Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerilovgivning - Fiskering, se annulus - Fiskeriraad - Fiskeriregulativ - Fiskeritraktater - Fiskeriundersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4) Forbud mod Køb, Salg og Ilandbringelse
af Fisk under visse Maal. Denne
Fredningsmetode, som for øvrigt ogsaa medfører store
Vanskeligheder p. Gr. a. Fiskenes uensartede
Størrelse i forsk. Farvande, synes mere og mere
at blive anerkendt som den, der bedst lader sig
gennemføre, især for Fiskeriet i det aabne Hav;
der arbejdes endog af visse større fiskeridrivende
Nationer paa at gøre slige Bestemmelser
internationale for saa store Farvande som
Vesterhavet.
5) Oprettelsen af »laasede« Vande ɔ: Vande,
hvor Fiskeriet enten helt er forbudt ell.
indskrænket til at udøves med Redskaber, der
anses for mindre skadelige for Fiskebestanden.
Slige laasede Vande er i større og mindre
Udstrækning indførte i England, Frankrig,
Tyskland og Danmark.
For øvrigt findes i de fleste Landes, ogsaa i
Danmarks, F. Forbud mod fra Fabrikker og
lgn. Anlæg at udlede Stoffer i Vandet, der er
af saadan Beskaffenhed, at Fiskebestanden
derved kan skades.
Tilsyn med Fiskerilovenes Overholdelse
udøves i de forsk. Lande af en særlig Kontrol, se
under Fiskeri, »Administration«.
Overtrædelse af Fiskerilovens Bestemmelser paatales
dels som offentlige Politisager, dels ved privat
Retsforfølgning og straffes med Bøder, der som
Regel er højt ansatte for de Overtrædelser, der
begaas af fremmede, som driver ulovligt Fiskeri
paa et andet Lands Territorium. I nogle Lande,
som Tyskland, anvendes Fængselsstraf i
Forbindelse hermed for disse Forseelser. Straffen
for andre Overtrædelser bestaar af Bøder ell.
Fængsel og Konfiskation af det ulovlige
Redskab ell. Dele deraf. Se i øvrigt Afsn. »Fiskeri«
under Danmark og Norge. Smlg. dog
Fiskeriadministration.
F. D.
Fiskering, se annulus.
Fiskeriraad. I 1916 oprettedes af
Landbrugsministeriet forsøgsvis et raadgivende F., i
hvilket Administrationen, Fiskeriundersøgelserne og
Fiskeriforeningerne for Saltvands- og
Ferskvandsfiskeri er repræsenterede.
C. V. O.
Fiskeriregulativ, se Danmark, S. 585.
Fiskeritraktater er Traktater, hvorved
Staterne ordner Udøvelsen af Fiskeriet, være sig
paa det aabne Hav ell. paa deres respektive
Søterritorier. Hyppigst vil det dreje sig om
Fiskeriet paa det aabne Hav, hvor Sætningen om
Havets Frihed medfører, at ingen Stat kan
lovgive uden med Virkning for sine egne
Undersaatter, og hvor en almengyldig Ordning
derfor kun kan gennemføres ved et Samarbejde
mellem alle interesserede Stater. Kun ad denne
Vej vil det saaledes være muligt at gennemføre
internationale Fredningsbestemmelser ell.
Forskrifter, sigtende til Opretholdelse af Fred og
Orden mellem Udøverne af Fiskeriet. F. kan
dog ogsaa have Hensyn til Fiskeriet paa
Søterritoriet, idet to ell. fl. Stater kan enes om
gensidig at tilstede hinandens Undersaatter
Adgang til Deltagelse i dette og i Forbindelse
dermed opstille visse Frednings- ell.
Ordensbestemmelser, som skal iagttages paa de fælles
Fiskeomraader. Et vigtigt Formaal for F. er endelig
at afgrænse Søterritoriet over for det aabne
Hav med Henblik paa Fiskeriet. M. H. til
Haandhævelsen af F.’s Indhold kan Forholdet
enten være det, at hver Stat haandhæver
Traktaten over for sine egne Undersaatter, ell.
Samarbejdet kan ogsaa udstrække sig hertil, idet
Tilsynet uden Hensyn til Overtræderens
Nationalitet kan udøves af alle Staterne.
Tilsynsretten over for fremmede Undersaatter vil dog
i Reglen ikke gaa videre end til at aflevere de
Skyldige til Afstraffelse i deres Hjemland.
Danmark er Part i fl. F., saaledes F. ang.
Fiskeripolitiet i Nordsøen 6. Maj 1882 (indgaaet
mellem Danmark, Tyskland, Holland, Belgien,
Frankrig og England, derimod ikke Norge og
Sverige), F. med Sverige ang. Fiskeriet i
Kattegat, Øresund og Dele af Østersøen af 14. Juli
1899 med Tillæg af 1902 og 1907 samt F. med
England om Fiskerierne ved Færøerne og
Island af 24. Juni 1901. Med Norge haves
derimod ingen traktatmæssige Aftaler, og det
samme gælder Tyskland, naar bortses fra
Nordsøtraktaten og nogle Overenskomster om
Fiskerigrænsen i Grænsefarvandene ved
Sønderjylland. Medens Traktaterne af 1882 og 1901,
der er affattede efter samme Mønster, i det
væsentlige indeholder Ordensbestemmelser for
Fiskeriet uden for Søterritoriet, hvis Grænse
nærmere fastsættes, samt Forskrifter om
Haandhævelsen, der sker ved de kontraherende
Magters Inspektionsskibe i Fællesskab, har
Traktaten med Sverige et videregaaende Indhold,
idet den foruden Ordensbestemmelser og
Bestemmelser om Søterritoriets Udstrækning
tillige indeholder Fredningsbestemmelser og
Forskrifter, der i visse territoriale Farvande,
navnlig Øresund, gør Fiskeriet fælles for begge
Landes Undersaatter. Haandhævelsen er her
forbeholdt hvert enkelt Land over for sine
egne Undersaatter. Til Fiskeritraktater i videre
Forstand kan ogsaa henregnes Trakt. 16. Novbr
1887 om Forbud mod Brændevinshandel og
Kontrol med anden Handel med Fiskere i
Nordsøen. Den er afsluttet mellem de samme
Magter som Traktaten af 1882, men er ikke
ratificeret af Frankrig.
P. J. J.
Fiskeriundersøgelser vedrørende
Ferskvandsfiskeriet er i de sidste Aartier taget op af
det Offentlige i de fleste Kulturlande. De
vigtigste Institutioner med denne Opgave skal
nævnes. I Tilknytning til Veterinærskolen i
München oprettedes 1897 en biol. Forsøgsstation,
der 1900 blev Statsanstalt; under Bruno Hofer’s
Ledelse og under Medarbejderskab af bl. a.
Marianne Plehn har den særlig arbejdet med
Fiskenes Sygdomme; Forsøgsdamme i
Mühlthal, Bernried og Wielenbach har Tilknytning
til den. Resultaterne findes offentliggjort dels i
»Aligemeine Fischerei-Zeitung«, dels i »Bericht
d. k. bayer. biolog. Versuchsstation in München«
og i »Zeitschrift für Fischerei«. I
Friedrichshagen ved Berlin indrettedes c. 1907 et stort
Institut for Ferskvandsfiskeri; under Paulus
Schiemenz’ Ledelse arbejder det særlig for
Udvikling af Frivandsfiskeriet; Resultaterne
offentliggøres for en Del i »Fischerei-Zeitung«.
Forsk. tyske Forsøgsstationer beskæftiger sig
med Dambruget (Trachenberg: Hoffbauer;
Sachsenhausen-Oranienburg: Zuntz). I Østerrig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
