Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeredskaber - Fiskefartøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baadformet tilspidsede Kasser med talrige
Huller til Gennemstrøm; heri kan Fisken opbevares
levende (Fig. 13). I Damjoller er Baadens
Midtparti indrettet som Hyttefad (Dam). (Litt.:
A. Seligo, »Die Fanggeräte der deutschen
Binnenfischerei« [Berlin 1914]).
C. V. O.
Fiskerfartøj. At beskrive de forsk.
eksisterende Typer paa F. vilde blive særdeles
omfattende. Hvert Land har sin særegne
Fartøjstype og Sejlføring. Her kan kun gives et
Overblik over de vigtigste Former.
I Danmark haves en Mangfoldighed af aabne
Baade, der benyttes til Fiskeri, lige fra
Vestkystens fladbundede Baade og Pramme
til de inden for Skagen benyttede
Dambaade, Fartøjer, der er byggede over et i Midten
som Hyttefad indrettet Rum,
Sænkekølsbaade, fladbundede og forsynede med eet ell.
to Sværd, der kan sænkes ell. hæves, efter som
man er paa dybt ell. grundt Vand,
Drivkvaser til Fangst af Aal med Drivvod, de
bornholmske Eger, der i Bygning ligner en Del de
paa Jyllands Vestkyst benyttede Fartøjer.
Endelig en stor Mængde mindre Fartøjer af forsk.
Bygning (Joller). Af Dæksfartøjer den
store Kuttertype, som benyttes til Fiskeri i
Vesterhavet og ved Island (60—100 t), mindre
Kuttere med Dam (10—50 t) til Kystfiskeri efter
Fladfisk, Kvaser, skonnertriggede Fartøjer
med Dam, brugtes tidligere meget til Transport
af Fisk i levende Tilstand. Stævnsbaaden til
Sildefiskeri i Kattegat, Bæltsbaaden til
Sildefiskeri i Store Bælt; Laksebaaden ved
Bornholm, der har en Del Lighed med den norske
Lodsbaadstype (6—13 T. Dr.).
Af særlig fremtrædende Fartøjstyper maa
nævnes de norske Nordlandsbaade med næsten
lodrette, skarpt tilløbende Stævne, 1 Mast og
1 Raasejl, særlig kendte for deres Sejleevne og
søgaaende Egenskaber. De tidligere meget
benyttede sv. Bankskøjter, som drev Torskefiskeri
i Nordsøen, er nu erstattede af store Motorfartøjer,
som driver Sildefiskeri med Snurpenot i Skagerraks
og Kattegats nordlige Del. Hollændernes Kuttere
til Sildefiskeri — opr. af meget gammeldags Form,
Koffer ell. Sildebuizer, hoeker, bomschuiter,
fladbundede Fartøjer, indrettede til at sætte paa
Land — nu af moderne Fiskekuttertype. Den fr.
Fiskeskonnert, som driver Fiskeri ved Island og
Newfoundland, er bekendt for sine udmærkede
søgaaende Egenskaber. Tysklands Everter og
Kuttere, de første med Dam til Fiskens Opbevaring
i levende Tilstand, de sidste af den moderne,
skarptbyggede Kuttertype til Sildefiskeri i Vesterhavet.
Englands Smakker ell. Kuttere til Trawlfiskeri,
Fartøjer paa 70—80 T. Dr., slup- ell.
dandyriggede med stort Dybgaaende og fortrinlig
Sejleevne; de er dog nu af underordnet Bet.
Den skotske Sildebaad, 10—18 m’s Længde med
Luggerrigning. Amerikanernes klipperformede
F. med stor Bredde og temmelig flad Bund
midtskibs, skarptformede for og agter, har
været Model for den moderne Kuttertype, der
nu benyttes i de fleste Lande, der driver
Havfiskeri. Den amer. Fiskeskonnert, 70—120 T.
Dr., er bygget efter disse Principper og regnes
for et af de mest fuldkomne Fartøjer, baade
hvad Sødygtighed og Sejleevne angaar. Til
 |
| Fig. 1. Moderne Damptrawler. |
|
| Fig. 2. Ældre Sejl-Fiskekutter. |
|
| Fig. 3. Moderne Motor-Dæksfartøj til Fiskeri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
