Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 104 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Amt - Finmarkspors - Finn - Finnaas, Herred - Finn Arnessøn - Finnbogasaga - Finn Cumalssön - Finne - Finne, Edvard Gabriel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i alt Fald inden for den nuv. Grænse hævdet.
I det Indre var Forholdene dog endnu i lange
Tider usikre; mod Sverige ɔ: mod
Fyrstendømmet Finland blev Grænsen reguleret 1751, men
mod Rusland først ved Konventionen 1826. Fra
en forholdsvis blomstrende Tilstand i Slutn. af
16. Aarh. — der skal have været 17 Kirker i
Finmarken — sank Landet under Trykket af
Handelsmonopoler alt dybere, indtil Handelen
1789 blev frigivet. Det herpaa flg. Opsving fik
atter et Knæk under Krigsurolighederne i Beg.
af 19. Aarh., og Folkemængden gik stadig
tilbage, saa at der 1825 endog ikke levede mere
end 7018 Mennesker i Finmarken. Af
Landbefolkningen er 18 % Kvæner og 36 % Finner
(Lapper), af Bybefolkningen er 18 % Kvæner
og 0,5 % Finner. Finnerne (ell. Lapperne, som
de ogsaa kaldes) hører til den finsk-ugriske
Folkestamme og er F. ’s ældste Indbyggere.

Nedenstaaende Tabel viser Folkemængden og
de forsk. Nationaliteters Bevægelse i F.:

Aar	Nordmænd	Finner (Lapper)	Kvæner
1567	3070	840
1667	2110	1130
1767	1800	3650
1845	4494	6541	1692
1875	12891	7008	4286
1891	15360	7881	5929

Først de sidste 30 Aars forbedrede
Kommunikationer og Stigning af Fiskeriernes Værdi
har bragt en stadig stigende Fremgang. Amtet
hører i gejstlig Henseende til Tromsø Stift, har
2 Provstier og 14 Præstegæld. Det er delt i 2
Politimesterdistrikter (Vest- og Øst-F.), 5
Sorenskriverier og 17 Lensmandsdistrikter. Der er 18
Herreder og 3 Bykommuner. Amtet vælger 2
Stortingsmænd og dets Byer 1. Militært hører
Amtet til 6. Divisionsdistrikt. Eksercerpladser
er ved Altengaard i Alten og Nybergmoen
ved Vadsö. Hertil kommer Vardöhus Fæstning.
(Litt.: »Norges Land og Folk«, Bd 20,
Finmarkens Amt ved A. Helland).
M. H.

Finmarkspors, se Ledum.

Finn (yngre dansk Skrivemaade Find),
nordisk Mandsnavn (egl. Folkemavnet Finner,
ligesom Dan, Halfdan af Daner).
Oprindelsen fra det listige og tryllekyndige Folk er
maaske Grunden til dets Brug som Troldenavn,
bl. a. i Sagnet om Lunds Domkirke.
A. O.

Finnaas, Herred, Søndhordlands Fogderi,
søndre Bergenhus Amt, (1910) 5397 Indb., er et
ude mod Havet liggende Distrikt, der bestaar af
lutter Øer, af hvilke Bømmelø, Godø og
Mosterø er de største, de øvrige er kun
smaa Holmer og Skær, for største Delen
ubeboede. Bømmeløen udgør for sig alene de 3/4 af
F. Herred; den er ved to hinanden mødende
Vaage samt ved den mellem disse gravede
Kulleseid Kanal delt i 2 Dele. Terrainet i
F. Herred bestaar af lave, til Dels
skovbevoksede Aase og Bjergknauser uden nogen bestemt
orienteret Længderetning, Fjeldenes Højde er
næppe over 100 m, naar undtages den paa den
nordøstlige Side af Bømmeløen isoleret liggende
kegleformede Top Siggen, 473 m, kendt som
Sømærke. Kulleseid Kanalen er til Dels
udsprængt i Fjeld, den kan passeres af Jagter,
men ikke af større Fartøjer. F. Herred er rigt
paa Smaavande og Bække, af hvilke dog ingen
har større Længde end 4 à 5 km. Herredet
udgør 3 Sogne, Bømmel, Moster østligst
og Bremnes i N. Jordbunden er i det hele
god, og der drives ganske godt Agerbrug, af
Skov findes heller ikke saa lidet, om end næppe
tilstrækkeligt til Husbrug. Fiskeri er dog
Hovednæringen, og navnlig har Espevær og Hisken
været kendte for den der faldende rige
Vaarsildfangst; foruden Sild fanges væsentlig Skrei
og Makrel, de tidligere rige Østersbanker er
nu ganske udplyndrede. Af større Gaarde findes
ingen; F. Præstegaard er den største. Af
Kirkerne er Bømmel Kirke en gl Trækirke fra 1621.
Bremnes og Moster Kirker er ny, den sidste er
bygget 2 à 3 km fra den gl. Stenkirke, der
efter Sagnet skal være den første Kirke, som af
Olaf Trygvason opførtes paa det Sted, hvor han
først landede i Norge 996, nemlig ved det nuv.
Strandsted Mosterhavn; her var tidligere
Marmorbrud, hvorfra bl. a. er hentet Marmor til
Christiansborg Slot i Kbhvn. Her er nu fl.
Kalkbrænderier. Ved Follerøen er en Baadmotor- og
Hjulfabrik. Der findes desuden fl. Granitbrud,
et Savbrug og en Mølle inden for F. Herred.
Kirken ejes nu og vedligeholdes af Selskabet
for norske Fortidsminders Bevaring. Rundt om
i F. Herred findes en hel Del Gravhøje og
Bautastene, og de fundne Oldsager tyder paa
en meget tidlig Bebyggelse. Ang. Driften paa
Guld, se Bømmeløen. Antagen Indtægt
1910: 781390 Kr, Formue 2562300 Kr. Herredets
Areal er 225 km², hvoraf 6 km² Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.

Finn Arnessøn, se Arnmødling-Ætten.

Finnbogasaga [↱fenbågasaga], en isl. Saga,
hvis Hovedperson, Finnboge enn ramme (den
Stærke), sikkert er en hist. Person; ikke desto
mindre er Sagaen om ham fuldstændig opdigtet
og bærer alle de senere opdigtede
Kæmpehistoriers Kendemærker (eventyrlig Færd,
Kraftprøver o. l.), men den er ret underholdende at
læse. Den er skrevet c. 1300; den bedste Udg.
er besørget af H. Gering 1879.
F. J.

Finn Cumalssön (Finn eller Find mac
cumaill), ogsaa kaldet »den hvide F.« (Finn gall,
sammentrukket Fingal), Hovedhelten i den
sydirske ell. ossianske Sagnkreds.
A. O.

Finne, d. s. s. Acne.

Finne, Edvard Gabriel, norsk Forf., f.
i Bergen 10. Febr 1866, d. i Kria 3. Juli 1899.
Han blev Student 1886, arbejdede en Tid som
Journalist i Kria og udgav 1889 sin første
Fortælling »Filosofen«, som viste et sikkert og
ejendommeligt Talent. F.’s Bøger er knappe og
hvasse i deres stærkt realistiske Fremstilling,
og der er en intens Stemning af Bitterhed og
Uhygge i Skildringerne. I Løbet af faa Aar
udgav F. Romanen »Doktor Wangs Børn«,
Novellesamlingen »Unge Syndere«, Romanen »To
Damer«, Skuespillene »Uglen«, »Før Afskeden«
og »Konny« og Fortællingen »Rakel«. F.’s
dristige Fortællemaade vakte en Forargelse, som
fik Forlaget til at standse Salget af »Unge
Syndere«, og hos Publikum vandt han ikke den
Paaskønnelse, han fortjente. Efter nogle Aars
Tavshed udgav F. 1898 »I Afgrunden«, en Rk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>