Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeskoleforordningen af 11. Maj 1866, som blev
vedtaget efter rnange Aars forberedende
Udvalgsarbejde paa Grundlag af Uno Cygnæus’
Forslag, men de findes endnu og viger kun
langsomt Pladsen for nyere Former.
Med Cygnæus’ Grundprincip: »Læreren gør
Skolen« som Udgangspunkt begyndte
Folkeskolens Omorganisering med Oprettelsen af
Seminarier (det første i Jyväskylä 1863). Kurserne
ved disse er 4-aarige, og med hvert Seminarium
er der forbundet Øvelses- ell. »Normalskoler«.
Haandarbejds- og Sløjdundervisningen giver de
finske Seminarier deres Særpræg; ved hvert
Seminarium er der ansat en Sløjdlektor. En anden
Ejendommelighed er den, at et Lærer- og
Lærerindeseminarium findes i samme By under
samme Ledelse og med delvis de samme
Lærerkræfter. Et saaledes sammensat Seminarium
har en Direktør, en Forstanderinde samt 10—11
Lærere og 6—7 Lærerinder. En Del særlige
Forhold har gjort, at de to sidste finske
Seminarier for Lærere og Lærerinder ikke findes i
samme By, ligesom den geogr. Splittelse af den
sv. Befolkning er Aarsag til Oprettelsen af et
Lærerindeseminarium i Ekenäs 1871 og et
Lærerseminarium i Nykarleby 1873. Der er ialt
6 finske og 2 svenske Seminarier.
Da der 1869 oprettedes en Centralstyrelse
for F.’s hele Skolevæsen, blev Overinspektøren
for Folkeskolen selvskrevet Medlem deraf. Hver
By har sin Bestyrelse og sin Inspektør. Alle
Skoler paa Landet er delte i 16
Inspektionsdistrikter. Hver Skole har sin af Kommunen ell.
Skoledistriktet valgte Bestyrelse, hvori en
Folkeskolelærer ell. -lærerinde skal være Medlem.
Præsterne har alene at vaage over
Religionsundervisningen.
Man har i F. længe undgaaet at indføre
Undervisningstvang, dels fordi man principielt har
foretrukket Frivilligheden, dels fordi
Naturforholdene byder en Mængde Vanskeligheder,
som ikke forefindes i tættere befolkede Lande.
Dog vedtog Landdagen 1908 en Lov om
Undervisningstvang, som endnu ikke er blevet
stadfæstet. 1898 indførtes Skoletvang, d. v. s.
Forpligtelse for Kommunerne til at oprette Skoler
i bestemt Forhold til Folkemængden. I Byerne
er Skolegang fuldstændig alm. Lærerstanden
er, skønt Lønningerne er beskedne, en i social
Henseende meget agtet Stand, hvoriblandt
Befolkningen tit værger sine Tillidsmænd — en
Følge af den Omhu, som lige fra Begyndelsen
nedlagdes paa deres Uddannelse, maaske ogsaa
af, at Skolen aldrig er blevet paatvunget, men
naturligt har udviklet sig til en
Samfundsfaktor, som er nødvendig for social Indflydelse.
1914 var Tallet paa de højere Folkeskoler i
Landkommunerne 3172 med ialt 149026 Elever,
i Byerne Antallet af Klasser 1245 med 41,342
Elever.
Den første Folkehøjskole (finsk)
oprettedes 1888 i Kangasala, men egentlig Fart tog
Højskolesagen først, da Studenterne med
Begejstring omfattede den; fra Foraaret 1889 til
Foraaret 1890 samlede de 85000 Mark til Fonds
for Oprettelse af Højskoler i forsk. Dele af
Landet. 1914 var der 27 finske og 14 svenske
Folkehøjskoler. Folkehøjskolen er oprettet med
den danske som Forbillede, men da den højeste
Regering afslog en af tre paa hinanden flg.
Landdage vedtagen Statsstøtte, forenede man
med den egl. Højskole en Landbrugs- og en
Husholdningsafdeling. 1914 var disses
sammenlagte Statsstøtte 443300 Mark. Højskolerne er
Fællesskoler med en Arbejdstid 1. Novbr—1. Maj.
1914 var Elevantallet 1694.
Lærerstanden rekruteres hovedsageligst fra
Universitetet og Seminarierne.
De første Abnormskoler var
Døvstummeskolerne i Åbo (1858) og Helsingfors (1866).
Abnormskolevæsenet ordnedes ved Forfatningen
af 1892, og samtidig tilsattes en egen Inspektør
for disse Skoler i Overstyrelsen. Der er ialt
8 Skoler for Døvstumme, 3 for Blinde og 1 for
Aandssvage.
Der er alle Vegne baade
Skolebiblioteker og offentlige Laanebiblioteker.
Det største er Helsingfors Folkebibliotek. Der
er oprettet mange Selskaber for at tilvejebringe
god Læsning for Folket.
Folkeoplysningsselskabet grundlagdes 1874. Dets
Hovedstyrelse er i Helsingfors, men det har
Filialer rundt i hele Landet. Det udgiver Bøger
baade paa Finsk og Svensk. Siden 1881
udgiver det aarlig en illustreret Kalender.
Selskabet holder hvert tredie Aar en Sang- og
Musikfest, hvor der er Foredrag om nationale
Emner og Konkurrencer mellem folkelige Sang-
og Musikkorps. Med. lic. A. A. Granfelt har
været Sekretær siden 1878. Den sv.
Folkeskoles Venner, grundlagt 1882, arbejder delvis
i samme Retning som ovenn. Selskab, men ved
Siden af opretter og støtter det Folkeskoler i
de svenske Kommuner. Ligeledes opretter det
Folkebiblioteker og Læsestuer, udsender
Foredragsholdere samt holder Sang- og Musikfester
i de sv. Egne. Den finske Folkeskoles
Venner, grundlagt 1889, fremmer
Folkeundervisningen i de Egne, hvor den finske
Befolkning p. Gr. a. Faatallighed. Fattigdom ell.
andre ugunstige Forhold trænger til Støtte.
Af Skoler for praktisk Virksomhed maa først
nævnes Polyteknisk Læreanstalt
(Polyteknikum). 1847 udfærdigedes en
Forordning om Oprettelsen af tekniske Realskoler i
Helsingfors, Åbo og Vasa. Skolen i Helsingfors
udvidedes 1872 til en polyteknisk Skole og 1879
til en fuldstændig polyteknisk Læreanstalt, som
er delt i 5 Fagskoler: for Arkitektur,
Ingeniørvæsen, Maskinbyggeri, kem. Teknologi og
Landmaaling. Vilkaarene for Optagelse svarer til
Univ.’s. I Spidsen staar en Direktør, valgt af
Senatets Økonomidepartement. 1914 var
Elevantallet 516, Lærernes Tal 59, hvoraf 19
Professorer. Statsstøtten var c. 499,000 Mark.
1885 blev de andre to nævnte Realskoler
Industriskoler, hvis Antal siden da er
øget til 8 med en samlet Statsstøtte paa c.
393000 Mark.
1885 blev Grundplanen lagt til
Haandværkerskolen, som i Byerne traadte i St f.
Søndags- og Aftenskolen. Paa Initiativ af C. G.
Estlander blev der en Centralskole for
Kunstflid, som arbejder i Atheneum, og 1914
havde 669 Elever. Der er i alt 25 højere
statsunderstøttede Haandværkerskoler foruden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
