Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brydes især i det sydvestlige F. Ildfast Ler
findes ikke i F., og Lervareinduslrien er kun lidet
udviklet.
Industri. Endnu langt ind i 19. Aarh. var
Husflid og Haandværk de vigtigste Former for
Industri i F. Det var først efter Krimkrigen,
at en egl. Fabriksindustri fremstod.
Savværkerne førte an i den industrielle Udvikling,
ligesom Trævarefabrikationen endnu stadig er
den vigtigste Gren af F.’s Industri. 1910 var af
F.’s Befolkning 12,2 % (33,5 % i Byerne og 8,5
% paa Landet) beskæftigede med Industri. 1913
fandtes i F. 4346 industrielle Anlæg, som
tilsammen beskæftigede 115795 Personer. Der
udbetaltes i Arbejdsløn 107,8 Mill. Mark, og
Produktionens Bruttoværdi var henved 750 Mill.
Mark (mod 113,5 Mill. Mark i 1887). Naar F.
synes at have en Fremtid som Industriland,
beror dette især paa, at Skoven leverer et
vigtigt Raamateriale i rigelig Mængde; de
mange Vandfald repræsenterer en Drivkraft af
henved 3 Mill. HK., men deraf var dog 1913 kun
c. 144000 HK. taget i Brug.
Skoven leverede ogsaa i ældre Tid
Raamaterialet til Industrien. Den finske Tjære havde et
godt Navn og var en af de vigtigste
Udførselsartikler, især fra Østerbotten, hvor store
Fyrreskove er faldne for Tjærebrænderens Økse;
men nu, da Skoven er steget i Værdi, er
Tjærebrændingens bedste Tid forbi — 1913
eksporteredes kun 22000 hl imod 243000 hl 1866.
Derimod har Trævareindustrien siden omkr. 1860
været i meget stærk Udvikling. 1913 fandtes
601 Savværker og Høvlerier, 63 Snedkeri- og
Møbelfabrikker og 14 andre Trævarefabrikker;
Raamaterialets Værdi var 112,8 Mill. Mark og
Produktionsværdien 171,2 Mill. Mark. De største
Savværker findes i Kotka, Björneborg, Kemi,
Borgå og Uleåborg. Papirindustrien, som gør
Brug af F.’s Rigdom paa Granskov, anvendte
(1913) for 49,5 Mill. Mark Raamateriale, og
Produktionsværdien var 101,4 Mill. Mark (Papir,
Cellulose og Træmasse); de største Papirfabrikker
findes i Kymmene og Tammerfors.
Tekstilindustrien, der endnu i Beg. af 19. Aarh. kun
optraadte som Husflid, omfatter nu 116
Fabrikker og havde (1913) en Produktionsværdi af
94,2 Mill. Mark, skønt Raamaterialet (især
Bomuld) maa indføres; Tammerfors er det vigtigste
Centrum for denne Industri. Jernstøberierne,
Skibsværfterne og de mek. Værksteder, som
især findes i Helsingfors og Åbo, producerede
for 51,6 Mill. Mark. Betydelige Jernværker
findes i Dalsbruk, Värtsilä, Fiskars og Högfors.
Ogsaa Læderfabrikationen er ret betydelig
(Uleåborg). Dampmøller, Ølbryggerier og
Brændevinsbrænderier findes i fl. af Byerne.
Sukkerindustrien (Helsingfors, Åbo, Vasa) arbejder saa
godt som udelukkende med indførte Raavarer.
Tobaksfabrikker findes især i Jakobsstad og
Åbo. — Mellem Fabrikdrift og Haandværk kan
der ikke i F. drages nogen skarp Grænse, idet
Loven ikke skelner mellem disse to Former, og
den mindre Industri i mange Tilfælde anvender
Kraft- og Arbejdsmaskiner. — 1912 fandtes i F.
353 industrielle Aktieselskaber med tilsammen
over 313 Mill. Mark Aktiekapital.
Handel og Søfart. Næringsloven af 1879
ophævede Adskillelsen mellem Stapelstad og
»Uppstad« (Indlandsstad). Samtidig blev
Landhandelen givet fri, hvorved Markederne i
Byerne har tabt en stor Del af deres Bet. En gros
Handelen og Butikshandelen dreves tidligere af
de samme Handelshuse, men har i nyere Tid
skilt sig ud fra hinanden; ligeledes drives
Rederi og Handel nu i Alm. hver for sig. 1912
fandtes i F. 151 Handels-Aktieselskaber
(Aktiekapital over 48 Mill. Mark) og 29
Søfarts-Aktieselskaber (Aktiekapital 15,8 Mill. Mark).
2,2 % af F.’s Befolkning ernærede sig [1910] ved
Handel. Udenrigshandelen foregik især med
Rusland (1913, Import: 140,2 Mill. Mark,
Eksport: 113,3 Mill. Mark), Tyskland (Import: 202,5
Mill. Mark, Eksport: 52,2 Mill. Mark) og
England (Import: 60,7 Mill. Mark, Eksport: 108,6
Mill. Mark). Rusland indtog tidligere en særegen
Stilling i Finlands Handelsomsætning, idet
Toldbestemmelserne (p. Gr. a. F.’s politiske
Stilling) indrettedes saaledes, at Import af russ.
Varer til F. lettedes. Alligevel var F.’s Handel
med Rusland før Krigen relativt aftaget;
medens den 1868 udgjorde 54 % af hele
Omsætningen, var den 1913 kun 28 %; der
indførtes fra Rusland især Korn, Sukker,
Tekstiler og Petroleum. Fra Tyskland indførtes
især Kolonialvarer og andre transatlantiske
Produkter samt en Mængde Industrivarer.
Eksporten til England (Trævarer, Papir, Smør) har
været i stærk Vækst; Importen fra dette Land
omfatter især Stenkul, Metaller og Bomuld. M.
H. t. transatlantiske Produkter er F. afhængig
af Transithandelen, som hidtil har været i
Hænderne paa Tyskland, England, Sverige og
Danmark. F. selv har derimod ikke hidtil været i
Stand til at erhverve synderligt af
Transithandelen paa Rusland. — 1913 var den samlede
Værdi af F.’s Indførsel 495,4 Mill. Mark,
Udførselens Værdi 404,8 Mill. Mark. 78,5 % af
den samlede Import og Eksport foregik ad
Søvejen. Af Importen udgjorde Korn, Mel, Gryn
og Bælgfrugter tilsammen henved 20 % (99
Mill. Mark), Kolonialvarer og Krydderier 11,2
%, Metaller og Metalarbejder 7,5 %, Maskiner
o. l. 6,7 %, Stenkul o. a. Mineraler samt
Fabrikater deraf henved 6 %, Raamateriale til
Tekstilindustrien 5,6 %, Tekstiler 5,2 %. Af
Eksporten udgjorde Træ og Trævarer 56,6 %
(227,3 Mill. Mark), Træmasse og Papir 17,7 %,
Mejeriprodukter samt Kød, Flæsk, Æg o. l. 10,9
%. — Verdenskrigen skadede først F.’s
Udenrigshandel, som for 1914 viser en betydelig
Nedgang (Import: 380,2 Mill., Eksport: 285,2
Mill. Mark). 1915 steg Importen til 578,4 Mill.
Mark, medens Eksporten yderligere aftog til
266,5 Mill. Mark. 1916 steg baade Import og
Eksport stærkt, til henh. 962,8 og 510,6 Mill.
Mark.
Den lange, indskaarne Kyst og de talrige
Indsøer har bidraget til tidligt at udvikle den
finske Søfart. Handelsflaaden naaede sin
Glansperiode omkr. 1850, da finske Skibe sejlede paa
alle Verdenshavene. Men under Krimkrigen blev
næsten hele den finske Flaade ødelagt; og efter
denne Katastrofe tabte de finske Redere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
