Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
a) Senatet var Landets alm. øverste
Centralmyndighed, idet det dels havde
Regeringsbeføjelser, dels ogsaa var F.’s højeste Domstol.
Det virkede i visse Tilfælde som Plenum, men
i Alm. gennem to særskilte Afdelinger,
Justitsdepartementet og Ekonomie- ell.
Forvaltningsdepartementet, der hver bestod af mindst 10
Senatorer. Generalguvernøren var Senatets
Præsident og havde Ret til at føre Forsædet saavel
i Plenum som i Afdelingerne. Senatorerne
udnævntes kun for en Tid af 3 Aar, hvilket ogsaa
gjaldt Medlemmerne af Justitsdepartementet,
uagtet dette indtog Stillingen som Landets
øverste Domstol. Den egl. Regering og
Forvaltning udøvedes gennem Ekonornie- og
Forvaltningsdepartementet, der nærmest svarede til
Ministeriet i andre Lande. Til Senatet hørte
ogsaa Prokuratoren, der har Opsyn med
Overholdelsen af Landets Love og er Chef for den
offentlige Anklagemyndighed. Senatet udnævnte
de fleste Embedsmænd og udarbejdede
Lovforslag og Forordninger. Alle Regeringsforslag
forelagdes for Landdagen af Medlemmer af
Senatet, hvorfor saavel Senatets ordførende
Medlemmer som alle øvrige Senatorer havde
Ret til at overvære Landdagens Forhandlinger
og deltage i disse, medens de kun udøvede
Stemmeret, naar de var Medlemmer af
Landdagen. Der kunde derhos paa denne rettes
Interpellationer til de vedk. Medlemmer af
Senatet, men nogen konstitutionel ell.
parlamentarisk Ansvarlighed lige over for Landdagen
eksisterede der ikke for Senatets Medlemmer;
et parlamentarisk Styre fandtes der altsaa ikke
i F.
b) Generalguvernøren, der næsten altid var
en indfødt Russer, fungerede under Tsardømmet
som Kejserens lokale Repræsentant, der
modtog dennes Befalinger og overgav dem til
Senatet, samt modtog Senatets Indstilinger og
sendte dem videre med sine Bemærkninger til
den finske Ministerstatssekretær i Petrograd.
c) Ministerstatssekretæren, der bistodes af en
Tilforordnet og et særligt Kancelli for F., havde
sit Sæde i Petrograd og havde til Hverv at
forelægge den russ. Regering (tidligere
Kejseren) alle de fra Senatet ell. Generalguvernøren
fremsendte Sager, der ikke kunde afgøres i
Landet selv. Saa længe det finske Hærvæsen
bestod, ekspederedes de finske milit.
Forvaltningsanliggender dog ikke gennem ham, men
gennem den russ. Krigsminister.
Heri er nu siden 1917, skønt
Regeringsformen som Helhed ikke er blevet forandret,
foregaaet indgribende Ændringer.
Generalguvernøren og Ministerraadsekretæren i Petrograd er
forsvundne, og Rigsforstanderen i Forening
med det tidligere Senat udøver nu den højeste
udøvende Magt. Senatets Justitsdepartement, er
derhos blevet udskilt til en virkelig uafsættelig
Højesteret, og Senatets Forvaltningsdepartement
er nu blevet et virkeligt Statsraad bestaaende
af en Række selvstændige Ministre, deriblandt
nu ogsaa en Udenrigs- og en Forsvarsminister.
Ministrene er parlamentarisk ansvarlige for
Landdagen (finsk Rigsdagen), og en virkelig
Interpellationsret er indført for Medlemmerne
af Landdagen. Derhos er der bl. a. indført en
særlig lovforberedende Myndighed
(lagberedning) og en særlig øverste Forvaltningsret efter
sv. Mønster. Prokuratoren eksisterer endnu,
men kaldes nu Justitiekansler.
2) Den lovgivende Magt var under
Tsardømmet i Alm. hos Kejser-Storfyrsten og
Landdagen i Forening, saa at alle Love i egl.
Forstand i Alm., derunder naturligvis ogsaa
Grundlove, kun kunde gives af Kejseren og
Landdagen i Forening. Ved Siden af besad
Kejseren dog paa det økonomiske og Politiomraadet
en vidtgaaende og ret ubestemt Ret til at
give Love gennem kejserlige Forordninger (den
økonomiske Lovgivning). Hvad
Statsfinanserne angaar, da har Landdagen kun en
Skattebevillingsret, saa at, bortset fra det Tilfælde, at
Riget udsættes for Angreb, ny Skatter og
Byrder — derunder dog Tolden ikke medregnet —
ikke kan paalægges Folket uden Landdagens
Samtykke, men dette derimod ikke udkræves til
Udgifter, der kan afholdes af de ordentlige
Skatter og Indtægter. Landdagen fatter derfor
ingen Beslutning m. H. t. Budgettet som
Helhed, men kun m. H. t. de ny Bevillinger, der
er nødvendige, fordi de ordentlige Indtægter
ikke slaar til. Da den imidlertid er berettiget
til at nægte at bevilge Tilskud, som den finder
upaakrævede, har den en naturlig Ret til først
at prøve Rudgettet som Helhed. Dette
forelægges da ogsaa Landdagen til Granskning, og
derved faar den altsaa Lejlighed til at
kritisere det som Helhed, selv om den ikke kan
tage nogen bindende Beslutning derom.
Landdagen. Indtil 1906 bestod den finske
Stænder-Landdag overensstemmende med den
gl-sv. Ordning af 4 Kamre (Stænder):
Adelstanden, Præstestanden, Borgerstanden og
Bondestanden, af hvilke Adelstandens Medlemmer
og Bisperne mødte som selvskrevne Medlemmer,
medens de andre Stænder udgik af en
paa ret middelalderlig Vis ordnet Valgret. Ved
Landdagsordningen af 20. Juli 1906 gjorde F.
imidlertid pludselig uden mindste Overgang
Springet over til en af de mest radikale
Forfatninger i Nutiden: fra
Stænder-Repræsentation til alm. Valgret for baade Mænd og
Kvinder, fra Firekammer til Etkammer, —
med det praktiske Resultat, at Flertallet af
Landdagen i 1917 kom til at bestaa af
Socialdemokrater.
Valgberettiget og valgbar er enhver 24-aarig
Borger, saavel Mand som Kvinde. Valgene sker
ved direkte Valg og efter Forholdstalsvalgmaaden,
kun i Lapmarkens Valgkreds vælges alene
een Landdagsmand ved simpelt Flertal. Der kan
indgaas fri Valgforbund af mindst 50 Vælgere;
hver Vælger kan stemme paa højst 3
Personer med Angivelse af den Orden, i hvilken
han ønsker at se dem valgte, hvorhos Vælgeren
kan stemme i en anden Afstemningskreds end
den, paa hvis Valgliste han er optaget.
Landdagen, bestaar af 200 Medlemmer og
udgør kun eet Kammer. Valgene sker for en
Tid af 3 Aar, men Landdagen kan forinden
opløses. Medens den før 1906 kun regelmæssigt
skulde indkaldes hvert 5. Aar, skal den nu
samles hvert Aar. Medlemmerne faar 1400 Mark
i Diæter med Fradrag for Udeblivelse uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
