Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet bliver koldt; nogle — som Karpen —
falder endog i Vintersøvn, under hvilken
Aandedræt og Hjerteslag er indskrænket til det
mindst mulige. Ved særlig høje Varmegrader
skal f. Eks. Suderen falde i en lgn.
Varmedvale med nedstemte Livsvirksomheder. Om
F. under normale Forhold har en daglig
Søvnperiode, er derimod tvivlsomt.
Svømmeblæren dannes opr. som en
Udposning paa Rygsiden af Spiserøret. Denne
Udposning vokser og bliver til en stor tyndvægget,
luftfyldt Sæk, der kun gennem et Rør
(Luftgangen) staar i Forbindelse med Spiserøret (Fig.
8). Hos de højest udviklede Benfisk
(Aphysostomi) er dette forbindende Rør forsvundet
hos den voksne, medens det bevares hos de
øvrige Benfisk (Physostomi).
Tværmunde og Rundmunde mangler Svømmeblære,
og det samme gælder talrige Benfisk, hvor den
endog kan savnes hos enkelte Arter af Slægter, der
i øvrigt har den (Makrelslægten). Svømmeblæren
kan være tvedelt (Karpefisk) ell. bære Udposninger.
Hyppig er den sølvskinnende (»Sjælen« i Sild).
Svømmeblærens Nytte for F. er ikke helt klar.
At den gør F. lettere i Vandet, er selvfølgeligt, og
forholdsvis mange af de F., der mangler
Svømmeblære (som Rokker, de fleste
Flynderfisk, Ulkeslægten), er da ogsaa
Bundfisk; men F. er ikke, som man længe har ment,
ved frivillig Sammentrykning af Svømmeblæren
og Formindskning af dens Rumfang i Stand til
at sænke sig ell. omvendt ved Udvidelse af den
i Stand til at hæve sig i Vandet. Mange af de
bedste Svømmere har ingen Svømmeblære, og
at den i visse Tilfælde kan blive farlig for de
F., der mangler Luftgang og altsaa ikke kan
lade Luften slippe ud herigennem, viser de i
Vandskorpen drivende Dybvandsfisk, som
rimeligvis forfulgt af Fjender ell. mulig revet med
af Undervands-Bølgebevægelser pludselig er
komne saa højt op i Vandlagene, at det
formindskede Tryk har bragt Svømmeblærens
indelukkede Luftmasse til at udvide sig i den
Grad, at F. forgæves stritter imod, men rives
opad og ender med at drive om i Overfladen i
hjælpeløs, udspilet Tilstand. Luften i Svømmeblæren
optages ikke fra den atmosfæriske Luft, men
udskilles af Blodet gennem Svømmeblærens
Væg; paa denne findes ofte et »rødt Legeme«,
der formodentlig er en Luftkirtel; nogle F. uden
Luftgang har et særlig udviklet Parti af Svømmeblærevæggen
(»Ovalen«), som formodes at kunne opsuge
Luften, naar denne vil udvide sig for stærkt; F., der
har Luftgang, kan lade overflødig Luft undvige
gennem denne. Hos nogle F. staar Svømmeblæren gennem
Forgreninger ell. gennem særlige Smaaknogler
(de Weber’ske Knogler) i Forbindelse med Øret.
Hos Knurhanen virker Svømmeblæren som
Lydorgan, idet dens Vægge sættes i
Svingninger af Muskler. At Svømmeblærens
Opgave ikke er at holde F. i Normalstilling,
fremgaar tydelig nok af, at den levende
F. kun ved Finnebevægelser formaar at
holde sig oprejst, saa at den straks efter
Døden vender Bugen i Vejret.
Svømmeblærens Anvendelse til Luftaanding hos visse
F. er allerede omtalt.
Nyrerne indtager hos Benfiskene i
Reglen Pladsen lige under Rygraden i omtr. hele
Krophulens Længde (Fig. 8). De er mørkerøde
ell. næsten sorte og gaar ofte under Navnet:
»Rygblodet«. Udførselsgangen har en Udvidelse,
Urinblæren, og munder bag Gataabningen,
enten sammen med Kønsaabningen ell., hvad der
er hyppigere, bag denne. Køns- og
Urinaabningen sidder ofte paa en lille, tapformet, blød
Udvækst, Kønstappen, (Papilla urogenitalis) lige
bag Gattet. Hos Ganoiderne er Forholdet et lgn.,
medens Urinlederne hos Tværmunde og
Lungefisk munder i Tarmens bageste Del (Kloaken);
 |
| Fig. 8. Indvoldsskema af en Benfisk. H Hjerte. F Forkammer. Ps Pulsaaresvulst Hp Hjertepose. L Lever. G Galdeblære. Gg Galdegang. Ma Mave. B Blindtarm. Fe Fedtlegemer langs Tarmen. Mi Milt. Lu Luftgang. S Svømmeblære. N Nyre. Ul Urinleder. Ub Urinblære. K Kønsorgan. Kt Kønstap. Gat Gataabning. |
|
| Fig. 9. Bughulen af en Haj (Isistius brasiliensis), opskaaren og Tarmen afklippet, saa at Spiralfolden ses. (Efter Garman.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
