Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fistaine, Gustav Christian Jacob Pierre Nestor - Fistel - Fistelstemme - Fister - Fistula - Fistula - Fistularia - Fistulina - Fistulipora - fit - Fitchburg - Fitero - Fitger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyere Sprog førte til Stiftelsen af
»Sprogforeningen« (1883), hvis Formand han blev.
(E. G.). Kr. N.
Fistel (lat. fistula) betegner i
Lægevidenskaben dels kroniske, rørformede Saar, dels en
abnorm Kommunikation mellem to
Legemshulheder ell. mellem en Legemshulhed og
Legemets Udside. Den første Form af F. betegnedes
tidligere og kaldes endnu i England sinus, og
naar denne Betegnelse skulde fastholdes, vilde
F. kun være at anvende i den anden af de
anførte Bet. Efter F.’s Natur skelner man mellem
komplette F., der aabner sig i 2 Retninger, til
den indre Hulhed og mod Overfladen, og de
inkomplette F., der kun aabner sig i en enkelt
Retning (maaske dog med fl. Aabninger) indad
ell. udad. Efter den Substans, der trænger ud
af F., taler man om Pus-F., Sterkoral-F. (der
afgiver Tarmindhold), Urin-F., Spyt-F.,
Taare-F. Man benævner ogsaa F. efter de Hulheder
ell. Organer (syge ell. sunde), til hvilke de
fører ind. Saaledes findes Tarm-F., som Regel
synonym med Sterkoral-F., Blære-F., den
hyppigste Form af Urin-F., F. vesico-vaginalis,
en hos Kvinder undertiden ved besværlig
Fødsel opstaaet Forbindelsesvej mellem Blæren
(Vesica) og Moderskeden (Vagina), F.
rectovaginalis, Forbindelse mellem Endetarmen
(Rectum) og Moderskeden, ogsaa oftest fremkaldt
ved Ulykkestilfælde under Fødslen. Pus-F. er
som Regel en inkomplet F., der fører ind til et
Suppurationssted, hyppigst en betændt Kirtel
ell. et Stykke betændt Ben; herhen hører f. Eks.
Tand-F., der fører ind til syge Tandrødder, de
hyppige Led-F., der som Regel opstaar efter
tuberkuløse Ledbetændelser. Taare-F. kan
enten føre ind til Taaresækken ell. til
Taarekirtelen. — Som en særlig og ret alm. Form
af F. maa nævnes Endetarmens F., der plejer
at opstaa efter Suppurationer ved Endetarmen.
En saadan F. kan trække ud i Aaringer og
først hele efter Operation; den kan være af
tuberkuløs Natur og er da at anse for
uhelbredelig.
E. A. T.
Fistelstemme, et andet Udtryk for Falset
ved Mandsstemmer.
S. L.
Fister, Herred, Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt, (1910) 805 Indb., er et lidet Herred
NØ. f. Stavanger By og Ø. f. Finnø Herred.
Det ligger paa begge Sider af F.-Fjord og
bestaar af en liden Del af Fastlandet omkr.
F.-Vaagen med den derfra opgaaende
Hetlandsdal, hvori Herredets største Vand,
Hetlandsvand, samt af en Del paa Vestsiden
af Fjorden liggende Øer, hvoraf dog kun den sydlige
Del af den største, Randø, indgaar
i F. Paa Nordsiden af Fastlandsdelen hæver
Løvaasen sig til 514,5 m med stejl
Styrtning mod Havet. Øerne er mere smaakuperede
og i større Grad dyrkbare end Fastlandet.
Fyrreskov og Løvskov vokser i Dalene og de
lavere Fjelde, Øerne har gode Græsgange, og
en Del af de mindre benyttes til Udgangerfaar.
Bebyggelsen er paa Fastlandet knyttet til Kysten.
Øerne er mere jævnt bebyggede; Byrø
danner en tidligere adelig Sædegaard. De
vigtigste Næringsveje er Jordbrug med Frugtavl,
Skovbrug og Fiskeri, især Brislingfiske. F.
staar ved Hovedveje i Forbindelse med Aardal i S.
og Hjelmeland i N. og i livlig Dampskibsforbindelse
med Stavanger. Af Oldtidsminder
ses fl. Gravhøje paa en Bakke over Gaarden
Bjælland, ved hvilke en større Bautasten; en
lgn. staar ogsaa ved Gaarden Eike paa Halsenø.
F. Herred er Anneks til Hjelmelands
Præstegæld. Antagen Indtægt (1910) 91290 Kr, Formue
794800 Kr. Herredets Areal er 42,6 km2, hvoraf
2 km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Fistula, se Fistel.
Fistula (lat.), Rør, Rørfløjte. F.
eucharistica, Sugerør, som indtil 13. Aarh. brugtes i
den kat. Kirke til Nydelsen af Altervinen for
at undgaa, at denne rystedes, og for at noget
af Vinen ikke skulde blive siddende paa
Læberne ell. i Skægget. Bruges endnu ved Pavens
højtidelige Messe.
L. M.
Fistularia, Fistulariidæ, se Fløjtefisk.
Fistulina Bull. (Oksetungesvamp),
Slægt af Poresvampe, med oftest ensidig fæstet,
kødet Frugtlegeme, hvis Underside er forsynet
med et Lag af løst sammenklæbede Rør, paa
hvis Inderside Sporelejet er udbredt. F. hepatica
(Huds.) (Levret Oksetungesvamp)
har, som Navnet antyder, Lighed saavel med en
Tunge som en Lever; Oversiden er fugtig
slimet, mørk rødbrun; Undersiden lysere;
indvendig er Frugtlegemet kødfarvet med lysere
Partier og indeholder en rød Saft, som findes i
særlige Hyfer. Den lugter af Frugt og smager
syrlig. Vokser paa Løvtræer, især paa Eg.
Frugtlegemet udvikles om Efteraaret og kan
blive indtil 1/2 m bredt, men er dog i Reglen
meget mindre.
F. K. R.
Fistulipora, en i Devon-, Stenkul- og
Permformationerne hyppig forekommende Koral af
Tabulaternes Gruppe.
J. P. R.
fit (eng.: færdig, tjenlig). Sportsudtryk, f.
Eks. f. to run, der betegner, at en
Væddeløbshest ved Træningen er bragt i en saadan
Krafttilstand (Kondition), at det er forsvarligt over
for Hestens Sundhedstilstand at lade den løbe.
O. P.
Fitchburg [↱fit∫bəg], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 70 km NV. f. Boston ved
Nashua River. (1910) 37800 Indb. F. er en
vigtig Industriby, bl. hvis Fabrikker særlig nævnes
Jernstøberierne, Maskin-, Uld-, Papir- og
Skotøjsfabrikkerne.
H. P. S.
Fitero [fi↱tærå], By og Badested i den sp.
Prov. Navarra paa Grænsen mellem Aragonien
og Gl Kastilien med 2200 Indb., 119 m o. H.
Der er indifferente hede Kilder (47°), der
indeholder ringe Mængder Kalk- og Natronsalte.
Vandet benyttes baade til Drikkekur og Bade
især mod reumatiske Lidelser og mod Lamhed.
E. F.
Fitger [↱fetgər], Arthur, nordtysk Maler
og Digter, f. 4. Oktbr 1840 i Delmenhorst i
Oldenburg. Efter først at have forsøgt sig som
Latinskoleelev drog han 18 Aar gl til München
for at lære at male. Den gl. Cornelius blev
hans første Ideal, ogsaa lærte han af Camillo
Genelli. Siden opholdt han sig en Tid i
Antwerpen, hvor han studerede moderne Teknik,
i Paris og i Rom, hvor han opholdt sig 2 Aar
(1863—65), og hvor han begyndte at sysle med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
