Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskesygdomme - Fisketiende - Fisketran - Fisketransport - Fisketrappe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoved og Krop, og Mopsdannelsen, der kendes
hos mange forskellige Hvirveldyr, og som er ret
alm. hos Fiskene, har vistnok en lgn. Aarsag
(se Fiskekonger).
En Del af Fiskenes Sygdomme er nu saa vel
studerede, at man kan gribe ind mod dem, ikke
blot forhindrende, men ogsaa helbredende.
Hovedsagelig anvendes hertil Sultekure (mod
Tarmbetændelse), desinficerende Bade (mod
Gyrodactylus, Costia o. l.) og livlig Vandfornyelse
(Koppesyge). De senere Aartiers stærke
Udvikling af Dambruget har fremkaldt mange
Undersøgelser af Fiskesygdomme, særlig paa den
bayerske biologiske Forsøgsstation for Fiskeri i
München ved dens Leder Bruno Hofer og hans
Medarbejder Marianne Plehn. Meget nyt er
fremkommet paa dette Omraade siden
Hovedarbejdet, Bruno Hofer: »Handbuch der
Fischkrankheiten« (Stuttgart 1906); det findes som
Regel offentliggjort ell. omtalt i »Allgemeine
Fischerei-Zeitung«.
C. V. O.
Fisketiende. Ifølge Kirkeordinansen af 1539
skulde de Lande, der ikke havde rundelig
Kornsæd, i St f. Korntiende efter gl Sædvane give
Tiende af Smør, Brød ell Fisk. I Henhold
hertil er der i visse Egne blevet svaret en
saakaldt F., saaledes paa forskellige Steder i det
nordlige og vestlige Jylland, paa Anholt,
Bornholm og Færøerne. Den udrededes lige indtil
Tiendens Afløsning in natura.
P. J. J.
Fisketran, se Tran.
Fisketransport. Udbyttet af det danske
Ferskvandsfiskeri er i overvejende Grad
Genstand for Udførsel. Dette gælder særlig for
Dambrugenes Frembringelser af Portionsørred,
Portionssuder og Karper, hvilket næsten alt
forsendes levende til Tyskland. Fra Dambrugene
læsses Ørrederne, efter at de er afvejede i
vandfyklte Baljer, op i en ligeledes vandfyldt
Kassevogn, der er forsynet med Haandpumpe
til Iltning af Vandel, og som sædvanlig kan tage
3—400 kg Fisk; disse køres til Jernbanestation,
hvor de indlades i en Specialvogn, som oftest er
indrettet med en Vandbeholder i hvert Hjørne
og med en Motorpumpe midt paa Gulvet;
Pumpen lader Vandet cirkulere og ilter det ved en
kraftig, luftblandet Straale. Faas ikke fuld Last
ved det første Dambrug, kan Resten indlades ved
et andet, og den fuldt lastede Vogn (1000—1500 kg
Fisk) kører derefter sydefter, som Regel til Berlin,
hvor Fisken udlosses i Lagre, fra hvilke den sælges
levende. Ørrederne maa behandles omhyggeligt for
ikke at kvæles, og Udfiskning og Levering foret,
derfor ikke gerne paa lumre, varme Dage, men
hellere paa kølige Dage ell. om Natten. Karper
og Suder er mere haardføre, og mindre Partier
kan til Nød forsendes længere Vej i Baljer,
Tønder ell. Transportspande med Vand, men
det er da heldigst, om Vognen ikke holder stille
med dem, da Vandets Skvulpen bidrager meget
til Iltningen; derfor fyldes Transportkar aldrig
helt med Vand, og de stilles saaledes, at
Vandet ikke kommer i Ro; ogsaa Sættefisk og
Yngel af Ørred sendes paa denne Maade mellem
Dambrugene ell. til Udsætning i frie Vande;
Fiskene kvæles lettere i for lidt og for
stillestaaende Vand, end ved Indpakning f. Eks. i
fugtigt Græs, og under kortere Forsendelser
kan Karper og Suder virkelig holdes i Live paa
denne Maade, men bedst i køligt Vejr. Ogsaa
Handel med Ørredrogn (Øjenæg) har en Del Bet.;
Rognen stammer dels fra Damfisk, dels fra
Vildfisk; den sendes pakket i særlige Kasser (se
Klækning) og kan med omhyggelig Pakning
taale dagelange Forsendelser. Ogsaa Fisk fra
de frie Vande (f. Eks. Skaller) forsendes af og
til levende paa samme Maade som Ørrederne,
men ellers sendes den meste Fisk død (ell.
levende: Aal) i Kasser ell. Kurve med Is. Om
Udbyttet af Frivandsfiskeriet, se Danmark,
af Dambruget, se Karpeavl og
Ørredavl.
C. V. O.
Fisketrappe. Hvor naturlige ell. kunstige
Hindringer (Vandfald, Stemmeværker) stopper
Vandløbene for de opadsøgende Vandrefisk, kan
man lette disse Forbigangen ved Anbringelse af
Fisketrapper. Her i Landet er det først og
fremmest af Vigtighed at give den opstigende
Aaleyngel Adgang til vore talrige Aalevande,
og dette sker ved Hjælp af saakaldte Aalepas
(s. d.), af hvilke der findes c. 600. For andre
Fisk er F. vanskeligere og dyrere at indrette,
og vi har vistnok kun to egentlige Trapper her
i Landet (Maglemølle ved Næstved og Silkeborg
Papirfabrik); dette staar i Forbindelse med den
ringe Omsorg, der fra det Offentliges Side vises
vort Ørred- og Laksefiskeri. I andre Lande,
særlig i Norge og paa de britiske Øer, er
F.-Teknikken højt udviklet, og Opgangen gøres
mulig, endog over høje Vandfald. Princippet
 |
| Fig. 1. Laksetrappe i Ballisodare-Aaen paa Irlands Nordvestkyst. (Efter Landmark.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
