Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Grad Modet og Interessen for Søfarten,
hvortil ogsaa den Omstændighed bidrog, at
Sejlskibene laa under i Konkurrencen med
Dampskibene. Endnu i vore Dage er den finske
Sejlskibsflaade langt større end Dampskibsflaaden.
I nyere Tid og navnlig siden 1898 har den
samlede Tonnage været i jævn Stigen, men det er
hovedsagelig de mindre Skibe under 200 t,
der bidrager til Tonnagens Opretholdelse,
medens de større Typer træder i Baggrunden. 31.
Decbr 1913 bestod den finske Handelsflaade af
3401 Sejlskibe (deraf 197 under 19 t, 2786 paa
19—199 t) med i alt 365281 t og 895 Dampskibe
(deraf 289 under 19 t, 468 paa 19—199 t) med
i alt 82406 t. Handelsflaadens samlede Antal
Fartøjer var saaledes 4296 med i alt 450636 t,
medens den samlede Tonnage 1895 kun var
265698 t. Dog var det (1913) kun 2242 Sejlskibe
(261409 t) og 291 Dampskibe (61843 t), der gik
i Fart paa Havet, Resten sejlede paa Indsøerne.
31. Decbr 1915 bestod Handelsflaaden af 3528
Sejlskibe med 373442 t og 571 Dampere med 74908 t.
Det største finske Sejlskib var (1913) paa 2417
t, det største Dampskib paa 2045 t. Helsingfors,
Viborg, Nystad, Raumo og Åbo har de største
Rederier. Navigationsskoler med sv.
Undervisningssprog findes i Helsingfors, Åbo, Mariehamn
og Vasa, med finsk Undervisningssprog i Viborg
og Raumo. Fl. Tusinde finske Sømænd gør
Tjeneste paa fremmede Skibe. 1913 ankom til F.’s
Havne 11901 Skibe med 3696330 t (deraf finske:
7672 Skibe med 1295202 t) og afgik 11937 Skibe
med 3628905 t (deraf finske: 7747 med 1289113 t).
Kommunikationer. Samfærdselen i F.
har fra gl Tid draget Nytte af de mange
naturlige Vandveje; i Løbet af 18. og 19. Aarh.
forbedredes disse ved Kanalanlæg, af hvilke det
vigtigste er Saima-Kanalen mellem Saima og
den finske Bugt, aabnet 1856. De kunstige
Vandvejes Værdi anslaas til 28 Mill. Mark. 1913
transporteredes i alt henved 2,5 Mill. t ad F.’s
Kanaler, deraf 0,8 Mill. t ad Saima-Kanalen.
Af Landeveje fandtes i F. 1800 kun c. 10000
km, men nu over 27000 km, og mere end 1100
Skydsstationer sørger for de Rejsendes
Befordring med Hest og Vogn ell. Slæde i de Egne,
som ikke er forsynede med Jernbane; længst
mod N. anvendes ogsaa Renen i Forspand. I det
nordlige F., hvor Vejnettet er lidet udviklet,
foregaar Samfærdsel og Godstransport
hovedsagelig om Vinteren, paa »Vintervejen«, hen
over tilfrosne Moser og Vanddrag. — Den
første Jernbane, Helsingfors—Tavastehus (107 km),
aabnedes 1862, dog var det først fra omkring
1880, at Jernbanebygningen tog Fart. 1913
fandtes i F. 3909 km Jernbane, deraf 3560 km
Statsbane, 349 km Privatbane. Sporvidden (1,542
m) er som i Rusland; nogle af Privatbanerne
er dog smalsporede. Anlægsomkostningerne var
ved Udgangen af 1913 for Statsbanerne 440,4
Mill. Mark, for Privatbanerne 21,6 Mill.
Statsbanerne befordrede (1913) 18,6 Mill. Passagerer
og 4,9 Mill. t Gods; Bruttoindtægterne beløb sig til
henved 58,6 Mill. Mark, Udgifterne til 40,3 Mill.
Privatbanerne befordrede 684000 Passagerer og
920000 t Gods; deres Indtægter var 2,5 Mill.
Udgifterne 1,7 Mill. Mark. — En betydelig Del
af Passager- og Godstrafikken besørges af den
regelmæssige Dampskibsfart langs Kysten og
paa Søerne. Med den russ. Hovedstad og
mange af Sveriges Kystbyer staar F. i regelmæssig
Dampskibsforbindelse, ligeledes (under alm.
Forhold) med Danmark, Tyskland, England og
Belgien. Skønt Isen om Vinteren blokerer
Havnene (den heldigst stillede Vinterhavn er Hangö),
er der dog ved Hjælp af Isbrydere etableret
regelmæssig Vinterfart, ikke alene paa Sthlm,
Kbhvn og Petrograd, men ogsaa paa Lübeck,
Stettin, Hamburg, London, Grangemouth og
Antwerpen.
F. har (1915) 437 Fyr, 15 Redningsstationer og
134 Lodsstationer med 433 udlærte Lodser.
Postvæsenet er særdeles velordnet, skønt den
russ. Regering skadede Udviklingen ved at
indordne F.’s Postvæsen under det russ. F. havde
(1915) i alt 2445 Postkontorer af forsk. Klasser,
og der besørgedes (1915) over 148 Mill.
Forsendelser. — Telegrafvæsenet, oprettet 1854, var
en russ. Statsinstitution; dog er Jernbanernes
Telegraf, som ogsaa anvendes af Publikum, en
opr. finsk Institution. »Store nordiske
Telegrafselskab« i Kbhvn har nedlagt Kabler mellem
Grisslehamn i Sverige, Mariehamn paa Åland og
Nystad. Ogsaa mellem Helsingfors og Reval er
udlagt et Kabel. Telefonen, som i F. drives af
private Selskaber, har faaet en meget betydelig
Udbredelse over Landet.
Mønt, Maal og Vægt. Guldmøntfod
indførtes ved L. af 9. Aug. 1877. Møntenheden er
Mark (= 72 Øre = 1 frc.), som deles i 100
Penni. Det metriske Maal- og Vægtsystem
indførtes 1. Jan. 1892.
G. Ht.
Kirkelige Forhold, Undervisningsvæsen m. m.
Den evangelisk-lutherske Kirke blev indført
i F. ligesom i Sverige under Gustaf Vasa. Den
egl. Reformator var Biskop Mikael
Agricola. 1686 vedtoges den første Kirkelov, i
hvilken der ikke gøres nogen principiel Forskel
mellem Statens og Kirkens Lovgivningsomraade.
Derimod træffer den Kirkelov, som blev
vedtaget 1869, kun Bestemmelser om det, som
vedrører Kirken i og for sig, og med Hensyn
til Forholdet mellem Stat og Kirke befatter
den sig kun med Kirkens Forpligtelser over for
Staten.
Administrationen er flg.: Hvert Kirkesogn har
sit territoriale Omraade, som i Alm. falder
sammen med Kommunens, og har der Ret til
selv at administrere sine Anliggender dels ved
alrn. Menighedsmøder, dels ved et af
Menigheden valgt Kirkeraad og en for
Kirkeejendommens Ledelse valgt
Kirkevært. Menighedsmødets Beslutning skal
stadfæstes af Senatet, hvis det vedrører Salg af en
Sognet tilhørende Grundejendom ell. Optagelse
af Laan paa længere Tid. Hvert Sogn har een
ell. fl. Præster. Kirkestyret udøves af en
Biskop og et Domkapitel for hvert af de 4 Stifter:
Åbo, Borgå, Nyslott og Uleâborg. Hvert Stift
er delt i Provstier. Kirkens øverste Styre
udøves af Regeringen. Præsteembede søges hos
Domkapitlet, som indstiller 3. Disse holder
Prøvegudstjenester i det Sogn, som skal
besættes; dette har Ret til desuden at indstille
en fjerde. Saa foretager Menigheden Valget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
