Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flade og Ørum Søer - Fladeornament - Flade Præstehøj - Fladfisk - Fladis - Fladjern - fladkravet - Fladkultur - Fladkyst - Fladlus - Fladløb - Fladorme - Fladribbethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørrejylland, Thy (Vestervig, Lodbjerg og Ørum
Sogne, Refs og Hassing Herreder, Thisted Amt),
lige N. f. Agger og Limfjorden, kun skilte fra
Vesterhavet ved en smal Klitrække. De
udgjorde tidligere een Sø, tilsammen c. 1212 ha
(hvoraf Flade Sø c. 660), der var c. 7 km i
Længden og omtr. halv saa bred, ved en Halvø
delt i 2 Bassiner, af hvilke Ørum Sø var den
østligste. Man begyndte paa Udtørringen 1868,
og den var omtr. færdig 1875; men senere er
Vandet gentagne Gange brudt ind igen, og
Arbejdet har efterhaanden kostet store Summer;
i det lille Søareal, der er tilbage (1907 henved
60 ha), er der stort Aalefiskeri.
H. W.
Fladeornament, se Flademaleri.
Flade Præstehøj, et af de højeste Punkter,
107 m, i et stærkt kuperet Terrain, der ligger i
Nørrejylland, Vendsyssel (Hjørring Amt, Horns
Herred, Flade Sogn), c. 5 km SV. f.
Frederikshavn. I Terrainet, der gennemstrømmes af
Bangsbo Aa, ligger lidt SV. f. Præstehøjen et
endnu højere Punkt, Bakken Kigud, 122 m,
hvorfra der er en smuk og meget vid Udsigt
over Kattegat mod N. og Ø. og ind til Landet
mod V. og S. over de lyngklædte Bakker. Lige
S. f. Præstehøjen ligger den for sin ejendommelige
Beliggenhed kendte Præstegaard, som er
lejret i en lille rundagtig, af Bøgeskov omgivet,
dyb Dal.
H. W.
Fladfisk, se Flynderfisk.
Fladis ell. Flakis kaldes i arktiske Egne
den Is, der dannes paa Havet, i Modsætning til
Isfjelde, der dannes paa Landet. F. kan igen
deles i Vinteris og Drivis. Medens den første
Slags er flad, er den sidste det ingenlunde.
Denne dannes nemlig i Polarbassinet ved
gentagne Frysninger, Opbrud og Forskydninger af
de forsk. Flager over hinanden. I udstrakte
Flager drives den af Vind og Strøm S. paa bort
fra sit Fødested og forvandles p. Gr. a. Storme
til mindre udstrakte, uregelmæssige, ofte høje,
brokkede Skodser, som ved Søens idelige
Paavirkning udhules stærkt i Vandlinien og ofte
gennem yderligere Sønderdeling antager
mærkværdige, fantastiske Former. Drivisen, der,
førend den kommer til sydligere Egne, kan være
fl. Aar gl, kan p. Gr. a. de omtalte
Forskydninger og ved Tillæg af Sne ovenpaa antage
Tykkelser, som selv den stærkeste, jævne
Frysning ikke kan tilvejebringe, fordi Afsmeltningen
nedenfra altid vil forhindre, at Isens Tykkelse
tiltager ud over en vis Grænse. Drivisen kan vel
gennemsnitlig antages at have en Tykkelse af
10 m, men kan dog ofte blive adskillig
tykkere. Den øverste Del af Isen, der er dannet
af den faldne Sne, er hvid, medens den i
Vandlinien og under denne er af grønblaa Farve.
G. F. H.
Fladjern, se Stangjern.
fladkravet, se Blomst, S. 462.
Fladkultur, Dyrkning af forskellige
Kulturplanter saavel i Land-, som i Have- og
Skovbruget paa flad Jord, i Modsætning til
Kamkultur, hvorved de paagældende Planter
dyrkes paa kunstig tilvejebragte Kamme (f. Eks.
Rodfrugtdyrkning).
K. H-n.
Fladkyst, se Kyst.
Fladlus, se Lus.
Fladløb er Væddeløb uden Forhindringer. De
er uden Sammenligning den haardeste Prøve
m. H. t. Hurtighed og Udholdenhed og
derigennem den uundværlige Betingelse for den
eng. Fuldblodsraces Fremkomst og Bestaaen.
Den Bet., man overalt tillægger dem, fremgaar
bedst af de høje Præmiesummer, hvorom det i
disse Løb gennemgaaende drejer sig i
Sammenligning med Forhindringsløbene. Til de
betydeligste F. hører Derby-Løbene (se Derby).
(C. G. B.). O. P.
Fladorme (Platyhelminthes) opstilles nu
sædvanlig som en særlig Dyrerække. Legemet
er symmetrisk, fladt, uleddet; meget hyppig
findes Sugeskaale paa Undersiden. En Krophule
mangler, og Organerne er indlejrede i en
bindevævsagtig Masse af stjerneformede Celler, der
lader Blodet passere; særlige Kredsløbsorganer
mangler i Reglen. Tarmen kan mangle hos
mange snyltende og enkelte fritlevende Former,
men er hyppig meget kompliceret, forgrenet
over hele Legemet; Gat mangler. Fra en
dobbelt Nerveknude i Forenden over Tarmkanalen
udgaar et Antal, hyppigst 6, Nervestammer,
ofte forbundne ved fine Kommissurer:
Bugnerveparret er ofte det stærkeste. Mange har
simple Øjne, der bestaar af en enkelt ell. en
lille Gruppe af Celler, der er vendt mod en
udhulet Pigmentcelle; Ligevægtsorganer
(Statocyster) er sjældnere. Ejendommelig for F. er
Ekskretionsorganerne, der bestaar af et rigt
forgrenet System af Rør, der munder bagtil med
en enkelt ell. dobbelt Udførselsaabning;
undertiden er Hovedstammen tæt ved Mundingen
forsynet med en kontraktil Urinblære; hos
Bændelormene forsvinder denne, naar det bageste Led
udføres, hvorefter Organet munder med to
Aabninger paa det nu bageste Led; de inderste
Grene er noget opsvulmede og lukkede med en
stor Celle, der bærer et meget kraftigt
Fimrehaar, der rager ind i Røret; lgn. Celler kan
findes andre Steder i Rørenes Væg. F. er med
faa Undtagelser Hermafroditter; et
Parringsorgan er ofte til Stede, og Parring alm.,
hyppig er Kønsorganerne nemlig modne til forsk.
Tid; dog har ogsaa mange gensidig Parring ell.
Selvbefrugtning. Kønsorganerne er
overordentlig komplicerede og forgrener sig i hele
Legemet; der er ofte mange Sæd- og Æggestokke
til Stede; fl. Bikirtler slutter sig til, saaledes en
Skalkirtel og en ofte meget omfangsrig
Blommestok, hvorfra Ægcellen omgives med
Blommeceller og dernæst af en Skal, der i Reglen
aabnes ved et Laag. Under Udviklingen optager
Fosteret ofte ligefrem Blommecellerne med sin
Mund; de modne Æg af lejres i Reglen i en
Livmoder (Uterus). I øvrigt henvises til de enkelte
Klasser. F. deles i Fimreorme, Ikter
og Bændelorme; noget fjernere staar
Nemertinerne (Slimbændler), der bl. a.
afviger fra Ovenstaaende Fremstilling ved at
besidde Karsystem og Gat, ved at være
særkønnede og have langt simplere Kønsorganer; de
nærmer sig meget til Ledormene.
T. K.
Fladribbethed. En Hest (ell. andet Husdyr)
siges at være fladribbet, naar Ribbenenes
Buekrumning er svagt udtalt. F. tyder paa, at
Brystrummet (Brystet) er smalt, og beror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
