Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlige kirkelige Afgifter; Husfaderen stemmer paa
hele Husstandens Vegne, og een Person kan
have indtil 25 Stemmer. Den evangelisk-luth.
Kirke er Statskirke, men med vidt Selvstyre.
Den øverste kirkelige Styrelse tilhører vel
Regeringen og Landdagen, men i kirkelige
Lovgivningsanliggender udøver Kirken selv en
vidtgaaende raadgivende Myndighed gennem den
kirkelige Generalforsamling, der bestaar af
Bisperne, 29 særligt dertil valgte Præster, 44
verdslige Delegerede samt af Repræsentanter
for Senatet, Hofretterne, det teol. og det jur.
Fakultet. Den lokale Forvaltning udøves dels
af Menighedsforsamlingen selv, der udgøres af
de Personer, der har Stemmeret ved
Præstevalg, dels af det af Menighedsforsamlingen
valgte Kirkeraad; Sognepræsten er Formand i
begge Forsamlinger.
4) Embedsmændenes
Retsstilling. Til Embedsmænd kan kun finske
Statsborgere udnævnes. Kvinder har mere og mere
faaet Adgang til Embeder, dog ikke til
Dommerembeder og de øverste Embedsstillinger.
Endvidere maa den Paagældende høre til en
kristelig Trosbekendelse og have Kendskab til
begge Landets Sprog, Finsk og Svensk. Ligesom
i Sverige kan alene Indehaverne af de saakaldte
Tillidsposter til enhver Tid frit afskediges,
medens alle de andre er uafsættelige undtagen i
H. t. Dom.
5) Det kommunale Selvstyre. De
finske Kommuner udøver et vidtgaaende
Selvstyre. De ny Kommunallove af 27. Novbr 1917
har medført indgribende Ændringer i den
tidligere Ordning. Medens tidligere kun
skatteydende Borgere i By og paa Land havde
kommunal Valgret, og medens de enkelte Vælgere
kunde have et efter Skattens Størrelse
vekslende Antal Stemmer, i Byerne dog ikke over
25 Stemmer og paa Landet ikke over 1/15 af de
i Kommunen i Afstemninger deltagende
Stemmer, er der nu indført lige og alm. kommunal
Valgret for alle 20-aarige Mænd og Kvinder.
Og medens tidligere Vælgerne i de mindre Byer
og paa Landet samlede til Møde
(Rådhusstämma og Kommunalstämma) selv direkte udøvede
den besluttende Myndighed i Kommunens
Anliggender, saaledes at det kun var i Byer over
2000 Indbyggere, at der skulde vælges
Stadsfuldmægtige til at udøve den besluttende
Myndighed paa Kommunens Vegne, har det
forøgede Vælgertal nu medført, at der overalt skal
vælges Kommunal- ell. Stadsfuldmægtige. Men
til Gengæld kan et vist Antal Kommunalvælgere
altid kræve en Beslutning af Fuldmægtigene
underkastet en alm. Folkeafstemning i
Kommunen, dog med Undtagelse af visse Beslutninger
f. Eks. vedrørende Regnskabsvæsenet ell.
Budgettet eller som er blevne erklærede at være
paatrængende.
6) Militærvæsenet. Regeringsformens
Artikel 45 forbyder enhver Udskrivning uden
Stændernes Samtykke, og iflg. dens Artikel 19
skulde Monarken alene have Overbefalingen
over Krigsmagten. I Overensstemmelse med
disse Grundlovsbud blev F.’s Hærvæsen ordnet
ved den af Landdagen vedtagne Værnepligtslov
af 18. Decbr 1878. Iflg. denne er enhver finsk
Statsborger værnepligtig »til Forsvar for
Tronen og Fædrelandet«, og den finske Hærs
Opgave betegnes som den »at beskytte Tronen og
Fædrelandet og derved at bidrage ogsaa til
Kejserrigets Forsvar«. I 1901 blev imidlertid
hele den finske Hær med Undtagelse af
Gardebataillonen og Dragonregimentet opløst ved
den russ. Værnepligtslov af 12. Juli 1901, og 1905
blev ogsaa den sidste Rest af disse Tropper
opløst. Og vel maatte den russ. Regering
allerede 1906 tilbagekalde den nævnte russ.
Værnepligtslov, der af den finske Landdag stempledes
som forfatningsstridig, og som viste sig umulig
at gennemtvinge imod Befolkningens Modstand,
men den finske Værnepligtslov af 1878 sattes
ikke i Kraft igen, lige saa lidt som det lykkedes
Regeringen at blive enig med Landdagen om
nogen ny Værnepligtslov. F. stod derfor i 1917
uden egen Hær, idet kun russ. Tropper maatte
garnisonere i Landet. Til Gengæld for Værnepligtens
Bortfald gik Landdagen 1905—06 ind
paa at bevilge 10 Mill. Mark til det russ.
Rigsskatkammer, hvilket Tilskud den russ.
Regering efterhaanden egenmægtigt forhøjede til 20
Mill. Mark om Aaret. Efter Landets Løsrivelse
fra Rusland har det været dets første og mest
paatrængende Opgave som uafhængig Stat igen
at organisere en egen finsk Hær, bygget paa
alm. Værnepligt, til indre og ydre Forsvar, og
det har derfor ogsaa faaet en egen
Forsvarsminister. (Litt.: Rafael Erich, »Das
Staatsrecht des Grossfürstentums Finnland«
[1912], hvor paa Side 10 yderligere
Litt.-angivelse findes).
K. B.
Finansvæsen.
Storhertugdømmet F.’s Indtægter deles i
ordentlige og overordentlige. De første udgjorde
1914: 167835000 finske Mark. En ikke ubetydelig
Rolle spiller Formue- og Erhvervsindtægter, der
indbragte 79377000 Mark, heraf Skove 16337000
og Statsjernbanerne 58525000 Mark. Ikke meget
tungtvejende er de direkte Skatter, bestaaende
af nogle personlige Skatter, hvorimellem en
Kopskat, en ret forældet Grundskat og nogle
Næringsskatter, tilsammen udgørende 6895000
Mark. En Hovedindtægt har den finske Stat
derimod i de indirekte Skatter, der gav 59099000
Mark, hvoraf Tolden alene 46169000 Mark og
de indenlandske Forbrugsafgifter 12930000 Mark,
de sidste bestaar af Afgiften af Brændevin, Malt,
Spillekort. Paa Skatter af blandet Natur faldt
5041000 Mark, deraf Stempelaifgiften 3832000
Mark. Afgifterne ved særskilte Statsanstalter
beløb sig til 10823000 Mark, hvoraf Postvæsenet
8193000 Mark. Under diverse Indkomster
anføres endelig 6600000 Mark. Som overordentlige
Statsindtægter opføres paa Budgettet 536000
Mark. De ordentlige Udgifter til Staten var
i s. A. 157021000 Kr, hvoraf 5654000 Mark faldt
paa Justitsvæsenet, 14995000 Mark paa
Civiladministrationen, 15166000 Mark anvendtes til
milit. Formaal, 19463000 Mark til
Kultusministeriet, 7584000 Mark til Landbrug o. l.
Formaal, 52497000 Mark til Trafikvæsenet, deraf til
Jernbanerne 41603000 og til Postvæsenet 7671000
Mark, til andre Næringsveje (uden for
Landbruget) bevilgedes 7844000 Mark, og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
