Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskivötn - Fiskur - Fiskus - Fis-Mol - fissil - Fissilinguia - Fissobranchiata - Fissur - Fissura Sylvii - Fissurellidæ - Fistaine, Gustav Christian Jacob Pierre Nestor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagnhelten Grettir i 3 Aar have opholdt sig ved
denne Sø, hvor han levede af Forellefangst,
medens hans Uvenner gjorde fl. mislykkede
Forsøg paa at bringe ham af Dage med Vold
og List. 2) De østlige F. har en helt anden
Karakter; de ligger i vulkanske Omgivelser i
Ødemarkerne V. f. Vatnajökull mellem Elvene
Tungná og Kaldakvisl 500—600 m o. H. Disse
Søer har indtil for nylig været lidet kendte,
og der havde derfor bl. Almuen dannet sig en
Mængde Sagn om Kolonier af mystiske
Fredløse, der skulde have Tilhold ved den
nordøstligste af Søerne, der kaldes Stórisjór.
Søerne, der ligger i øde Egne fjernt fra Bygden,
er for en stor Del Kratersøer; Vandet har
samlet sig i de utallige Kratersvælg og Kraterringe,
som i denne Egn er saa tæt stillede som i et
Maanelandskab. Adskilt fra de egl. F. findes
nordligere midt i Sand- og Lavaørkener Søen
Thórisvatn, der har et Areal af c. 100 km2. I
de sydligste af Søerne og i deres Afløb til
Tungná findes der en Mængde store og fede
Foreller, og enkelte Gange gør Indbyggerne
fra de nærmeste Bygder Fisketure derop, men
Fiskeriet er forbundet med Vanskeligheder p.
Gr. a. de lange Afstande og de mellemliggende
farlige Jökelelve.
Th. Th.
Fiskur [↱feskør], fiskvirði (Fisk,
Fisksværdi), benyttes fra gl Tid af i Island som
Værdibetegnelse og gælder 1/2 Alen. Efter at
Penge i den nyeste Tid er blevet alm., er
denne Værdibetegnelse gaaet af Brug i
Købstæderne, og bruges f. T. kun i visse Tilfælde paa
Landet. Til Grund for Fisksværdi ligger
utvivlsomt en tørret Torsk af en bestemt Størrelse
(málsfiskur). Denne Fiskeart blev nemlig i
Middelalderen en bekendt og alm. Handelsvare,
der udførtes fra Island.
B. Th. M.
Fiskus, d. s. s. Fiscus.
Fis-Mol, se Fis.
fissil (lat.), spaltelig, som lader sig kløve;
Fissilitet, Spaltelighed.
Fissilinguia [-gvia], se Øgler.
Fissobranchiata [-ki↱a.ta], et Navn, der
tidligere blev anvendt til at betegne de
Forgællesnegle, der har 2 Gæller. I St f. dette
bruges nu Betegnelsen Zygobranchia (se
Prosobranchia).
C. M. S.
Fissur eller Fissura (lat.), en Sprække, en
Spalte, anvendes i Lægevidenskaben paa
mangfoldig Maade, idet en Tilføjelse af det Organ
ell. Væv, hvori Spalten findes, føjes til F.
Ved F. betegner man saaledes 1) forsk.
Misdannelser, saasom F. sterni, Spalte af
Brystbenet, F. abdominalis, Spalte i Bugvæggen,
F. urethræ (d. s. s. Epispadi), hvilke Navne
alle betegner en i Fosterlivet indtraadt
Standsning i Væksten, saaledes at de to Sidehalvdele,
der normalt skal lukke Legemets Hulheder ved
at vokse sammen i forreste Midtlinie, ikke er
naaede sammen. 2) Dernæst betegner F. en
Spalte i en Knogle, F. ossium, en Form af
Benbrud, der er meget hyppig ved de flade
Knogler i Kraniet og Bækkenet, men ogsaa kan
forekomme i korte og som Længdebrud i de lange
Knogler. F. i Knogler kan enten gaa gennem
hele Knoglens Tykkelse ell. kun gennem enkelte
Lag. — 3) F. betegner endelig et fint
spalteformet Saar i Huden; ofte findes F. ved
Overgangen mellem Hud og Slimhinde, saaledes F.
ani ved Endetarmsaabningen. Denne har oftest
et langsomt Forløb og viser sig meget
utilbøjelig til Heling, er oftest smertefuld, saaledes at
den volder Patienten lange Lidelser. F. ani kan
ofte staa i Forbindelse med
Hæmorroidalknuder, men forekommer ogsaa, uden at saadanne
er til Stede. Naar alm. Saarmidler, Bade,
Vaskninger o. l. viser sig frugtesløse, kan man
blive nødsaget til at benytte Operation, som
sker under Bedøvelse; man anvender som
oftest blot en voldsom Udvidelse af
Tarmmundingen med Fingrene (Dilatation forcé), men ofte
benyttes tillige en Udbrænding af Saaret ell.
Bortskæring deraf. Meget kendte er ogsaa F. i
Læberne, »Sprække i Læberne«, ligesom de
om Vinteren almindelige F. af Fingrenes
Hud.
E. A. T.
Fissura Sylvii, se Hjerne.
Fissurellidæ, Familie af Forgællesneglenes
Orden (Prosobranchia; af Gruppen
Rhipidoglossa). Skallen, der hos det unge Dyr bærer
et lille spiralsnoet Spir, er skaalformet, af lgn.
Udseende som Albueskællenes, men afviger fra
disses ved at være forsynet med et Hul ved
Toppen (Fissurella, Puncturella) ell. med en
Spalte ell. Slidse fortil (Emarginula). Dyret, der
ved en hesteskoformet Muskel er fæstet til
Skallen, har en veludviklet Fod uden Laag, 2
symmetrisk stillede Gæller, 2 Hjerteforkamre og
2 Nyrer; Endetarmen gennemborer
Hjertekammeret. Kappen, hvis Rande er frynsede, er
spaltet fortil, og Vandet føres under dens forreste,
fri Rande ind i Kappehulen, hvorfra det,
sammen med Ekskrementerne, udtømmes gennem
Hullet foroven. Dyrene er særkønnede og ikke
forsynede med Parringslem. Tungebaandet er
udstyret med talrige Tænder saavel paa
Midtpartiet som paa Sidedelene, hvor de er
vifteformet ordnede. P. Gr. a. fl. af de nævnte
Bygningsforhold betragtes Fam. af mange som en
af de mest primitive inden for Snegleklassen.
Fl., bl. a. Troschel, har henført nogle Slægter,
navnlig Emarginula, Parmophorus og
Puncturella til en egen Fam.: Emarginulidæ. —
Dyrene lever af Planteføde og forekommer i
Reglen paa temmelig lavt Vand. Enkelte Arter gaar
dog ned til c. 200 m’s Dybde. Fam., der kun
tæller marine Former, er udbredt over næsten
alle Have (ogsaa i Norden forekommer enkelte
Arter) og gaar tilbage til den palæozoiske Tid.
Der kendes over 200 levende og henimod 100
fossile Arter.
(A. C. J.). C. M. S.
Fistaine [fi↱stæ.nə], Gustav Christian
Jacob Pierre Nestor, dansk Sprogmand,
f. i Kjøge 2. Febr 1820, d. i Kbhvn 1. Novbr
1886, blev Student 1839 og disputerede 1848 for
Magistergraden ved en lat. Afh. om
Deklination af Nomina i de romanske Sprog; denne
Grad fik han senere ombyttet med
Doktorgraden. 1848—49 tjente han som Løjtnant. Fra
1869 var han Lærer i Engelsk ved
Søofficersskolen, foruden at han fra 1863 var Translatør
i fl. Sprog. Han holdt desuden
Universitetsforelæsninger, havde en betydelig Lærervirksomhed
og udgav Lærebøger i Fransk, Italiensk m. m.
En 1875 af F. udg. Pjece om Undervisningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
