Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flag - Flagadjutant - Flagdug - flage - Flagellanter - Flagellater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begravelse. Flag i Sjov ɔ: bunden sammen
paa Midten, er et Nødsignal og benyttes paa
Søen som et Tegn paa, at et Skib begærer
Hjælp.
Om Norge, se Norske Flag.
H. E.
Flagadjutant (Søv.), ældre Betegnelse for
en Adjutant hos den Kommanderende for en
Flaade ell. Eskadre (i den eng. Flaade kaldes
F. flag-lieutenant).
H. E.
Flagdug ell. Haardug, et Tøjstof,
tilvirket af ren Uld og meget aabent i Vævningen;
af dette Stof, der fremstilles i alle mulige
Farver, fabrikeres Flag. Det udmærker sig ved sin
Lethed og blæser derfor vanskeligere itu end
de billigere Shirtings- ell. Bomuldsflag.
H. E.
flage, 1) at have Flaget hejst (til Lands).
2) (Søv.), at udsmykke et Skib med Flag
udover det alm. Flag agter og Gøsen for. F.
foretages i en ell. anden festlig Anledning og
udføres i den danske Marine paa 2 Maader:
a) Med Topflag, i hvilket Tilfælde den
Nations Flag, til Ære for hvilken der f., hejses
paa Vimpelmasten, hvorimod danske Orlogsflag
hejses paa de andre Topper;
b) ved Flagning over Topperne, der
bestaar i, at der foruden de ovenn. Topflag
hejses en Række Flag, fastnejede til Liner, der
enten vises fra Forstævnen op over Topperne til
Agterenden ell. fra Topperne ud over
Raanokkene og til Dæks. For hvert Skib er der
udarbejdet en særlig Flagtegning.
H. E.
Flagellanter (af lat. flagellum, Svøbe) eller
Svøbebrødre kaldes nogle Broderskaber,
som i 13., 14. og 15. Aarh. drog omkr. i Italien,
Frankrig og Tyskland for ved Selvpiskning at
afvende Guds Vrede. Selvpiskning bruges som
asketisk Middel i de fleste Religioner, og den
kristne Eneboer lærte snart at svinge Svøben
for med den at tæmme de kødelige Drifter,
men det var først Peter Daimani, der skaffede
Selvpiskningen en fremragende Plads i Kirkens
Bodsbøger. Fra Eneboet forplantede Brugen af
Svøben sig til Klostret, fra Klostret til
Menigmand, og 1260 overtalte Dominikanermunken
Ranieri Indbyggerne i Perugia til ved
Selvpiskning at afvende de Ulykker, som var en Følge
af Kampen mellem Guelfer og Ghibelliner.
Hobevis drog de fra By til By, syngende Salmer
og piskende sig. Bevægelsen bredte sig som en
Smitsot fra Italien til Østerrig, Ungarn, Polen
og Nederlandene, men fordømt af Kirken og
forfulgt af Fyrsterne lagde den sig snart, for
100 Aar efter at bryde frem med ny Kraft. I 14.
Aarh., paa den sorte Døds Tid, søgte Folk om
Midler til at afvende Guds Vrede; de alm.
Midler, som Præsterne anbefalede, var jo ikke
tilstrækkelige, men saa fandt man et
Himmelbrev — en Engel havde lagt det paa Skt Peter’s
Alter i Jerusalem — og af det fik man at vide,
at Guds Vrede kun kunde afvendes ved, at man
drog ud fra sit Hjem og gjorde offentlig Bod.
Som Følge heraf dannede der sig Broderskaber
i Polen, Tyskland og Nordfrankrig, de kaldte
sig »de gudelige« og erklærede, at Selvpiskning
var det beviste Middel til at afvende Guds
Vrede. Betingelsen for at komme med i
Broderskabet, der lededes af en enemægtig Fører,
var, at man bekæmpede sine Lidenskaber og
skyede Omgang med Kvinder; Præster var vel
ikke udelukkede, men de kunde ikke faa de
ledende Pladser og maatte ikke indvies i de
hemmelige Beslutninger. Disse F. for rundt fra
Sted til Sted, oversvømmede hele Europa
undtagen de nordiske Riger, syngende, hylende og
piskende sig til Blods; 33 Aar skulde denne
Bod vare, for at hele Europa kunde frelses.
Præsterne ikke mindre end Fyrster og
Adelige saa med Forfærdelse paa Bevægelsen,
der var lige saa revolutionær i politisk som i
kirkelig Henseende og flere Steder løb ud i
kødelige Udskejelser, og Oktbr 1349 fordømte
Pave Clemens VI F. som Hæretikere. De blev
nu forfulgte, og Bevægelsen lagde sig ell. gik
i eet med den alm. demokratiske Bevægelse,
som gennemtrængte Kirken i Slutn. af
Middelalderen. 1389 drog nogle F. rundt i
Norditalien, de kaldtes Bianchi (hvide, efter deres
Klædning); syngende Stabat mater og ital.
Sange nærmede de sig Kirkestaten, men Paven lod
deres Fører brænde og dem selv adsprede. Den
af Kirken kanoniserede Vincenzo Ferrer ledede
et Tog af F., men Konciliet i Kostnitz forbød
det. (Litt.: Förstemann, »Die Christi.
Geisslergesellschaften« [Halle 1828]; W. M.
Cooper, Flagellation and the Flagellants [6.
Opl., London 1896, paa Tysk 2. Opl.,
Dresden 1903]).
L. M.
Flagellater (Mastigophora) er encellede
Organismer; Størrelsen er fra nogle faa
Tusinddedele af 1 mm. til 1 mm. ell. mere, de fleste
er dog meget smaa. En Mængde forsk. Former
er sammenfattede heri, og Gruppen kan ikke
bestemt afgrænses, men nogle F. viser
Tilknytning til Alger (Volvocaceæ), andre til
Rhizopoderne. Det eneste fælles Træk er næsten, at
de alle i Hovedstadiet af deres Liv er
udstyrede med een ell. fl. Svingtraade (flagella);
talrige andre Organismer, især Protozoer og Alger,
har F.-lignende Stadier, men kun som
Sværmesporer o. l., der dog i deres Bygning i høj
Grad kan ligne mange F.; man har da ogsaa i
disse villet se den Rod, hvorfra baade Planter
og Dyr skulde stamme, navnlig da der findes
Former, der som Dyr optager fast Føde (lever
holozoisk) ved Siden af Former, der ernærer
sig som ægte Planter (holofytisk) ell. lever af
opløste organiske Stoffer (saprofytisk) eller er
Parasitter; inden for samme Afdeling af F. kan
alle Ernæringsformer findes, ja samme Individ
kan ernære sig paa forsk. Maade.
De lavere F. har ingen fast ydre Form, men
kan som Amøber danne Pseudopodier til
Bevægelse og Næringsoptagelse; de højere er
derimod omgivne af et fast ydre Protoplasmalag
(Pellicula), hyppigst af kitinøs Beskaffenhed;
den er meget modstandsdygtig mod kem.
Paavirkning og ofte forsynet med Spirallister;
hyppigst er den tynd og tillader ret store
Formforandringer (Metaboli), hos andre er den langt
fastere; Peridineerne er forsynede med et helt
Panser af Celluloseplader, ogsaa Kalk- og
Kiseldannelser findes, især hos Havformer. En
formgivende Aksestav, der paa langs strækker sig
gennem Legemet, findes hos mange
(Trichomonas). Formen er meget variabel, Kugle- og
Pæreform er hyppigst, men mange er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
