Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjer - Fjeralun - Fjerblomster - Fjerbold - Fjerbregne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tætliggende, parallelt løbende Furer.
Metalglansen paa F. fremkommer ved, at et sort
Farvestof dækkes af fl. Lag af klare Celler, der
virker som Prismer. Set efter Længdeaksen er en
saadan F. sort, medens den set i andre
Retninger skinner i Spektrets Farver. Velkendte
Eksempler herpaa har vi i Stærens og Skadens
metalglinsende F., der dog i Skønhed langt
overgaas af f. Eks. Kolibrihannernes.
F.’s Udvikling begynder hos Fuglefostret
allerede, naar Ægget har været ruget i faa
Dage, idet der paa Overhuden optræder et
fortykket Sted, hvori Celler fra Læderhuden
vokser op og trænger Overhuden frem; der
dannes herved en fremspringende Tap,
F.-Papillen, der bliver til en langagtig, bagud
rettet Kegle, F.-Kimen, hvoraf F. dannes.
Den først dannede dunlignende F. bryder saa
frem gennem Huden, er aaben i Roden og
sidder paa Spidsen af den snart efter
frembrydende første egl. F. Naar F. er dannet,
svinder de Celler, der opbyggede den, og
træder først i Virksomhed ved det næste
F.-Skifte; igennem hele Fuglens Liv foregaar
Udviklingen af F. stedse fra den samme
F.-Kim.
Kun hos enkelte lavt staaende Fuglegrupper,
f. Eks. Pingviner, findes F. fordelte ligelig over
hele Kroppen. Reglen er, at de kun findes paa
bestemte Steder, de saakaldte F.-Bede, der er
skilte ved mellemliggende nøgne Partier.
F.-Bedene findes nogenlunde i de samme
Regioner hos alle Fugle, men i deres Form og
Udstrækning (Pterylosis) er der store
Forskelligheder, og disse er benyttede som et
Inddelingsgrundlag for Fuglene.
For Fuglenes Velbefindende er det
øjensynlig en Betingelse, at F.-Klædningen er i
fuldstændig Orden; det ses af den Omhu, hvormed
Fuglen pudser sig, fjerner løse F. og ordner
sin Dragt. For øvrigt kan F. vilkaarligt
bevæges, idet de er forsynede med Muskler; det
er en velkendt Sag, hvorledes en Fugl kan
»puste sig op«, d. v. s. rejse de enkelte F.
Det er vigtigt, at F. holdes fedtede, og da
Fuglenes Hud mangler Fedtkirtler, foregaar
Indfedtningen fra en særlig Oliekirtel (Uropygium),
der ligger over Halefjerenes Udspring, og hvis
Afsondring sker ved, at Fuglen presser Olien
ud med Næbbet.
At hos mange Fugle F.-Dragtens Tegning og
Farve ved sin Lighed med de Omgivelser,
hvori Fuglen lever, tjener som
Beskyttelsesmiddel, synes utvivlsomt. Hos andre Arter
derimod er F.-Klædningen saa iøjnefaldende
ved Tegning, Farve ell. Prydelser, frembragte
ved særegent udviklede F., at Hensynet til
Artens Sikkerhed synes stærkt tilbagetrængt;
saavel Farvepragten som Prydelserne maa
betragtes som sekundære Kønskarakterer,
tjenende til at tiltrække, det andet Køn; de findes
derfor ogsaa væsentligst hos Hannerne; hos en af
de allerpragtfuldest farvede Grupper,
Papegøjerne, er dog Han og Hun ens, hos en Del
af de sneppeagtige Fugle er Hunnen smukkest
farvet, særlig fremtrædende hos Svømmesnepperne
(Odins- og Thorshane). De unge Fugles
Dragt ligner oftest Hunnens ell. de gl. Fugles
Vinterdragt.
Nogle Fugle kommer nøgne ud af Ægget
(Psilopædi), andre fjerklædte (Ptilopædi); hos
de første vokser saa snart frem det første
F.-Lag, Primitiv-F. (Neossoptile); i Alm.
kaldes dette F.-Lag for Dun, men det er i
Virkeligheden særlig byggede F., der skydes bort af
Spidserne af de snart efter frembrydende
blivende F. (Teleoptile), og Fuglen er saa i sin
første Dragt, som nogle Grupper atter fælder
om Efteraaret, andre beholder. Hos nogle
antager de unge Fugle straks i første F.-Dragt
de gamles Udseende, andre faar først dette
gennem gentagne Fældninger. En Regel synes
det at være, at Fuglen først er yngledygtig,
naar den har antaget den gl. Fugls Dragt.
(Litt.: Nitzsch, »System der
Pterylographie«, udg. ved H. Burmeister [Halle 1840];
J. C. H. de Meijere, Ȇber die Federn der
Vögel insbes. über ihre Anordnung« [»Morph.
Jahrb.«, 23, Leipzig 1895]; O. Fehringer,
»Untersuch. über die Anordnungsverhältn. der
Vogelfedern, insbes. der Fadenfedern« [»Zool.
Jahrb. Abt. Systematik«, 33, 3. og 4. Hæfte,
Jena 1912]).
O. H.
 |
| Fig. 4. Den oprindelige Dunfjers Erstatning af den blivende Fjer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
