Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeriundersøgelser - Fiskernæs - Fiskerogn - Fiskerskoler - Fiskeskind - Fiskeskipper - Fiskeskipperprøven - Fiskeskæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man en biol. Forsøgsstation i Wien under Eugen
Neresheimer’s Ledelse; i Forbindelse med den
staar Forsøgsdamme ved Frauenberg og Stekna
i Böhmen; Beretninger findes i
»Oesterreichische Fischerei-Zeitung«. I Rusland har
Anstalten Nikolsk, der opr. ejedes af Opfinderen
af »den tørre Befrugtning« (se Klækning),
Wrasski, siden dennes Død været i Statens
Eje, men først fra 1879 under Oscar v. Grimm’s
Ledelse blev den en egl. Forsøgsanstalt;
Virksomheden fordeltes senere paa fl.
Døtreanstalter, af hvilke den i Kama særlig arbejder med
Størspørgsmaalet (Ministerium für
Landwirtschaft und Reichsdomänen, Departement für
Landwirtschaft: »Fischzuchtanstalt Nikolsk und
die Entwickelung der Fischzucht in Rusland«
[Petrograd 1902]). Forsøgsberetningerne
udkommer under Fællestitel: »Aus der
Fischzuchtanstalt Nikolsk«. Finland har Forsøgsstationen i
Leppävirta (Kuopi Len), der tilhører
»Fiskeriföreningen i Finland«; denne udgiver »Finlands
Fiskerier«, der indeholder Afh. om
Fiskerispørgsmaal; derimod er Forsøgsstationen i
Evois en Statsanstalt under Fiskeriinspektøren,
hvilken udg. »Meddelanden«. Ved Aneboda har
»Södra Sveriges fiskeriförening« 1907 oprettet
en Forsøgsstation, ved hvilken bl. a. Oscar og
Harald Nordquist har arbejdet. Resultaterne
findes i »Skrifter utgifna af Södra Sveriges
fiskeriförening«. Ogsaa Norge har faaet sit
faste Forsøgsvæsen, idet Knut Dahl 1912 blev
Forsøgsleder; Arbejdsresultaterne offentliggøres
i »Fiskeri-inspektørens indberetning om
ferskvandsfiskerierne«. I Danmark har der 1907—11
været en beskeden Forsøgsstation for
Dambruget (Beretningerne fra den findes i den officielle
»Fiskeri-Beretning«). Fra 1914 har
Landbrugsministeriet ladet foretage Undersøgelser af de
fri ferske Vandes Fiskeriforhold, men ligeledes
med sparsomme Midler, og endnu ikke som en
fast Institution. Beretningerne udkommer under
Navnet »Undersøgelser over de ferske Vandes
Fiskeriforhold«. En Oversigt over, hvad der i
de forenede Stater er foretaget af Arbejder til
Fiskeriets Fremme, findes i Bulletin of the
bureau of fisheries, Bd 28 (Washington 1910)
(The United States’ Bureau of Fisheries. Its
establishment, functions, organization, resources,
operations, and achievements).
C. V. O.
Fiskernæs, Handelssted paa Grønlands
Vestkyst, ligger paa en af de store Øer i Mundingen
af den sydlige Fiskefjord; 63° 5′ n. Br. og
50° 44′ v. L. f. Grw. F. blev oprettet som Koloni
1754, men Distriktets Grønlændere sank hurtig
meget dybt baade i Dygtighed og i økonomisk
Henseende. En ikke uvæsentlig Aarsag til
denne Tilbagegang maa formentlig søges i, at den
grønlandske Handel i dette Distrikt har ladet
drive Garnfangst efter Sæler og
Kabliau-Fiskeri ved Hjælp af lejede Grønlændere.
Herved bortlededes Beboerne fra deres
selvstændige Sælfangst og forarmedes. Nu sorterer
Stedet under Godthaabs Distrikt og styres af en
Assistent. 1916 var Beboernes Antal 266; det
er de lavest staaende af alle i den danske Del
af Grønland og ernærer sig hovedsagelig af
Fjordfiskeri. Stedets grønlandske Navn er
Kekertarsuatsiak.
G. F. H.
Fiskerogn, se Klækning.
Fiskerskoler. I den nyere Tid, da
Fiskeriernes Fremme staar paa Dagsordenen i de
fleste Lande, har man ved Oprettelse af F.
sørget for Fiskernes Opdragelse til deres Gerning.
Fiskerne bibringes i disse Skoler de fornødne
nautiske Kundskaber for Navigering i de
Farvande, i hvilke de skal drive Fiskeri, Regler for
at undgaa Paasejling, de for Fiskerierne
gældende internationale Lovgivninger m. m.
Forfærdigelse og Reparation af Redskab staar
ogsaa paa de fleste F.’s Program, ligesom
Undervisning i de fleste Fiskes Naturhistorie. F. er
siden Aarhundredskiftet tiltaget betydeligt i
Antal og Omfang, især i England og Frankrig,
hvor man har udviklet Fiskeriet paa
fjerntliggende Fiskepladser i saa stor Udstrækning. I
begge Lande lægges der megen Vægt paa
Uddannelse af Fiskeskippere og Styrmænd. Se
endvidere Danmark, S. 584.
F. D.
Fiskeskind, se Fiskehud.
Fiskeskipper. Indtil Sønæringsloven af 25.
Marts 1892 bestod der ikke i Danmark nogen
Indskrænkning i Retten til at sejle paa Fiskeri.
Under Hensyn til, at Fiskeriet i Danmark var
i en stærk Udvikling, som kunde medføre, at
Fiskerfartøjerne kunde ventes snart at komme
til at navigere under helt andre Forhold end
de tidligere, blev det imidlertid ved nævnte
Lov bestemt, at kun den, der har Bevis som
Skibsfører ell. som F., maa føre dansk Skib
paa Fiskeri uden for Nordsøen (ɔ: paa de store
Have) ell. overhovedet føre dansk Dampskib af
over 100 t paa Fiskeri. De nugældende Regler
findes i Lov Nr 50 af 28. Febr 1916 om
Sønæringen m. m., Kap II og IV. Herefter
kræves der for at føre dansk Skib af over 20 t
paa Fiskeri i Nord- og Østersøen Bevis som
»F. af 2. Klasse« samt eventuelt Attest for
Duelighed i Pasning af Motorer, og for at føre
dansk Skib paa Fiskeri ved Færøerne ell.
Island og paa dansk Dampfiskerfartøj af over
100, men ikke over 250 t Bevis som »F. af 1.
Klasse«. En af Betingelserne for at opnaa disse
Beviser er, at Vedk. har bestaaet henh.
Kystskipperprøven og Sætteskipperprøven.
For at føre dansk Skib paa Fiskeri udover den
angivne Fart, saavel som for at føre dansk
Dampfiskerfartøj af over 250 t gælder de samme
Regler som for andre danske Skibe (Lovens
Kap. I). — Iflg. Lovens § 32 skal Bevis som F.,
opnaaet i H. t. Sønæringsloven af 25. Marts
1892, anses at svare til Bevis som F. af 1.
Klasse i H. t. den ny Lov.
E. T.
Fiskeskipperprøven blev indført ved Lov
om Styrmandseksamen m. m. af 30. Marts 1892.
Denne Lov er imidlertid fra 1. Apr. 1916 afløst
af Lov Nr 48 af 28. Febr 1916 om
Navigationsundervisningen (jfr Bekendtgørelse af s. D. ang.
foreløbige Bestemmelser til dens
Gennemførelse), hvilken Lov ikke kender nogen F., men
derimod flg. Eksaminer: Kystskipperprøven,
Sætteskipperprøven, Styrmandseksamen og
Skibsførereksamen (jfr i øvrigt
Fiskeskipper).
E. T.
Fiskeskæl, bl. a. af Aborre og Guldlaks,
finder nogen Anvendelse til kunstige Blomster,
Brocher o. l. Mere Bet. har Brugen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
