Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulykkesforsikring for Fiskerne findes nu ogsaa i de
fleste Lande, støttet af Staten, ved Siden af
forsk. Foranstaltninger afpassede efter F.’s
Behov i de enkelte Lande.
Endnu bør nævnes Fiskeriadministrationen i
de forskellige Lande. Denne er i
Almindelighed underlagt enten Landbrugs- ell.
Marineministerierne.
I England og Wales er det saaledes et Dept
under Board of Agriculture and Fisheries, som
administrerer F., og som foruden alle egl.
administrative Sager har Overledelsen af alle
videnskabelige Havundersøgelser, hvorved det
assisteres af et Raad, sammensat af
Videnskabsmænd. Endvidere forestaar det
Udarbejdelsen af Fiskeristatistik, Fiskerskoler og
Foretagender til F.’s Fremme samt Tilsynet med
Overholdelsen af de forsk. Fiskerilove. I de
vigtigste Fiskericentrer i Landet er oprettet
lokale Raad, i alt 11, hvis Opgave det er at
udfærdige Vedtægter for F.’s Drift og Regler
for Fiskeritilsynet, der ved at approberes af
Centralstyrelsen faar Lovskraft. Udgifterne
herved afholdes af By- og Sogneraad.
Administrationen af det skotske F. er direkte
underlagt det skotske Ministerium og udøves
af Scottish Fishery Board, der har Sæde i
Edinburgh, og som bestaar af 7 Medlemmer,
udnævnte af Kongen for 5 Aar ad Gangen. Det
er i øvrigt organiseret som i England m. H. t.
Embedsmænd og underordnet Personale, der
er fordelt til de forsk. Fiskericentrer, men der
findes ikke som i England lokale Fiskeriraad
omkr. i Landet.
I Kanada er Fiskeriadministrationen
underlagt Marineministeriet. Organisationen er i
øvrigt omtr. som i England og Wales. Særlig Vægt
er der lagt paa Fiskeritilsynet, som bestaar af
22 Inspektører og 126 underordnede
Tilsynsmænd, der har 22 Fartøjer til Raadighed.
I Frankrig administreres F. af et Dept under
Marineministeriet, der ogsaa varetager
Handelsmarinens Interesser. Dette Dept er delt i
4 Kontorer. De forsk. Administrationsgrene er
omtr. de samme som i England, men p. Gr. a.
den store Rolle, som den kunstige Fiskeavl og
Østersavlen spiller i Frankrig, beskæftiger
denne Administrationen mere end andet Steds.
I Tyskland er Fiskeriadministrationen delt
i Fiskeritilsynet, som udøves af de forsk. Stater,
hver for sig, der er delt i Fiskeridistrikter,
hvert med sit tilsynsførende Personel, og en
Rigsadministration, der udøves af en
halvofficiel Institution »Deutscher Seefischereiverein« i
Berlin, og som er underlagt
Landbrugsministeriet. Bestyrelsen af denne Forening bestaar
af 17 Medlemmer. De videnskabelige
Undersøgelser og Arbejder udføres af særlige
Kommissioner og Anstalter som »Kgl. Kommission
für die wissenschaftliche Untersuchung der
deutschen Meere« og den biol. Anstalt paa
Helgoland.
I Holland er F.’s Administration henlagt til
Landbrugsministeriet, under hvilket er ansat
en Fiskeridirektør, assisteret af en
Fiskeriinspektør og en videnskabelig Raadgiver paa
Fiskeriomraadet. Landet er delt i 7
Fiskeridistrikter, hvert med sit tilsynsførende Personel.
Desuden findes i Holland et Fiskeriraad, der enten
ved eget ell. ved Regeringens Initiativ giver
Forslag til F.’s Fremme. Raadet bestaar af 21
Medlemmer, valgte paa 5 Aar. Præsidenten og
Vicepræsidenten vælges af Regeringen.
I Sverige er det ligeledes Landbrugsministeriet,
som administrerer F. ved et særligt F.-Bureau
med en sagkyndig Bureauchef. Desuden findes
rundt i Landet ansat Fiskeriinspektører, de
saakaldte Fiskeriintendenter, og under dem
sorterer et Antal Fiskeriassistenter.
Fiskeriintendenterne skal drage Omsorg for F.’s
Fremme hver i sit Distrikt, optage Statistik over F.
og være til Støtte for Fiskerbefolkningen i
Udøvelsen af dens Erhverv.
I Rusland administrerer Landbrugsministeriet
F., bistaaet af en høj Fiskeriembedsmand og
talrige Fiskeriembedsmænd rundt i Riget.
I alle disse Lande, Frankrig undtaget, findes
særlige Kommissioner, som varetager
Havundersøgelserne efter det af det internationale
Raad lagte Program og sender Delegerede til
dette.
I Amerikas Forenede Stater er Fiskeriadministrationen
underlagt Handelsministeriet. De
forsk. Stater har hver sit udstrakte
Fiskeritilsyn, og Administrationen fører Tilsyn med den
udstrakte kunstige Østers- og Fiskeavl, som
findes i de Forenede Stater.
I Japan er F. administrerede af det kejserlige
F.-Bureau under Landbrugsministeriet. Det er
delt i to Afdelinger, hvoraf den ene varetager
de administrative Anliggender, medens den
anden virker for F.’s Fremme. De lokale
Administrationer udøver hver for sig Tilsyn med
F. i deres Distrikter.
Det vil af det foregaaende fremgaa, at
Hovedcentret for alt Havfiskeri er de nordlige
europ. Lande og de Forenede Stater med de
fra disse Lande benyttede fjernere
Fiskepladser: Island, Newfoundland, Hvide-Havet,
Marokko-Kysten m. fl. Af de europ. Lande er det
Nord- og Østersøstaterne (heri iberegnet
Frankrig som grænsende mod N. til Nordsøen og
deltagende i Nordsøfiskeriet), der driver det
største F. I Middelhavet er F. af underordnet
Bet. i Sammenligning med Nordsølandenes F.,
og i Asien drives som anført i det Hele kun
et rationelt F. i Japan.
Af europ. Farvande maa Nordsøen — p. Gr.
a. det F., der drives i dette Farvand hele
Aaret igennem, Antallet af Fiskere og af de Lande,
som deltager deri — anses for det vigtigste
Fiskevand, og kun enkelte andre Fiskevande af
lokal Bet., som i de Forenede Stater og Japan,
overgaar det i forholdsvis Ydeevne. Det er
derfor af største Bet. for Verdensfiskeriet, at
F. i Nordsøen drives rationelt og bevares for
Overfiskning. Herpaa har derfor ogsaa de
internationale Havundersøgelser (s. d.) deres
Opmærksomhed og deres Arbejde henvendt for at
skabe internationalt vedtagne Lovregler for de
vigtigste F.’s Drift, særlig for de F., der er
udsatte for Overfiskning. Den samlede Værdi af
F. i Nordsøen var 1913 237 1/2 Mill. Kr saaledes
fordelt (i Mill. Kr.): England 100 3/4, Skotland
50 1/4, Holland 35 1/2, Tyskland 31 3/4, Norge 12 3/4,
Danmark 2 3/4, Belgien 2 1/4, Sverige 1 1/2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>