Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anses for en egl. Stat ell. blot for en selvstændig
Landsdel inden for det russ. Rige, ell. hvis det
maatte anses for en særlig Stat, i hvilken
nærmere Statsforbindelse det stod til Rusland. I
sidste Henseende hævdede de finske
Statsretslærere opr., at F., som i det væsentlige alene
forbundet med Rusland ved fælles Monark, kun
stod i et lgn. Realunionsforhold til dette Land
som Ungarn til Østerrig ell. tidligere Norge til
Sverige blot med den Forskel, at F. ikke var
nogen suveræn Stat og derfor udadtil dækkedes
af Rusland. Senere, da denne Opfattelse over
for de russ. Angreb paa Finlands Selvstyre
føltes som noget for udfordrende ell. altfor
vanskelig at fastholde, modificeredes den dertil,
at F. som en autonom Stat med egen
Statsforfatning var forenet med Rusland til eet Rige,
en sammensat Stat, i hvilken Ruslands Kejser
udøvede Suverænitetsrettighederne i Rigets
Anliggender foruden, at han som F.’s Storfyrste
styrede dette Land i Overensstemmelse med
dets Love. I Henhold til denne Bestemmelse
anerkendtes det, at F. kunde siges at høre
til Rusland ell., som det undertiden udtryktes,
befandt sig i Ruslands Besiddelse, og som et
Udslag af denne F.’s uopløselige Samhørighed
med Rusland saas nu det russ. Riges Ret til
folkeretligt at optræde paa F.’s Vegne og til
at forlægge Tropper i F. samt til at fordre
Bistand af dette Land til hele Rigets Forsvar.
Men ogsaa efter denne nyere finske Opfattelse
hævdedes det, at F. i øvrigt var en selvstændig
Stat, der principielt alene var forbundet med
Rusland derved, at Ruslands Kejser eo ipso
altid skulde være F.’s Storfyrste, saa at F. ikke
stod i Afhængighed til andre russ.
Myndigheder som saadanne.
Da Tsardømmet blev styrtet i Rusland, og
Republik indført i Stedet, var der fra russ. Side
fra først af ingen Tvivl om, at F. vedblivende
maatte udgøre en Del af det russ. Rige, og at
al den Myndighed i F.’s Anliggender, som
Kejser-Storfyrsten tidligere udøvede, indtil en
konstituerende russ. Nationalforsamling bestemte
anderledes, maatte være gaaet over paa den
midlertidige Arvtager af Tsarens Magt, den
provisoriske russ. Regering. Mere tvivlsomt maatte
Forholdet derimod stille sig ud fra de tidligere
hævdede finske Teorier, thi disse, der fandt
Statsforbindelsens Kerne deri, at Rusland og
Finland altid skulde have samme Person som
Monark, kunde nu i hvert Fald ikke længere
uforandret opretholdes, efter at den fælles
Monark var bortfalden. Enten maatte F. da tage
Konsekvensen af den Indrømmelse, at det
uopløseligt hører til det russ. Rige, og maatte
derfor under en ell. anden Form indordne sig som
Led i den ny russ. Republik, — for saa vidt en
saadan fik varig Karakter. Eller det maatte
forsøge at hævde, at Statsbaandet til Rusland var
endelig sprængt med Tsardømmets Afskaffelse,
og at F. derfor nu var blevet en helt uafhængig
Stat. Det var den sidste Opfattelse, der tilsidst,
omend efter adskillig Tøven, blev den sejrende
i F. Den 20. Marts 1917 havde den provisoriske
russ. Regering i Kraft af den Magt, hvormed
den var forlenet, udstedt et Manifest til F.,
hvori den bekræftede Landets Forfatning og
ophævede alle de i de sidste 30 Aar fra den russ.
Regerings Side udstedte indskrænkende
Foranstaltninger, samt indkaldte den finske
Landdag til Forhandling om ny Forslag til Udvidelse
af Landets Rettigheder, men senere igen, 31.
Juli, opløste den Landdagen, fordi denne ikke
vilde anerkende den provisoriske russ. Regering
som Arvtager af Kejser-Storfyrstens Stilling til
F. og derfor nægtede at forelægge den ny
vedtagne Forfatning til Stadfæstelse for den russ.
Regering. Skønt der fra radikal finsk Side blev
nedlagt Protest mod Landdagens Opløsning,
fandt de ny Valg dog Sted, og den ny Landdag
traadte sammen, hvori utvivlsomt faktisk laa
en Anerkendelse af den russ. Regerings
Overhøjhed over F. Men imidlertid var Kerenskij’s
provisoriske russ. Regering blevet styrtet, og
Forholdene i Rusland komne i fuldstændig
Opløsning. Under disse Omstændigheder tog
Landdagen nu Skridtet fuldt ud og besluttede 15.
Novbr 1917 indtil videre at overtage Udøvelsen
af den højeste Magt, idet man støttede sig til
§ 38 i Regeringsformen 21. Aug. 1772, hvorefter,
naar Tronen er ledig, »Rigets Stænder« af sig
selv skal træde sammen og træffe Bestemmelse
om den øverste Regeringsmagts fremtidige
Ordning. Det af Landdagen udnævnte Senat
fremsatte 4. Decbr et Forslag til en ny
Regeringsform sammen med et Manifest, hvorefter F.
skulde være en uafhængig Republik, og den
22. Decbr 1917 anerkendte det russ. Arbejder- og
Soldaterraad den finske Republiks
Uafhængighed.
F. har siden da faktisk været en uafhængig
Stat og er som saadan allerede blevet
anerkendt af adskilige Stater, først af Sverige og
straks derefter af Danmark og Norge. Nogen
ny Forfatning (Regeringsform) har F. dog
endnu (Marts 1919) ikke faaet, og om det skal være
Republik ell. Kongerige, er endnu ikke endelig
fastslaaet. Efter at den frygtelige røde Revolution
i 1918 var slaaet ned med Tysklands Hjælp,
blev der vel fremsat Forslag om at gøre
Landet til Kongerige, men hverken dette Forslag
ell. et modsat Forslag om udtrykkeligt at
fastslaa Republik, trængte igennem. Man greb da
tilbage til Svensketidens gl. Regeringsform af
1772 og hævdede, at F. derefter stadig maatte
være et Monarki, men nøjedes dog med indtil
videre at udnævne en Rigsforstander (General
Mannerheim). Som F.’s Grundlove maa endnu
betragtes de fra den sv. Tid stammende Love,
Regeringsformen af 21. Aug. 1772 og Forenings-
og Sikkerhedsakten af 21. Febr og 3. Apr. 1789,
hvortil særlig slutter sig Landdagsordningen af
20. Juli 1906, der har afløst den ældre
Landdagsordning af 1869, og det er i Øjeblikket kun
i løse Træk muligt at redegøre for F.’s nuv.
Forfatning.
1) Den udøvende Magt i F. tilkom
indtil Statsomvæltningen i Rusland 1917
Ruslands Kejser som F.’s Storfyrste og udøvedes
af ham gennem Senatet, Generalguvernøren og
Ministerstatssekretæren for F., der dog alle kun
var konstitutionelt ansvarlige over for ham
alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
