Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fingre - fingret - Finhed - Finhedskoefficient - Finholdighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Negleledstykket. (Det er Midterledstykket,
der mangler i Tommelen). Alle disse Ledstykker
er forbundne saavel indbyrdes som med de
tilsvarende Mellemhaandsben (se Haand) ved
bruskklædte Ledflader. Bevægelserne i de herved
fremkomne Led (14 paa hver Haand)
bestemmes ved Baand (se Tavlen »Baand i det
menneskelige Legeme« [Bd II]), der er saaledes
anbragte, at Tommelens 2 Led og de 8 egl.
Fingerled paa de 4 andre F. kun tillader
Bevægelser i eet Plan, nemlig simpel Bøjning og
Strækning (de er »Hængselled«, se Led),
medens de 4 Led mellem 2.—5. F. og de
tilsvarende Mellemhaandsben tillige tillader
Bevægelser fra Side til Side (Ab- og Adduktion),
samt, naar de er bøjede, nogen Aksedrejning
(Rotation). Tommelens store Bevægelighed
skyldes overvejende det, at dens Mellemhaandsben
er saa bevægeligt. F.’s Bevægelser bevirkes dels
ved Underarmsmusklernes lange, smækre
Sener, der efter at have passeret Haandled og
Haand hæfter sig henh. til Strække- og
Bøjesiden af Fingerledstykkerne, dels ved Senerne
fra Haandens egne smaa Muskler, der, naar
de virker hver for sig, bevæger F. fra Side til
Side, men som, naar de virker paa een Gang
fra begge Sider af F., bøjer dens 1. Led,
samtidig med at de strækker de to yderste Led.
Idet alle disse Sener hæfter sig paa de
kantede og uregelmæssige Fingerknogler, bidrager
de til at give F. deres afrundede Form. Idet
Senerne af de dybest liggende Bøjemuskler
hæfter sig paa Negleledstykket, maa de for
at komme saa langt ud, passere hver sin Spalte
i Senerne af de mere overfladisk
liggende Bøjemuskler, der hæfter sig til de
midterste Ledstykker. Disse Sener er paa F.’s
Bøjesider omgivne af Seneskeder, der dels
bevirker, at Senerne glider lettere under
Bevægelserne, dels fastholder dem i deres bestemte
Leje. Medens 2.—4. F.’s Seneskeder i Reglen
ikke strækker sig længere end op mod F.’s
Udspring fra Haanden, gaar Tommelens og 5.
F.’s Seneskeder derimod helt op i Hulhaanden,
hvorfor Betændelser i disse to F. er farligere
end i de andre tre, idet Betændelsen kan
forplante sig videre opad langs disse Seneskeder.
F.’s Hud er, navnlig paa Bøjesiden
(Volarsiden), stærkt polstret med Fedt og ved stærke
fibrøse Traade hæftet til de underliggende Dele,
hvorfor den kun er lidet forskydelig og danner
de bekendte Folder omkr. Ledene. De fine
Lister, der ses som en regelmæssig buet
Tegning, navnlig paa Volarsiden af Negleledstykkerne,
og som i de senere Aar har faaet saa
stor Bet. ved Identificering af Forbrydere
(Bertillon’s System), er her saaledes ordnede, at
naar man lader Spidsen af Tommelen berøre
Spidsen af Pegefingeren, som for at fatte en
fin Genstand, krydser de to Systemer af Lister
hinanden under en ret Vinkel. Disse Lister
indeholder overordentlig mange Nervepapiller
(se Hud), hvoraf F.’s fine Følelse betinges, saa
meget mere som den bløde Pude af Fedtvæv,
Fingerbalden (pulpa), der danner
Fingerspidsen, fra den modsvarende Side støttes af
Neglen; naar man beføler en Genstand,
underkaster man altsaa Nervepapillerne et Tryk
mellem den og Neglen. De tre store Nerver,
Medianus, Radialis og Ulnaris forsyner hver sit
bestemte Omraade af F.’s Hud med Følenerver.
S. B.
fingret (Blad), se sammensat.
Finhed, se Finholdighed.
Finhedskoefficient eller
Fyldigheds-koefficient, et Skibbygningsudtryk, der
anvendes for at angive Finheden af Skibsskrogets
Linier. Man skelner mellem Deplacementets F.,
Middelspantets F. og Vandliniens F.
Deplacementets F. angiver Forholdet mellem Skibets
nedsænkede Volumen (Deplacement) og
Volumenet af det retsidede Prisme, hvis Længde er
lig Skibets Længde, hvis Bredde er lig Skibets
Bredde, og hvis Højde er lig Skibets
Dybgaaende. Middelspantets F. angiver Forholdet
mellem Middelspantets Areal og Arealet af
det Rektangel, hvis Grundlinie er lig Skibets
Længde, og hvis Højde er lig Skibets Bredde.
Vandliniens F. angiver Forholdet mellem
Vandliniearealet og Arealet af det Rektangel, hvis
Grundlinie er lig Skibets Længde, og hvis Højde
er lig Skibets Bredde. Deplacements-F., som er
den mest benyttede af disse Koefficienter,
varierer mellem 0,4 og 0,8, afhængig af, om
Skibets Linier er mere ell. mindre slanke, i
hurtiggaaende slanke Torpedobaade er F. f.
Eks. kun 0,45, medens den i langsomtgaaende
fyldige Fragtdampere er 0,8.
H. P. C.
Finholdighed (tysk Feingehalt,
Feinheit; fr. titre, aloi; eng. fineness, standard) er
i Blandinger af ædle med ringere ell. uædle
Metaller Forholdet mellem Massens
Vægtindhold af fint Guld ell. Sølv (Finvægt) og dens
Totalvægt (Raavægt, Bruttovægt (jfr
Guldlegeringer, Sølvlegeringer,
Møntvæsen). Nutildags udtrykkes F. i Alm. i
Tusindedele; den er saaledes, naar Varen ell.
Mønten bestaar af 4/5 Guld ell. Sølv og 1/5
andet Metal = 800 Tusindedele ell. 800 pro mille
(‰). Tidligere brugte man Betegnelsen
»Lødighed« ved Sølv, medens Guldets F. udtryktes
i Karat. Fint Guld betegnedes ved 24 Karat à
12 Gren, fint Sølv ved 16 Lod à 18 Gren;
saavel fint Guld som fint Sølv indeholdt altsaa
288 Gren. Medailleguld er 23 K. 6 g = 979
‰, Medaillesølv 15 L. 16 g = 993 ‰,
Møntguld 21 K. 7 1/4 g = 900 ‰.
Allerede meget tidlig fastsattes der
lovmæssige Regler for Guld- og Sølvarbejders
Forfærdigelse. Øjemedet hermed var vel i
Hovedsagen at beskytte Publikum mod
Bedrageri og at hævde Guld- og
Sølvindustriens Renommé. Den ældste kendte Bestemmelse
af den Slags er en eng. af 1238; senere
indføres herhen hørende Regler i Tyskland (1577),
Frankrig, Belgien, Holland, Østerrig og i de
skandinaviske Lande. Der er endnu Lande,
hvor der ikke gælder særlige Bestemmelser for
Guld- og Sølvvarers Sammensætning, men i
Alm. har dog Staten ansat en særlig
Embedsmand, hos hvem deri interesserede Fabrikanter
ell. Forhandlere kan faa F. prøvet og bekræftet
ved et Stempel (»frivillig Kontrol«). Der er
andre Lande, hvor der kun maa sælges
stemplede Varer (»tvungen Kontrol« [England,
Frankrig, Sverige). I Danmark var det tidligere
paabudt, at Guldsmedene skulde forsyne de af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
