Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 11 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiktion - Fil - Fil - Filadelfeia - Filadelfer - Filadelfia - Filadelfia - Filadelfia - Filadelfiagult - Filadelfos - Filago - Filagram - Filaleter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbryderen sagdes gennem sin Handling at have
villet den Straf, han vidste truede ham; eller
naar Rettens og Statens Grund fandtes i en
stiltiende Overenskomst mellem Borgerne.
Nyere Formueretsvidenskab maa stadig udføre et
stort Arbejde med at trænge Villien ell.
Villieserklæringen inden for dens rette Grænser, f.
Eks. naar det nu erkendes, at Fordringers
Transportabilitet og mangfoldige
Erstatningsforpligtelser i Kontraktsforhold skyldes en
objektiv Retsnorm og ikke Debitors (formodede)
Villie. I øvrigt dækker de videnskabelige F.
ofte over værdifulde reale Betragtninger. Det
er en F., at der ved den jur. Person er eet
Subjekt; men det er en Realitet, at mange af
Reglerne for Enkeltmandsforholdet er
anvendelige. Ligeledes er det en F., at den Dommer,
der bedømmer ny Tilfælde alene efter
Forholdets Natur, finder en bestaaende Retsregel,
ligesom naar han dømmer efter en Lov, men i F.
ligger den Realitet, at han skal tilstræbe en
»regelmæssig« Afgørelse, en saadan, som vil
kunne passe for alle senere mødende beslægtede
Tilfælde, og at han skal »se med Samfundets
Øjne« paa Tilfældene. Den schweiziske Civillov
(1912) § 1 siger, at Dommeren skal følge den
Regel, som han vilde opstille, hvis han var
Lovgiver.
V. B.

Fil . . ., Filo . . . i gr. Sammensætninger,
Kær . . ., . . . ven.

Fil, Værktøj af hærdet Staal, hvis Overflade
ved »Hugning« er forsynet med et stort Antal
fine Tænder, og som tjener til at aftage fine
Spaaner (Filspaaner) af Metaller, Træ o. s. v.
Til F. tages det bedste Staal, undtagelsesvis
anvendes F. af hvidt Støbejern til den
foreløbige grove Bearbejdelse af Støbegods. F.
smedes til sin foreløbige Form, slibes for at faa
glatte Overflader og hugges derefter, idet man
ved en Mejsel lægger to Systemer parallelle
Indsnit hældende forsk. mod F.’s Midtlinie.
Hugningen kan ske paa fri Haand ell. paa
Maskine; jo grovere Hugget er, des grovere
Spaaner tager F. Efter Hugningen bedækkes F. med
en Hærdemasse for at beskyttes mod Ilden,
hærdes, men anløbes ikke; Angelen, den Spids,
hvormed F. fastholdes til Skaftet, maa
afhærdes ved at holdes i en glødende Smedetang til
blaa Anløbning. F. med eet Hug anvendes paa
Metaller, hvis Spaaner er tilbøjelige til at sætte
sig fast i dem; de kaldes Tinfile. De groveste F.
kaldes Grovfile, efter dem følger Forfile
ell. Bastarder og endelig Sletfile. F.
angives i Længdemaal uden Angel.
Tværsnitsformen giver F. Navn, man har saaledes
Fladfile, Rundfile, halvrunde F., trekantede F.,
firkantede F., Fugletunger, runde F. (Rottehaler),
se Fig. Flade F., som mangler Hug paa den
ene smalle Side, kaldes Ansatsfile. De
største firkantede F. er de indtil 600 mm lange
Bestødfile. Der haves en Mængde F. af
forsk. Form til særlig Brug.

Under Filingen er Arbejdet indspændt i
Skruestikken paa Filebænken ell. i
Filekloen. Filingen foregaar ved at skyde F. frem;
under Tilbagetrækningen bør den ikke slæbe hen
ad Arbejdsstykket, hvorved den sløves.
F. W.

File.

Filadelfeia [-fæ^ia], gr. »Broderfest«, en
Fest, der i Kejsertiden, uvist hvor længe,
fejredes af Efeberne, de 18—20 aarige unge Mænd
i Athen. Snarest var den indstiftet til Ære for
Kejserparret Marcus Aurelius og Lucius Verus.
Der var Væddekampe, gymnastisk-idrætslige og
af anden Art.
H. A. K.

Filadelfer, Medlemmer af et i den fr. Armé
i Napoleonstiden eksisterende hemmeligt
Forbund, mest gl. Jakobinere og Tilhængere af
Babeuf, som tilsigtede at omstyrte
Kejserdømmet. General Malet’s Sammensværgelse i
Paris Juni 1812 sættes i Forbindelse med F.’s
Planer, men Forbundets Historie er meget
ufuldstændig kendt.
P. L. M.

Filadelfia [-↱dæl-], By i Syditalien, Provins
Catanzaro, paa Halvøen Kalabrien, ligger 10
km S. f. Nicastro paa en Høj 550 m o. H. og
7 km fra Middelhavet. (1911) 7900 Indb. F. er
anlagt af Beboerne fra det ved det store
Jordskælv 1783 ødelagte Castel Menardo.
H. P. S.

Filadelfia (Amerika), se Philadelphia.

Filadelfia, en i Kbhvn 28. Febr 1836 af
akademiske Borgere stiftet Forening med det
Formaal at understøtte Studenter.

Filadelfiagult, se Fosfin.

Filadelfos (gr.: »den, som elsker en Broder
ell. Søster«), Tilnavn til Ptolemaios II, Konge
af Ægypten 286—247, kaldet saaledes, fordi han
tog sin Søster Arsinoë til Ægte; hun kaldes
ogsaa Arsinoë F. Senere ptolemæiske Konger førte
ogsaa Tilnavnet F. sammen med andre
Tilnavne.
V. S.

Filago, se Museurt.

Filagram, den af Traad dannede Form til
Vandmærker i Papir; ogsaa selve Vandmærket
(Forvrængelse af Filigran).
K. M.

Filaleter (gr.: »Sandhedsvenner«), et
Frimurersystem, der arbejdede for moralske
Øjemeds Fremme og optog Medlemmer af alle
Konfessioner, og som først antoges af Logen Des
amis réunis ved dennes Konstitution 23. April
1773 i Paris, hvorpaa det efterhaanden optoges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>