Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finansloven noget over 2 Mill.; Udgifter 2782296
Mark. Fondet til Uddeling af Rejsestipendier
i videnskabeligt Øjemed var samme Aar 1359596
Mark, Fondet for lokale Stipendier 2358393
Mark. I de sidste Aar er der gjort mange store
Donationer.
Efter eng. Forbillede har Univ. udvidet sine
Rammer for en Folkeuniversitetsundervisning
(første Gang Vinteren 1893—94), som udføres
dels paa selve Univ., især i dettes Ferier, dels
i en dertil egnet Provinsby skiftevis paa Finsk
og Svensk og under stor Tilslutning fra
Landbefolkningens, især Lærerstandens Side. — Der
er Planer oppe om to nye Univ., et finsk og et
sv., og da der 1916—17 er gjort store
Donationer til begge, er deres Oprettelse maaske kun
et Tidsspørgsmaal.
Højere Skoler. 1841 danner
Vendepunktet i det finske Skolevæsens Historie. Indtil da
gjaldt den fra 1600 Tallet stammende Inddeling
af Skolerne og de gl. Metoder. Som Lysglimt
er dog fra den foregaaende Tid at betegne
følgende private Foretagender: 1812 aabnede
Løjtnant O. Gripenberg en Skole i Helsingfors for
der at virkeliggøre Pestalozzi’s Idealer. Han
udelukkede de gl. Sprog for at give Plads for
de nye, og i mange Aar lykkedes det ham at
opretholde denne Landets første Realskole. 1831
aabnedes paa Initiativ af en Kreds yngre
Universitetslærere »Helsingfors private Lyceum«,
som baade ved sine udmærkede Lærere (bl. a.
Runeberg, Nervander, Lille) og ved disses
nye Metoder blev en Forløber for en fuldstændig
Nydannelse af Skolevæsenet.
Skoleloven af 1841, udvidet med en Del
senere Bestemmelser, paabød Oprettelsen af
Almenskoler og treklassede Gymnasier med en
klassisk og en real Linie. Den hævede
Lærerstandens Anseelse ved Fastsættelse af anstændige
Lønninger, samtidig med at Lærernes Tal
øgedes. Undervisningssproget forblev Svensk, men
for første Gang blev Finsk paabudt som
Fag. Og 1857 vedtoges Oprettelsen af den
første højere finske Skole, som 1865 dimitterede
sine første Elever til Universitetet. Ogsaa til
Pigeskolen strakte sig Reformerne af 1841.
Pigernes Undervisning havde tidligere været
fuldstændig overladt til Hjemmene, men nu
blev der oprettet offentlige Pigeskoler i de
største Byer.
Undervisningsfagenes voksende Tal øgede
Kravene m. H. t. Metoderne; 1864 oprettedes
der i Helsingfors en Normalskole for
Lærerkandidaters Uddannelse. Den havde opr. svenske
og finske Parallelklasser, men 1873 blev de to
Afdelinger skilte ad til to selvstændige Skoler.
1863 grundlagdes Pædagogisk Forening, som fra
1864 udgiver et Tidsskrift. 1869 oprettedes en
Overstyrelse for Skolevæsenet, og noget senere
forenedes Almenskolerne og Gymnasierne til
Lyceer. Universitetet fik et Professorat i
Pædagogik, og Lærermøder blev almindelige.
Sprogspørgsmaalet formede sig
mere og mere som et Skolespørgsmaal.
De finske Lyceer var altfor faa i
Sammenligning med de svenske, og man mente fra finsk
Side, at de talrige finske Realskoler rundt
omkring i Landet snarere hemmede end fremmede
Arbejdet for at højne den finske Befolknings
Kultur. 1877 Aars Landdag danner
Udgangspunktet for en stærk Tilvækst af finske Skoler,
og ved den paapegedes baade fra finsk og sv.
Side Nødvendigheden af, at Kendskab til begge
Sprog gjordes til Vilkaar for højere Dannelse.
Landdagen vedtog ogsaa rigelig Støtte til
private Lyceer og Oprettelsen af en Mængde
Fripladser, idet den gik ud fra det demokratiske
Princip, at ingen for Fattigdoms Skyld skulde
udelukkes fra højere Skoledannelse.
Offentlighedens ualmindelig store Interesse
for Skolespørgsmaal og den hastige Udvikling
paa dette Omraade fremkaldte en
Omorganisation 1883. Realskolerne blev nu afskaffede, og
Lyceerne gjorte enten til klassiske ell. reale. I
mange Byer overgik de tidligere Almenskoler
til Kommunen, som modtager 3000 Mark for
hver Klasse i Statsunderstøttelse. Nu er der
i F. 26 Statslyceer for Drenge (19 finske, 7 sv.)
foruden en Mængde kommunale og private.
Finskhedsiveren kom naturligvis ogsaa til at
berøre Kvindedannelsen, men først 1885
oprettede Staten egne Pigeskoler. Nu er der 15
Statspigeskoler (11 finske, 4 sv.). Allerede tidlig
blev der oprettet Fortsættelsesklasser baade
ved den finske og sv. Pigeskole i Helsingfors;
Staten overtog disse 1885, og de har senere
faaet fast Organisation som Seminarier.
Børnehaverne er private, ligeledes de mange
Fællesskoler som efter 1880 er oprettede rundt
om i Landet. — Skoleferierne er
1. Juni—1. Septbr samt fra 20. Decbr—14. Jan., og al Tale
om Forkortelse af Ferierne er strandet paa
Hjemmenes bestemte Ønske om i en længere
og samlet Tid at kunne udøve Indflydelse ogsaa
paa de Børns Opdragelse, som for Skolegang
er nødte til at bo borte i Skolebyerne.
Statens Budget for de offentlige Skoler var
1914 c. 4 Millioner, heri ikke medregnet
Understøttelse til private Skoleforetagender.
Folkeskolen. I F. fulgte ligesom i andre
protestantiske Lande alm. Læsekyndighed med
Reformationen. Til at begynde med var
Klokkeren i hvert Sogn Børnelærer, senere kom
»Skolemestere«, men baade Lov og Skik
fordrede, at Forældrene selv skulde sørge for, at
Børnene fik Undervisning, og denne blev
derfor tit og især i mindre tætbeboede Egne givet
af dem selv i Hjemmene. At Undervisningen
i pædagog. Henseende ofte blev mangelfuld, er
indlysende, men den moralske Bet. af denne
Folkeskik har Lovgivningsmagten altid taget
Hensyn til. Nu er den imidlertid ved at
forsvinde.
I ældre Tid var Børneskolen den almindelige
i Byerne. De »ambulatoriske Skoler«
(Vandreskolerne) traadte til som Hjemmenes
Medhjælpere især i de øde Egne; disse oprettes og
opretholdes fremdeles af Menighederne.
Organer for den kirkelige Folkeundervisning er
ogsaa »Katekisationen«, hvorved Kirken udøver
Kontrol med Unges og Gamles Læsefærdighed
og samler dem alle til obligatoriske
Folkemøder, som af Befolkningen fejres med
Festmaaltider for Præsten og Klokkeren, samt
Konfirmationsforberedelsen. Disse Former for
Folkeundervisning var de eneste indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
