Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firmicus Maternus - Firmilianos - Firmin Didot - Firminy - firmægtig - Firozpur - Firpas - firskaaret - Firspand - firstrøget - Firtand - Firth - Firth - Firuzabad - Firuzabadi - Firuzpur - Firøje - Firøje - Fis - Fischart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skutsch, Leipzig 1897. Som Kristen forfattede
han 374: De errore profanarum religionum (udg.
senest i Leipzig 1907 af Ziegler), hvori han
fanatisk opfordrer Kejserne Constantius og
Constans til at udrydde Hedenskabet.
J. Fr. S.
Firmilianos, Biskop i det kappadokiske
Cæsaræa og en af de betydeligste Kirkemænd i
Orienten i 3. Aarh. Han stod i Venskabsforhold
til Origenes, men er navnlig bekendt for sin
Deltagelse i den Strid om Kætternes Daab, der
førtes mellem Biskop Stefanos i Rom og
Cyprian i Kartago; som den sidstnævnte hævdede
han, at en saadan Daabshandling er ugyldig,
og et Brev, som han i den Anledning skrev til
Cyprian, har vi bevaret. F. døde i Tarsos 268
ell. 269 e. Kr. paa Vej til Antiochia, hvor han
skulde have deltaget i det 3. Kirkemøde i
Anledning af Paulos af Samosatas’ Vranglære.
H. M.
Firmin Didot [fir↱mǣ-di↱do], se Didot.
Firminy [firmi↱ni], By i det østlige
Frankrig, Dept Loire, ved Lyon-Banen, 12 km SØ. f.
St Étienne, ligger 480 m o. H. i St Étiennes Kul-
og Fabriksdistrikt, har (1911) 19580 Indb.,
betydelig Industri, især i Jern og Staal, og store
Kulgruber.
G. Ht.
firmægtig, se Støvdrager.
Firozpur [fərouz↱pu.ə], d. s. s. Firuzpur.
Firpas, samme Ornamentform som Dreipasz,
men med fire i St f. tre indskrevne
Cirkelsegmenter.
C. A. J.
firskaaret kaldes Tømmer, naar det med Sav
er tildannet saaledes, at Tværsnittet er et
Kvadrat ell. Rektangel; f. Tømmer er næsten altid
fuldkantet ɔ: har samme Tværsnit i hele
Længden.
C. V. P.
Firspand, se Kørekunst.
firstrøget (firstreget), se A.
Firtand ell. den firtandede
Pindsvinefisk, se Fastkæber.
Firth [fə.þ] kaldes i Skotland de dybe,
tragtformede Fjorde, der skærer sig langt ind i
Landet baade paa Øst- og Vestkysten og ofte
gaar næsten umærkelig over i de i deres
inderste Del udmundende Floder. Karakteristiske
F. er saaledes F. of Forth, F. of Tay og
F. of Moray paa Østsiden, F. of Clyde og
F. of Lorne paa Vestsiden.
G. Ht.
Firth [fə.þ], Charles Harding, eng.
Historiker, f. i Sheffield 16. Marts 1857, siden
1904 »Regius-Professor« i nyere Historie i
Oxford, har især syslet med Cromwell’s Historie
og bl. a. skrevet Scotland and the
commonwealth (1895), Scotland and the Protectorate
(1899), Oliver Cromwell (1900), Cromwell’s
Army (1901), The last Years of the Protectorate
(1909).
Kr. E.
Firuzabad, 1) By i de britisk-ostindiske
forenede Prov. med 15000 Indb. 2) By i Persien i
Prov. Farsistan S. f. Shiras; nu i Forfald.
M. V.
Firuzabadi; ɔ: Manden fra Firuzabad, er
det Navn, hvorunder en af de berømteste arab.
Leksikografer, Medjd-ed-din Muhammed ibn
Jakub, er bekendt i Litt. F. fødtes i Nærheden
af Shiras 1329 og udfoldede under vidtstrakte
Rejser en stor pædagogisk Virksomhed, navnlig
i Mekka og Medina. Han traf senere sammen
med Timur, som med orientalske Despoters
sædvanlige Ærbødighed for Videnskaben
hædrede den ansete Filolog paa mange Maader.
F. døde som Overdommer i Jemen 1414. Hans
Hovedværk er Leksikonet Al Kâmûs ɔ: Oceanet,
hvori det arab. Sprogs uendelige Rigdom fik
en overordentlig grundig Behandling; dette
Værk blev Grundlaget for de følgende
Leksikografers Arbejde og har stadig indtaget en anset
Plads i Orienten, hvorfor det ogsaa er blevet
overs. baade paa Arabisk og i Tyskland. Det
blev første Gang trykt i Kalkulta (2 Bd, 1817)
og blev i denne Udg. den væsentligste Basis for
den tyske Orientalist Freytag’s store
Lexicon-arabico-latinum. Senere er fl. ny Udg. komne
til; den bedste er udkommet i Bulak (4 Bd),
idet hele Teksten her er forsynet med
Vokaltegn, som i høj Grad letter Brugen.
J. Ø.
Firuzpur [fərouz↱pu.ə], Distrikt i Divisionen
Jallandar, i Pandshab, Forindien, 11142 km2
med (1911) 950657 Indb. Hovedstaden F. ligger
ved Satledshs gl. Løb, har (1911) 50836 Indb.,
Citadel og stort Arsenal.
M. V.
Firøje (Anableps), se Tandkarper.
Firøje, d. s. s. Hvinand, se Ænder.
Fis, det ved et ♯ en halv Tone forhøjede f.
Fis-dur, den Dur-Tonart, der har F. til
Grundtone, hor seks ♯, Fis-mol har tre ♯.
S. L.
Fischart [↱fe∫art], Johann Friedrich,
tysk Satiriker, f. mellem 1545 og 50 i
Strassburg, d. 1589 ell. i Beg. af 1590 i Forbach. Han
var Søn af en Urtekræmmer Johann Fischer
med Tilnavnet »Menzer«, da han var født i
Mainz, et Tilnavn, Digteren ogsaa førte. Han
blev opdraget i Worms hos sin Fætter ell.
Onkel Caspar Scheid, »Dødedansemc’s Forf., og
foretog efter endte Studier lange Rejser til
Flandern, Italien og England, hvor han længe
opholdt sig i London. 1574 tog han den jur.
Doktorgrad i Basel, blev 1581
Rigskammeradvokat i Speier og 1583 og indtil sin Død Amtmand
i Forbach ved Saarbrücken i Elsass. Allerede
forinden havde han skabt sig sit Digternavn.
Han opholdt sig 1575—81 i Strassburg hos sin
Svoger, Bogtrykker Jobin, hos hvem han var
en Art litterær Raadgiver, medens denne trykte
hans Skr. F. blev en af Ordførerne for
Protestantismen i Modreformationeris Dage og
udfoldede som Skribent en omfattende Lærdom
baade i klassisk og samtidig Litt. Men han var paa
fl. Omraader begrænset af sin Tids
Snæversynethed — troede f. Eks. paa Hekse og udgav Maleus
malleficarum. Hans egl. Felt var Satiren. Han
versificerede Folkebogen om Uglspil,
efterllgnede Rabelais’ »Prognostication« i »Aller
Practick Grossmutter« og skrev den overgivne
Digtning »Flöhhatz Weiberhalz« (Strassburg
1577), hvori Loppernes Strid med Kvinderne
skildres. Den første Udgave af denne Digtning
er — som paavist af P. Koch — delvis
forfattet af Matthias Holtzwart. Fremdeles kan
nævnes »S. Domenici und S. Francisci Leben«
(1571), hvor han svinger sin Svøbe over
Dominikaner- og Franciskaner-Munkene, medens han
angriber Jesuitterne — som han spodsk
benævnede »Jesuwider« — i »Beschreibung des
vielhörnigen Hütleins« (1581). Ved Siden af sine
Satirer har F. skrevet smukke Salmer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
