Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerbregne - Fjerbusk - fjerde Dimension - fjerdelt - Fjerde Parti - fjerde Stand - fjerde Sygdom - Fjerding - Fjerding - Fjerdingkar - Fjerdingsfyrste - Fjerdingskirke - Fjerdingsmand - Fjerdingvej - fjere Vildt af - fjerfliget - Fjergræs - Fjerham - Fjerkræ og Fjerkræavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aflangt-lancetdannet og 2—3 Gange fjersnitdelt, med
tandet-fligede Afsnit. Frugthobene er svagt
hesteskoformede og dækkede af et Slør, der har
en lgn. Form og er ensidig fæstet. Faa Arter i
Europa. Mangefinnet F. (A. fllix femina
[L.] Roth.) bliver 30—60 cm høj; den vokser
alm. i Danmark og Norge i Krat og Skove,
langs Gærder o. s. v. og fruktificerer i
Juli—August.
A. M.
Fjerbusk, i Alm. af Hejre-, Hane- eller
Strudsfjer, anvendtes navnlig tidligere som
Prydelse for Hovedbedækningen af Soldater og
uniformerede Korporationer. Den bares af hele
Afdelinger, men er nu saa godt som faldet bort
og erstattes af en Busk af Haar, sædvanlig
Hestehaar. F. bæres endnu ofte af Generaler
og tillige af enkelte Afdelingers Officerer ved
særlige Lejligheder. I Danmark saaledes af
Generalstabens og Livgardens Officerer, samt af
Officerer af Kongens Adjutantstab.
B. P. B.
fjerde Dimension, se Dimension.
fjerdelt, se snitdelt.
Fjerde Parti (Fourth Party), en lille Gruppe
Underhusmedlemmer, som 1880 og de næste Par
Aar samledes om Lord Randolph Churchill og
bl. a. omfattede A. J. Balfour. Det var Churchill,
der halvt i Spøg bragte Navnet frem for at
betone Uafhængigheden, ikke blot af de Liberale
og Nationalisterne, men af Gruppens egl.
Partifæller, de Konservative.
P. L. M.
fjerde Stand. Herved forstodes i
Stændertiden Bondestanden. Det var dog kun sjældent,
at Bønderne besad en saa selvstændig Stilling,
at de formaaede at hævde sig som en særlig
Rigsstand. I Tyskland, hvor Bondestanden var
meget fortrykt, udgjorde den derfor ikke
hverken nogen særlig Rigsstand paa den tyske
Rigsdag ell. nogen særlig Stand paa de enkelte
Landes Stænderforsamlinger ell. Landdage. Her
regnedes derfor kun med tre Stænder:
Ridderskabet, Kirken og Byerne. I Danmark blev
Bondestanden oftere indkaldt som f. S. paa
Rigsmøder, men formaaede dog ikke i Længden
at opretholde sin Stilling som stemmeberettiget
Rigsstand paa Rigsdagen. Anderledes derimod i
Sverige og Finland, hvor Bondestanden i hele
Stænderrepræsentationens Tid hævdede sin
Stilling som f. S., i Sverige lige indtil 1866, i
Finland endog lige indtil 1905. I Nutiden, hvor
Stænderadskillelsen — bortset fra Mecklenburg
— alle Vegne er bortfalden, tales der dog
endnu undertiden om f. S., men i en helt anden
Mening, idet der herved nu nærmest tænkes
paa Arbejderklassen i Modsætning til den
Middelstand ell. Borgerstand, der paa den store fr.
Revolutions Tid krævede sin Ret som 3. Stand
(tiers état) og kom til Roret efter 1814.
K. B.
fjerde Sygdom, se Filatow-Dukes’ske
Sygdom.
Fjerding anvendtes ofte i ældre Tid i de
nordiske Lande som Betegnelse for territoriale
Omraader, opstaaede ved Firedeling af et vist
større Distrikt. Saaledes var bl. a. Herredet
mange Steder inddelt i F., her i Landet i det
mindste i Jylland, hvor Inddelingen spillede en
Rolle ved Udtagelsen af visse Slags Nævninger,
hvorimod F. ikke saaledes som Herredet
havde et eget Ting. Ogsaa de danske Købstæder
var i Middelalderen i Reglen inddelte i F., og
denne Inddeling holdt sig enkelte Steder ind i
nyere Tid. Som oftest afløstes F. dog siden
Udgangen af Middelalderen i Købstæderne af
Rodemaal, af hvilke der efter Omstændighederne
kunde være fl. end 4, i Kbhvn saaledes 8,
de senere Kvarterer. — Om de islandske F., se
Fjórðungr.
P. J. J.
Fjerding, ældre dansk Maal, for Øl = 1/4 Td.
(34 Pot.) = 32,848 l, for Smør = 28 kg netto;
tidligere Maal i Norge for Korn = 34,7 l, og
i Sverige, for Korn m. m. = 18,3 l og for Mel,
Frugt, salt Kød, Fisk, Tran m. m. = 31,4 l.
Th. O.
Fjerdingkar, 1) ældre Kornmaal i Danmark,
4 1/2 Pot = 4,3475 l, og tidligere i Norge = 4,3429
l. 2) F. Land, ældre dansk Markmaal = 437 1/2
dansk Kv.-Al. = 172,38 m2.
Th. O.
Fjerdingsfyrste, Hersker over Fjerdeparten
af et Land.
Fjerdingskirke, se Herredskirke.
Fjerdingsmand var i gl Tid Benævnelsen
paa en Klasse kommunale Bestillingsmænd i
Købstæderne, hvis Hverv det var at opkræve
Skatterne og udøve et vist Polititilsyn inden for
de enkelte Fjerdinger (s. d.). Siden den nyere
Tids Beg. kaldtes de tilsvarende Bestillingsmænd
ofte Rodemestre.
P. J. J.
Fjerdingvej, ældre dansk Vejmaal = 1/4
dansk Mil = 1883,121 m.
Th. O.
fjere Vildt af, i Jagtsproget at dræbe
anskudt Fuglevildt ved at stikke en Svingfjer
gennem Hjernen.
S. F.
fjerfliget, se fliget.
Fjergræs, se Stipa.
Fjerham. I nordisk Gudedigtning og endnu
i fl. Folkeviser forekommer en F. ɔ: en virkelig
ell. en eftergjort F., som et Menneske ifører
sig, og hvorved han sættes i Stand til at flyve.
Ogsaa paa enkelte andre Punkter (Visen om
»Ridderen i Hjorteham«) findes velbevarede
Levninger af den hos lavtstaaende Folk alm.
Tro, at Iførelsen af et Dyrs Hud er i Stand til
at meddele et Menneske Dyrets Evner.
A. O.
Fjerkræ og Fjerkræavl. Til Fællesbetegnelsen
Fjerkræ for de Fugleslægter, der i umindelige
Tider saa godt som hele Verden over har været
knyttet til Mennesket som et endog meget
nyttigt Husdyr, der holdes for Æggenes, Kødets,
Fjerenes og Gødningens Skyld — henregnes i
Alm. først og fremmest Hønsene, Ænderne,
Gæssene, de langt senere tilkomne Kalkuner,
endvidere Perlehønsene og Duerne samt de til
Sirfuglene strengt taget hørende Paafugle,
Fasaner og Svaner. Omend Tidspunktet for flere
af de nævnte Husfugles Tæmning næppe ligger
saa langt tilbage i Tiden som Huspattedyrenes,
er denne dog af gl Dato. I Indien, Kina og
Ægypten forstod man i alt Fald paa et tidligt
Tidspunkt at indrette Rugeovne; Hanekampe
var kendt i ældgammel Tid som offentlig
Folkeforlystelse; i Biblen og Mytologien har Hønen
ofte været omtalt, og den er fundet afbildet
sammen med Mennesket paa gl. Mønter. Iflg.
gl. Beretninger blev Hanerne holdt i
Templerne, ført med i Krigen og ofret før Slaget, og
velkendt er den hist. Beretning om, at Gæssene,
der betragtedes af de gl. Ægyptere som hellige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
