Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischart - Fischeln - Fischer, Abraham - Fischer, Emil - Fischer, Ernst Kuno Berthold - Fischer, Ferdinand August - Fischer, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkelige Sange, der viser ham som den
overbevisningstro Lutheraner. Desuden oversatte og
bearbejdede han frit Rabelais’ »Gargantua« og
»Pantagruel«, et Værk, der iflg. sin Karakter
særlig egnede sig for hans frodige og regelløse
Sprogbehandling. Han var en Mester i at lege
med Ordene, hvad der gør Tilegnelsen af hans
Værker vanskelig for en Nutidslæser. I vore Dage
har H. Kurz udg. hans poetiske Værker (1—3,
Leipzig 1866—68). En Karakteristik af F. har
Erich Schmidt skrevet i »Allg. deutsche
Biographie« 7. Bd, S. 31—47.
C. B-s.
Fischeln [↱fe∫əln]. Fabrikflække i
Preussen, Rhin-Prov., ligger 4 km SØ. f. Krefeld,
(1910) 9017 Indb. F. er særlig kendt for sin
Tilvirkning af Fløjl og Atlask.
G. Ht.
Fischer [↱fesər], Abraham, sydafrikansk
Politiker, f. 9. Apr. 1850 i Green Point ved
Kapstaden, d. 16. Novbr 1913 i Kapstaden. Han blev
Sagfører i Bloemfontein og var en af
Oranje-Fristatens ledende Mænd i Aarene før
Boerkrigen. Under denne var han Formand for en
Deputation, der sendtes til Europa og Amerika
med det Formaal at paakalde Interesse for
Boerstaterne. Efter Underkastelsen under
England 1902 stod han i Spidsen for
Boernationalisternes Organisation Oranje unie, og da
hans Land 1907 fik Selvstyre, blev han dets
Premierminister indtil dets Indlemmelse i den
sydafrikanske Union 1910; derefter indtil sin
Død var han Medlem af Botha’s
Unionsministerium. Han regnedes til den gl. Skole af
Boerpolitikere, men godkendte dog Botha’s mere
engelskvenlige Holdning, da de yderliggaaende
Nationalister traadte i Opposition.
P. L. M.
Fischer [↱fe∫ər], Emil, tysk Kemiker,
f. 9. Oktbr 1852 i Euskirchen, studerede
1871—74 i Bonn og Strassburg, blev 1878
Privatdocent i München, og Aaret efter
ekstraordinær Professor sammesteds. 1882 blev han
Prof. i Kemi i Erlangen, 1885 i Würzburg,
indtil han 1892 kaldtes til at overtage det
ved A. W. Hofmann’s Død ledigt blevne Professorat
i Kemi ved Universitetet i Berlin. F. har gjort
sit Navn berømt ved en stor Række betydningsfulde
Undersøgelser paa den organiske Kemis Omraade;
saaledes har han med stort Held studeret
Sukkerarterne og deres Omdannelsesprodukter og
derved skaffet større Klarhed i Spørgsmaalet
om disse Forbindelsers Konstitution. Hans
Syntese af Druesukker og Frugtsukker er af særlig
Bet. Ligeledes skal nævnes hans indgaaende
Undersøgelser og Synteser i Purinderivaterne
(Urinsyre, Xantin, Theobromin, Kaffeïn o. s. v.)
og fra de senere Aar hans fortrinlig planlagte
og gennemførte Studier over
Æggehvidestoffernes Spaltningsprodukter og Syntesen af
Polypeptider. 1902 fik F. Nobel-Prisen i Kemi.
(O. C.). R. K.
![]() |
E. Fischer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>