Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fladribbethed - Fladskud - Fladstjerne - Fladstrand - Fladsyning - Fladsø - Fladtryk - Fladtrykning - Flag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sædvanlig paa, at Dyret har faaet for lidt Motion.
Den stærkt trænerede Væddeløbshest er dog
ogsaa til en vis Grad fladribbet, dels fordi
Musklerne paa Brystkassens Sider er magre, dels
fordi Udaandingsmusklerne er i saa stærk
Spænding, at Ribbenenes Buekrumning
formindskes.
H. G.
Fladskud (bot.) kaldes i Formlæren de
fladtrykte, grønne, bladlignende og i
ernæringsfysiologisk Henseende som Blade fungerende
Kladodier af visse Planter, især Xerofytter, f. Eks.
Ruscus, Semele, Xylophylla, Phyllocladus. De
er paa en Maade en Slags normale Fasciationer.
V. A. P.
Fladstjerne, se Stellaria.
Fladstrand, se Frederikshavn.
Fladsyning udføres saavel med hvidt som
med kulørt Bomuldsgarn, Uldgarn ell. Silke.
Den sys med skraa Kastesting, og de finere Dele
at Mønsteret, f. Eks. Stilke, med Kontursting,
til hvilke Traaden skal ligge til højre. F. var
allerede i Middelalderen meget yndet, og f. Eks.
i opus anglicum benyttedes F. en Del som
Afveksling fra Kædestinget. Senere var F. i 15.
Aarh. meget moderne i Nederlandene. I
Hvidsyningsarbejderne spiller F. ligeledes en stor
Rolle; men smukkest fremtræder den dog i de
ofte meget pragtfulde japanske Silkebroderier,
hvor der paa sort ell. rødt Atlask er syet
Blomster og Fugle etc. med F.
R. H.
Fladsø, se Havet.
Fladtryk benævnes de
Reproduktionsmetoder, hvor den trykkende og den ikke trykkende
Flade ligger i samme Plan. Overfladen af
Trykpladen er paa forsk. Maade behandlet
saaledes, at de til Billedet svarende Dele ved
Indvalsning med Farve fastholder denne, medens
de øvrige Dele af Overfladen skyer den fede
Farve. Se Litografi, Lystryk, Algrafi
og Zinktryk.
C. E. A.
Fladtrykning (astron.), se Planeter.
Flag (hermed et Flagkort). Allerede i meget
gl. Dage havde man den Skik at bære
Mærker forrest i Slaget (se Fane), og en lgn.
Skik indførtes om Bord i Skibe, hvor Mærket
anbragtes i Stævnen. I de nordiske Lande vides
denne Skik at være bleven indført omtr. Aar
900. I Vikingetiden samt i Normannertogene
benyttedes det saakaldte Ravnemærke, der
vides at være bleven benyttet endnu paa Knud
den Store’s Tid. Først i Slutn. af Middelalderen
blev det alm. Skik at føre F. i Skibe i St f.
Mærker; F. bar i Reglen Kongernes personlige
Farver og Skjoldmærker, men disse gik herfra
efterhaanden over til at betegne vedk. Nation.
I Tidens Løb udviklede der sig hos de søfarende
Nationer en Regel for, at Krigsskibene førte et
særligt F., for Danmarks Vedk. det
splittede Dannebrogsflag; Reglerne for dette
F.’s Benyttelse til Søs er først blevne fastslaaede
af Christian IV. Efter at det ifølge kgl. Resol.
af 21. Decbr 1833 havde været forbudt Private
at lade F. vaje fra deres Ejendomme, blev det
ved kgl. Resol. af 7. Juli 1854 tilladt alle og
enhver at hejse Dannebrog uden Split. I
Tilslutning til denne Resol. forbød
Justitsministeriet i Bekendtgørelse af 10. Apr. 1915, at der
her i Landet hejses andet F. end Dannebrog.
Forbudet omfatter dog ikke fremmede Magters
Gesandter, Konsuler og Vicekonsuler, som er
berettigede til at hejse vedk. fremmede Lands
F. fra Embedskontorer — Gesandter tillige fra
deres Boliger — eller de Personer, der har
faaet Tilladelse af Justitsministeriet til at hejse
fremmed Nationalflag.
Fra det i ovenn. kgl. Resolution indeholdte
Forbud mod Benyttelse af Splitflag er der i
Tiden efter Midten af forrige Aarh. gjort en
Del Undtagelser ved særlige kgl. Resolutioner.
Omtr. fra samme Tid er det efterhaanden
blevet Brug, at Splitflaget, der opr. nærmest
synes at have været Orlogsfiag, benyttes til
Flagning fra Statens Bygninger — ogsaa dem, der
er Sæde for civile Institutioner. — For Skibes
Vedk. bestemmer Skibsregistreringslov af
1. Apr. 1892, at intet dansk Handelsskib, som ikke
er Regeringsskib, maa som Nationalitetsmærke
føre andet Flag end det ved Fordordning af 11.
Juli 1748 anordnede alm. danske Handelsflag.
Dog kan der iflg. L. af 4. Febr 1898 ved kgl.
Resolution meddeles Tilladelse til, at Skibe, der
gaar i fast Fart paa oversøiske Havne, som
Nationalitetsmærke fører Splitflag med et
foreskrevet særligt Mærke. For de Regeringsskibes
Vedk., som ikke er Orlogsskibe, vil der ogsaa
som Regel findes paabudt et særligt Mærke i
Splitflaget.
Orlogsflaget hejses i Skibe agter under
Gaffelen ell. paa Flagspil; hejses det paa en
Mastetop, bet. det et Kommandoflag (se
Danske Flag); et Orlogsflag, der hejses paa
Bugsprydet ell. i Forstævnen, kaldes Gøs, og
bet., at Skibet er i Orden. Foruden Nationsflag
bruges ogsaa i de fleste Lande et Lodsflag,
der hejses paa en Mastetop, naar Lods begæres
(se Danske Flag), samt et
Karantæneflag, som er fælles for de fleste Lande, nemlig
firkantet gult. Skibe, der mødes i Søen, hejser
som Høflighed Nationsflaget for hinanden. Skal
Høfligheden udstrækkes til en Hilsen, udføres
dette ved at »kippe Flaget« ɔ: hale det ned og
hejse det igen, een ell. tre Gange. Som
Meddelelsesmiddel enten mellem Skibe indbyrdes,
ell. mellem Skibe og Signal- (Semafor-) Stationer
i Land, benyttes Signalflag. Medens de
forsk. Mariner har deres særlige (og til Dels
hemmelige) Signalsystemer til eget Brug,
benytter de alle et fælles internationalt
System, hvortil hører en Del Signalflag (se
Flagkortet) samt en Signalbog, hvor de
forsk. Meddelelser, Ordrer, Spørgsmaal, Svar
o. a. er ordnede alfabetisk og efter bestemte
Regler.
Foruden ovenn. F. benytter større Rederier
de saakaldte Kontorflag, der kan gives
Form og Farver efter deres eget Forgodtbefindende,
og hvormed de betegner samtlige til
Rederiet hørende Skibe; som Eks. paa et
saadant dansk Kontorflag kan nævnes »det
forenede Dampskibsselskabs«, blaat med et hvidt
Malteserkors.
Stryge Flaget vil sige, at en Skibschef
lader Flaget hale ned som Tegn paa, at vedk.
Skib overgiver sig efter Kamp.
Flag paa halv Stang er Tegn paa Sorg,
bruges i Land og om Bord ved Dødsfald og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
