Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 168 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisketrappe - Fiskeæg - Fiskeøgler - Fiskeøjesten - Fiskeørn - Fiskivötn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er oftest det, at en mindre Del af Vandet ledes
gennem en skraatstillet ell. siksakbøjet,
udsprængt, muret ell. tømret Rende, i hvilken
der er anbragt Skillevægge, som bryder Vandets
Kraft; Fiskene kan da hvile sig undervejs,
inden de svømmer ell. springer videre op i
Trappens næste Rum. Vanskeligheden bestaar
særlig i at faa Fiskene til at finde og gaa ind
i Trappens nedre Ende, og herved maa der
tages meget Hensyn til de lokale Forhold.
(Litt.: H. Keller, »Die Anlage der
Fischwege« [Berlin 1885]; Paul Gerhardt,
»Fischwege und Fischteiche. Die Arbeiten des
Ingenieurs zum Nutzen der Fischerei«
[Leipzig 1904]; A. Landmark, »Om
Laksetrapper« [Norsk teknisk Tidsskr., 1884]; Samme,
»Om fiskvägar ell. laxtrappor« [Svensk
Fiskeri-Tidskr., 1904]).
C. V. O.

Fig. 2. Fisketrappe ved Silkeborg.

Fiskeæg, se Klækning.

Fiskeøgler, se Hvaløgler.

Fiskeøjesten, se Zeolitter.

Fiskeørn (Flodørn, Fiskehøg)
(Pandion haliaëtus L.), en Rovfugl, der i Størrelse
nærmer sig de mindre Ørne, i mange
Henseender adskilt fra alle øvrige Rovfugle, saa
man har villet betragte den som eneste
Repræsentant for en særlig Fam., Pandionidæ.
Vingerne er meget lange og spidse, gaar ud over
Halen; de lange Fjer paa Skinnebenene, som
udmærker de fleste Rovfugle, mangler; Løbet
er meget kort, men Kløerne er lange og stærkt
krummede; Ydertaaen er en Vendetaa.
Oversiden er brun med hvide Fjerrande, Issen hvid
og brunspættet, en mørk Stribe gaar fra Øjet
bagtil og forener sig med Baghalsens mørke
Farve; Undersiden er hvid, kun med mørkere
Længdepletter paa Brystet; Næbbet er mørkt,
Fødder og Vokshud blaagraa. De unge
adskiller sig ved, at de lyse Rande mangler paa
Oversidens Fjer. — Af F. findes kun 1 Art,
som kan sondres i 3 Racer, men den har en
Udbredelse som kun faa andre Fugle, idet den
træffes over det meste af Kloden, enten som
ynglende ell. som Trækfugl. Den lever ved
Kysten ell. inde i Landet ved Søer og Floder,
oftest hvor der er Skov, og bygger mange
Steder i Kolonier, der skal kunne tælle
Hundreder, medens den i de fleste Egne yngler
enkeltvis med lang Afstand mellem Parrene. I
Norge ruger den over det meste af Landet, i
Danmark synes den tidligere at have været ret
hyppig som Ynglefugl mange Steder, men de
Egne, hvor den mest har holdt til, er Sydsjælland
og Lolland-Falster; endnu træffes her enkelte
ynglende Par, og paa nogle Steder har der
været mindre Kolonier; paa Trækket ses den ret
hyppig i Danmark For- og Efteraar. Sit Navn
bærer den ikke med Urette, idet Fisk, mest
større Arter som Gedder og Karper, udgør dens
Hovednæring; yderst sjældent tager den
varmblodige Dyr. Den flyver spejdende over
Vandet for saa pludselig at styrte sig ned efter
en Fisk, kan derved forsvinde helt under
Vandfladen. Reden bygges i meget høje,
vanskeligt tilgængelige Træer. Æggenes Tal er
3—4, deres Form yderst forsk., snart mere
aflang, snart mere rund. Bundfarven er hvid ell.
rødlig, og de er tegnede med Pletter af højst
vekslende Farve fra lyserødt til mørkt violet.
O. H.

Fiskeørn (Pandion haliaëtus).

Fiskivötn [↱feskevötn], to Grupper af
fiskerige Søer i det indre Island. 1) De vestlige F..
N. f. Eiriksjökull, ligger i c. 480 m’s Højde
o. H., Omgivelserne dannes af lave Grusrygge
og udstrakte Mosestrækninger, afvekslende med
Hedeland, sparsomt bevokset med Lyng. Af de
meget talrige Søer, der under eet kaldes F., er
Arnarvatn det største. Efter Sagaerne skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>