Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 76 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsgældens Forrentning 8023000 Mark.
Overordentlige Statsudgifter beløb sig til
28011000 Mark.

F.’s Statsgæld udgør (1914) 171186000 finske
Mark. Bykommunernes Indtægter udgjorde 1912
47978000 finske Mark og deres Udgifter 52771000
Mark. I s. A. er Landkommunernes Indtægter
28304000 Mark og Laan 3365000 Mark og
Udgifterne, derunder Renter og Afdrag paa Laan,
30651000 Mark.
C. T.

Næringsveje og Samfærdselsmidler.

Landbruget er den vigtigste af F.’s
Næringsveje. 1910 havde 66,3 % af Befolkningen
sin Næring af Jordbrug og dermed forbundne
Bierhverv (herunder ogsaa Skovbrug). Dog har
Agerbruget i F. meget længe haft en uudviklet
Karakter. Endnu ved Middelalderens Slutn. var
Landets Indre N. f. 62° n. Br. næsten ubeboet,
og endog den sydlige Del af Landet kun i
ringe Grad opdyrket. Endnu i 16. Aarh.
betaltes Skatterne til Staten delvis i Fisk og
Vildt. Men efterhaanden trængte Nybyggerne
mod N., endog op gennem Lapland.
Landbrugets Metoder var meget primitive. Ved det
saakaldte Svedjebrug, som endnu finder Sted i de
mest afsides Egne, blev Skoven fældet og
brændt — ell., om ingen Skov fandtes, brændte
man selve Marken med dens Buske og Græs,
hvorefter man dyrkede Korn i Asken; naar
denne Fremgangsmaade gentages nogle Gange, er
Jorden aldeles udpint, og store Strækninger er
herved blevet ufrugtbare, især i Savolaks. Paa
den ordentilig ryddede Hjemmeager dyrkede
man Korn i to ell. tre Skifter. Rugen var langt
den vigtigste Kornsort. Fodervækster dyrkedes
ikke. Kreaturernes vigtigste Foder under den
lange Vintertid var Høet fra de naturlige Enge,
og en mindre Del af Vinteren fik de Bærme fra
Gaardens Brændevinsbrænderi. Selvfølgelig var
Husdyrbestanden under disse Forhold kun
ringe og lidet indbringende; al Vægten lagdes paa
Kornavlen, og naar Nattefrosten hærgede
Rugmarkerne, kom de skæbnesvangre Nødaar. De
første heldige Forsøg paa at forbedre
Landbrugets Metoder udgik fra det 1797 stiftede »Finska
Hushållningsselskapet«, som indførte
Kartoffelavlen i F. og tog Initiativet til Oprettelsen af
Landbrugsinstituttet Mustiala. Omkr. Midten af
19. Aarh. havde allerede mange finske
Herregaarde indført Vekseldrift og en rationel
Husdyravl; dog var det kun meget langsomt, at
Bønderne fulgte med i denne Bevægelse, skønt
Regeringen gjennem Landbrugskonsulenter
(Agronomer) og Landbrugsskoler lod sprede
Kundskab om moderne Landbrug. »Hvorfra skal man
tage Brødet, naar man dyrker Græs paa sin
Mark?« var det Spørgsmaal, hvormed Bønderne
mødte de ny Lærdomme. En Række af
Misvækstaar, især 1867 og 1892, belærte dog
Bønderne om det formaalstjenlige i at lægge Vægt
paa Kvægavl og Mejeridrift for derigennem at
skabe Udførselsprodukter, der atter muliggør
Indførsel af udenlandsk Korn. Overmaade stor
Bet. har i nyeste Tid Andelsbevægelsen faaet
i F., navnlig fra 1899, da Selskabet »Pellervo«
stiftedes »til Fremme for Andelsvirksomhed bl.
F.’s Landbefolkning«. 1914 var saaledes af F.’s
651 Mejerier 60,7 % Andelsmejerier. Adskillige
lokale Landbrugsselskaber og -foreninger
fremmer Andelsvirksomheden og indretter Spare-
og Laanekasser for Landmænd. Det finske
Landbrug er saaledes nu i stærk Udvikling.

Af F.’s Jord var i 1910 5,7 % (1878381 ha)
under Dyrkning, idet Agerlandet omfattede 5,6
%, Svedjelandet 0,03 %, og 0,02 % anvendtes
til Havedyrkning. Endvidere anvendtes 2,8 %
(941243 ha) af Landets Areal som naturlige
Enge, medens Skov, Mose o. a. udyrket Jord
tilsammen udgjorde 91,5 % af Landets
Overflade. Forholdsvis størst er den dyrkede Jords
Areal i Lenene Nyland (20,1 %), Åbo og
Björneborg (17,0 %) og Tavastehus (14,2 %), mindst i
Kuopio (3,8 %) og Uleåborgs Len (0,7 %).

Der fandtes 1910 i F. 221409 Landejendomme,
hvoraf 91065 dyrkedes af Forpagtere, Resten af
Selvejere. Jordloddernes Størrelseforhold
fremgaar af flg. Oversigt:

		% af samlet Antal Landbrug	% af det dyrkede Areal
0,5 —	1 ha	9,8	0,7
1 —	3 —	26,8	5,6
3 —	5 —	17,1	7,7
5 —	10 —	22,8	18,7
10 —	25 —	17,1	30,2
25 —	50 —	4,7	18,6
50 —	100 —	1,3	9,8
100 ha og derover		0,4	8,7

Største Delen af F.’s dyrkede Jord tilhører
saaledes de store og middelstore Bøndergaarde.
Dog findes ogsaa et stort Antal Husmandsbrug,
som til Dels er meget smaa, og af hvilke de
fleste drives af Forpagtere, der i øvrigt ernærer
sig som Daglejere o. l. Herregaarde findes især
i de sydlige Dele af Landet.

Af Kornsorterne var Rugen tidligere den
vigtigste; men siden Slutn. af 80’erne har hverken
Rug- ell. Byghøsten været i Stigning, hvorimod
Havren er kommet i Forgrunden. Ogsaa
Kartoffelavlen samt Dyrkningen af Rodfrugter er i
stærk Tiltagen. Hvede dyrkes i ringe
Udstrækning og næsten kun i de sydvestlige
Landskaber. Rugen dyrkes ikke synderligt i de
nordligste Len, men her har til Gengæld Byggen sin
største Bet. og dyrkes endog stedvis N. f. 68°
n. Br.; Uleåborgs Len frembringer saaledes c.
1/4 af F.’s Byghøst. Havren dyrkes mest i de
sydlige og vestlige Landskaber; N. f. 66° n. Br.
bliver den i Alm. ikke moden. Kartoffelavlen
finder Sted overalt, hvor Agerbrug er muligt
Høstens Størrelse fremgaar af nedenstaaende
Oversigt:

	Høst 1914 hl	Fold	Høst i Gns. for 1906—10 hl	Fold
Hvede	69211	8,41	46532	7,01
Rug	3978946	8,03	3985302	7,65
Byg	1521039	4,32	1793352	5,21
Havre	6897155	4,59	6942182	5,36
Blandsæd	211037	3,08	175108	4,46
Ærter og Bønner	86068		92016
Boghvede	2374		3163
Kartofler	6602533	4,89	6484408	5,59
Roer o. a. Rodfrugter	2779486		2422331

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>