mangesidige
Forf.’s Liv vides, at han studerede i Bologna
og Pavia, havde saa efterhaanden forsk.
Retsembeder og opholdt sig en Tid i Italien. Fra 1604
var han igen i Spanien; men 1623 fik han
en Dommerstilling under Vicekongen af Neapel.
Der kom han i Konflikt med Inkvisitionen og i
Fængsel i Rom (1630—33). En vis Gnavenhed
og Bitterhed kommer til Syne i hans prosaiske
og poetiske Skr, der for øvrigt vidner
om en Del Talent. I El Pasajero (1617; ny Udg.
ved Rodriguez Marin (Madrid 1913), og ved R.
Selden Rose (Madrid 1914) — Dialoger af
blandet Indhold — angriber F. fl. Samtidige, bl. a.
Cervantes, og retter fra et klassisk Standpunkt
en skarp Kritik mod de af Lope de Vega
indførte ny dram. Former. Bl. F.’s andre Værker
er at nævne en Overs. af Guarini’s Il pastor
fido (1602), Hyrderomanen La constante
Amarílis (1609), Heltedigtet España defendida (1612),
en Levnedsbeskrivelse af Markis’en af Cañete
(1613) og Plaza universal de todas las ciencias
(1615); i sidstnævnte findes, foruden andet
kulturhistorisk interessant, ogsaa interessante
Ytringer om det sp. Nationaldrama. (Litt.:
J. P. Wickersham Crawford, The life
a. works of C. S. de F. [Filadelfia 1907]).
E. G.
Figueroa [figæ↱råa], Francisco de, sp.
Digter, (1536—1617 [?]). Han var fra Alcalá, og
der døde han ogsaa; men en Del af sin
Levetid tilbragte han i Italien som Militær og
Statsmand, idet han efterhaanden steg til en høj Stilling.
F. tilegnede sig i den Grad det ital.
Sprog, at han blev en yndet Digter i dette og
Medlem af forsk. Akademier. Hans sp. Digte er
ikke mange i Tallet (det hedder, at han ved sin
Død lod de allerfleste brænde), men værdifulde
ved deres fine og elegante Form; navnlig vandt
han Laurbær ved petrarkiserende Sonetter og
som Hyrdedigter. Man undlod da heller ikke at
tildele ham Navnet El Divino, hvilket man i de
Tider ikke sparede paa; ogsaa »den spanske
Pindar« har man kaldt ham, men just ikke med
synderlig Grund. Ved sine Poesier bidrog han
mægtig til den klassiske ital. Smags Sejr i
Spanien. Dog cirkulerede de kun i Afskrift,
medens han levede; de udkom først 1626 i
Lissabon, optr. i Facsimile (New York 1903).
Et Supplement fremdroges og udgaves af
Foulché-Delbosc i Revue Hispanique 1911.
E. G.
Figuier [fi↱gie], Louis, fr. Forf.,
(1819—94), studerede Medicin, blev 1846 Professor
i Montpellier, 1850 Docent i
Naturvidenskaberne ved Fakultetet i Toulouse og 1853 Prof. ved
École de pharmacie i Paris. Af hans talrige
populære Skr, hvoraf fl. er overs. paa de
nordiske Sprog, skal nævnes: Exposition et
histoire des principales découvertes scientifiques
modernes (4 Bd, 6. Opl. 1862), Histoire de
merveilleux dans les temps modernes (4 Bd,
1859—62), Le lendemain de la mort (10. Opl. 1894),
Vies des savants illustres depuis l’antiquité
jusqu’au XIX. siècle (5 Bd, 2. Opl. 1875), Les
merveilles de la science (7 Bd 1867—91), Les
grandes inventions dans les sciences, l’industrie
et les arts (8. Opl. 1874), Les mystères de la
science (2 Bd, 1887). Fra 1856 udgav han
Aarsskriftet: L’année scientifique et industrielle.
Hans Hustru Juliette, f. Bouscaren
(1829—79), skrev yndefulde Noveller og Skitser.
Figulus, se Nigidius F.
Figur kaldes i Matematikken enhver
Sammenstilling af Punkter, rette og krumme
Linier, Planer og krumme Flader. Bestaar F.
af Punkter og Linier, der ligger i samme Plan,
kaldes den Planfigur, ellers Rumfigur.
Chr. C.
Figur, i Musikken den mindste
Sammenstilling af Noder, der i melodisk ell.
rytmisk Henseende danner en organisk Helhed
samtidig med at være en Del af et større Hele.
Se Motiv.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
