Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ende der er en udhulet Træklods (Pulseknap);
derefter ror man noget bort og »pulser« (slaar,
støder) i Vandet hen mod Garnet, saa at de
opskræmmede Fisk farer lige imod
Toggergarnet og krænger det slappe Mellemlag ud i en
Pose gennem en af det bageste Lags store
Masker (Fig. 9). Toggergarn maa ligesom Glib ikke
bruges i Vandløb. Af Garnredskaber kan endnu
nævnes Krebsekurven, der er en Slags
Kasteruse med Lokkemad (død Fisk e. l.),
Krebsebrikken (Fig. 10), der ligeledes
forsynes med Lokkemad, men maa røgtes med
Forsigtighed, da Krebsen kan undslippe, og
Brilen (Kætseren), der mest er et
Hjælperedskab ved Fiskeriet. Det mest primitive F.
Risbundter ell. Lyngknipper, der er
udmærkede til Fangst af Krebs, var tidligere
mærkelig nok forbudt.
Krogredskaberne er dels saadanne,
hvor Fisken sluger Krogen, dels saadanne, hvor
Krogen hugges i Fisken. Krogfiskeriet har ikke
den Bet. for Erhvervsfiskerne som
Garnfiskeriet, men des større Anvendelse har det i
Lystfiskeriet (s. d.). Dog bruges der mange
Aalebakker (Aaletraad), d. v. s. lange Liner, til
hvilke der med Mellemrum er bundet korte
Tavser, hver med en Krog (Fig. 11); som Agn
bruges bedst levende Srnaafisk; paa Aalebakke,
der ligger Natten over, fanges om Sommeren
mange gule Aal, særlig i Søerne. Paa Blink
(s. d.) fanges en Del Gedder, og nogle Steder
fiskes der med Issnøre fra Isen gennem
smaa Huller efter Gedder med en levende Skalle
paa en Snøre hvis overskydende Bugter
hæftes løst til en ved Vaagen faststukket Pind.
Ved Aborrefiskeriet bruges jævnlig
Kolbetøj, hvis Kroge hugges ind i Fiskens Krop (en
Slags Pilk).
Tilbage er nogle forsk. Redskaber, der i deres
Virkemaade mest minder om
Krogredskaberne. Tatten bestaar af en Traad trukket
paa langs gennem en Række Orme og bundet
sammen i Klump i Enden af en Snor med
Sænk; Tatten sænkes til Bunds, og Aalene, som
bider paa, hænger fast med Tænderne og kan
trækkes op, før de naar at slippe; med Tat
fiskes en Del efter gule Aal, særlig i Gudenaa.
Lyster bruges mest fra Isen paa Søerne,
idet man »blindstikker« efter Aal gennem et
hugget Hul; Stangerne lader sig dog ofte lede
af de Luftblærer (»Kovl«), der findes under
Isen, og som skal skyldes Aalene. Aalejernet
kan have savtakkede, fjedrende Grene (Savlyster,
Fig. 12), mellem hvilke Aalen klemmes fast, ell.
det kan have slanke Spidser med Modhager
(Piglyster, se Fig. under Aalejern),
der hugges i Fisken Aalekam og Aalepryne er
lgn. Redskaber, hvis Anvendelse nu er forbudt;
ogsaa Brugen af Piglyster er underkastet
Indskrænkninger; saaledes maa den ikke anvendes
fra 1. Novbr til 30. Apr, altsaa i Ørredens og
Geddens Legetid. I samme Tidsrum er det
ligeledes forbudt at bruge Bøsse ell.
Huggekrog (et specielt bornholmsk Redskab), og
det er overhovedet forbudt at stange Fisk ved
Lygte ell. Blus. Mange Steder har man brugt
at tage Legeørreden med Haanden (»klø« den)
under Brinkerne. Gedder kan snøres med
en Løkke af Messingtraad paa en Stang;
Løkken føres forsigtig ind om Fisken, indtil den
er lige bag Brystfinnerne, hvorpaa Fisken kan
tages med et rask Ryk.
De fleste Garnredskaber er lavede af
Bomuldstvist (se Tvist), men til Tovværket
benyttes andet Materiale som Hamp og Kokos.
Redskaberne gøres ofte holdbarere ved
Barkning med Katechu, Kobbervitriol o. a. ell.
Imprægnering med Karbolinium ell. Tjære (se
Garnbarkning). Ruser o. l. laves ikke
sjælden af galvaniseret Jerntraadsvæv.
Til Hjælperedskaberne ved Fiskeriet hører
Hyttefadene, der er svømmende, ofte
 |
| Fig. 10. Krebsebrik. (Efter Seligo) |
|
| Fig. 12. Savlyster; Stangen er udeladt. (Efter A. Otterstrøm.) |
|
| Fig. 13. Lille Hyttefad af Zinkblik til Agnfisk. (Efter Schager.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
