Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa ud for Kysterne, hvor det drives med
store Posenot. Ang. Maaden, hvorpaa Laks
konserveres og sendes til de europ. Markeder,
se Fiskekonservering.
I Japan foregaar ogsaa et betydeligt Laksefiskeri
ved de nordlige Øer. Laksen fanges ved
Landdragningsvod, Garn og Ruser samt
Bundgarn.
De vigtigste Laksefisk i Nordamerika og
Japan tilhører dog andre Arter end den europ.
Hval- og Sælfangst er et Erhverv, som
er udviklet til sit nuv. Standpunkt i Norge og
ved norsk Initiativ, ihvorvel det tidligere har
været drevet af fl. a. Lande saasom Skotland,
Holland, Portugal og Danmark, men kun paa
en primitiv Maade med Benyttelse af
Sejlfartøjer og Harpun, der anvendtes fra Robaade.
Det er Dampens Indførelse ved Hvalfangsten
i Forbindelse med Opfindelsen af
Granatharpunen, som har bragt denne Industri til sin
nuv. Udvikling (se Norge, »F.«).
I Japan er en ret stor Hvalfangst efter norsk
Mønster under Udvikling.
Ang. Sælfangst, se Norge, »F.«.
Af F., der har mere underordnet Bet.. maa
endnu nævnes Sværdfiskefangsten,
der drives med Harpun i Middelhavet og ved
Portugals Atlanterhavskyst, Størfiskeriet,
der drives i Østersøen og i det hele ved
Udløbet af store Floder, særlig i Rusland. Det
drives navnlig ved Garn. I Amerika F. af
shad, der nærmest er beslægtet med den i
Europa forekommende Stamsild,
Svampefiskeriet i Middelhavet, særlig i
Grækenland, og ved Japans Kyster.
Østersfiskeri forekommer spredt i de
forsk. Verdensdele; i ringe Udstrækning ved
Norges sydvestlige Kyster og ved Sveriges
Skagerrakkyst, rigeligere i Limfjorden og
Vande af lgn. Art, paa Østersbanker i Nordsøen
og ud for de eng., fr., holl., belg., portug. og
ital. Kyster. Endvidere i stor Udstrækning i
Amerika og Japan.
I de mere lukkede Farvande fiskes Østers med
Skraber ell. ved Dykker, i Nordsøen med Trawl.
Størst Bet. har dog Østersproduktionen i
Frankrig og de Forenede Stater, bl. a. fordi der i
disse Lande drives en saa udstrakt kunstig
Østersavl. I Frankrig findes de vigtigste
naturlige Østersbanker i den store Bugt ved
Cancale. Her fiskes aarligt 12 Mill. Østers, der
udgør c. 2 Mill. frc. I Forbindelse med disse
Banker o. a. spredt liggende paa den fr. Kyst,
der dog er uden større Bet., benyttes Bassiner
til Opdræt af smaa Østers, som tages fra
Østersbankerne. Østersfiskeriet paa de naturlige
Banker er derfor af stor Bet., ikke alene for
Konsumen af Østers, men ogsaa for Opdræt af
dem. Produktionen paa de naturlige
Østersbanker overgaas i betydelig Grad i Frankrig og de
Forenede Stater af den kunstige Østersavl.
Medens f. Eks. i Frankrig de naturlige Banker
1912 afgav Østers til 1 1/4 Mill. frc., androg
Værdien af de kunstigt avlede Østers, der s.
A. bragtes i Markedet, 28 Mill. frc. Den
vigtigste Plads for kunstig Østersavl i Frankrig er
Arcachon; i de Forenede Stater findes talrige
Steder for Østersavl. Af europ. Lande har
foruden Frankrig Østersfiskeriet Bet. i England,
Holland, Belgien, Portugal og Italien. I
England er især Østers af smaa Dimensioner, de
saakaldte natives, bekendt, og der udføres
betydelige Mængder af dem; Hollands kunstige
Østersavl er bekendt som meget vidt
fremskreden; i Portugal fiskes Østers af særlig god
Kvalitet, som er overførte derfra til Frankrig
og har frembragt en fortrinlig Vare. I Italien
har Østersfiskeriet især Bet. i Taranto og
Spezzia.
I Japan har den kunstige Østersavl været
kendt i over 200 Aar, og den forekommer nu
saa godt som overalt ved den jap.
Stillehavskyst, især i de mange Bugter og Indskæringer,
som findes der. I disse anbringes forsk.
Materiale som Sten, Teglsten, Østersskaller o. desl.,
paa hvilke Yngelen kan fæste sig. I Maj og
Juni overføres de til Bassiner, hvor de
henligger, til Yngelen har fæstet sig til Underlaget.
Naar dette har fundet Sted, overføres de til
Bassiner, i hvilke Havvandet har frit Løb, og
et Aarstid efter anbringes de frit i Bassinet
og udvikles der. Der udføres et ret betydeligt
Antal Østers fra Japan til de Forenede Stater.
F. af Hummer, Languster,
Krabber, Rejer o. a. Skaldyr foregaar i næsten
alle Lande, Hummerfiskeri i de nordlige
tempererede, Languster i de sydligere, særlig i
Middelhavet. Til Hummer- og Languster-F.
bruges Hummer-Ruser (Teiner) og Garn; til
Rejefiskeriet Ruser og saaledes som ved den eng.
Kyst Trawl af smaa Dimensioner, hvormed der
fiskes paa det lave Vand nær Kysterne.
Hummer- og Langusterproduktionen er størst
i de Lande, som Frankrig og Nordamerika,
hvor der foretages kunstig Udklækning af disse
Arter. I Japan foregaar et stort F. af Hummer,
Krabber og Rejer. Til Hummer benyttes
ligesom i England smaa Trawl, endvidere
Haandvod og Garn. Alene F. af Hummer og Rejer
udgør i Japan en Værdi af 2 Mill. Yen aarlig.
F. af Krabber drives ogsaa her meget
rationelt og andrager 1 1/2 Mill. Yen aarlig. Det
drives fornemmelig med Garn, der sættes paa
Bunden af Havet.
F.’s Fremme bliver i de fleste
fiskeridrivende Lande befordret ved Foranstaltninger fra
Statens Side. Bl. de nævnte Foranstaltninger
maa særlig nævnes Fiskerilaan paa billige
Vilkaar, der efterhaanden er indført i mange
fiskeridrivende Lande. Saadanne Laan gives
paa forsk. Maade og paa forsk. Betingelser.
Typisk for dem er de under Danmark (»F.«)
beskrevne Fiskerilaan, idet disse gaar ud paa
saavel direkte Laan i Fartøjerne (der i de
forsk. Lande gives med større ell. mindre
Garanti fra Laantagerens Side), som Laan til
Laaneforeninger, der i Reglen hæfter solidarisk
for Laanene. Endvidere gøres der fra Statens
Side saa godt som overalt store Ofre for at
tilvejebringe de for F.’s Drift fornødne
Fiskerihavne, for Fisketransport og Fiskeforsendelse.
Fiskerskoler (s. d.) findes ogsaa i de forsk.
Lande, og der udføres næsten overalt udstrakte
Havundersøgelser til Fordel for F., ligesom
Staterne hver for sig holder et omfattende
Søpoliti ved Hjælp af Orlogsmarinerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
