Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagellater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langstrakte, Planktonformer udsender ofte
Forlængelser. En enkelt Gruppe har 2 Kerner,
ellers er kun en enkelt til Stede (Fig. 2 N); dens
Plads er hyppigst konstant for hver Art, idet
den er ophængt i Plasmatraade. De F., der
ernærer sig som Planter, har Kromatoforer af
forsk. Form, baand- ell. skiveformede (Fig. 2
Ch), ofte er Farvestoffet brunt, beslægtet med
Diatomin, hyppigere er det dog grønt, hos
mange ægte Klorofyl, der dog kan være skjult
af brunt Farvestof; efter Døden opløses dette
først, saa den grønne Farve træder frem.
Sandsynligvis et Omdannelsesprodukt af Klorofyl er
Hæmatokrom, der findes hos Euglena sanguinea,
Hæmatococcus nivalis o. a. Organismer, der
ofte forekommer i uhyre Masser (»Blodsøer« i
Alperne, rød Sne); mange Planteflagellater
danner Stivelse, hvis Dannelse foregaar i smaa
Korn inde i Kromatoforen (Pyrenoider), baade
Kromatoforer og Pyrenoider formerer sig ved
Deling; andre Former danner ikke Stivelse,
men Leucosin og fede Olier; alle disse Stoffer
har Bet. som Reservenæring. Hos Former, der
baade ernærer sig holofytisk og saprofytisk
(Euglena-Arter), kan Kromatoforerne gaa tabt,
naar Organismen holdes i Næringsvædske med
mange organiske Stoffer, og F. ernærer sig da
rent saprofytisk. Bl. de dyriske F. er der ogsaa
mange saprofytiske Former, de fleste optager
dog fast Føde, hvad ogsaa mange
Planteflagellater kan (om Parasitter, se ndf.). Næringen
kan da bestaa af sønderfaldende organiske
Stoffer (Detritus), Bakterier o. a. Smaaorganismer.
De mundløse Former flyder ligefrem om i
Næringen eller trækker den ind i Legemet ved
Pseudopodier; de amøboide kan tage den ind
hvor som helst; de med mere fast Form har i
Reglen et bestemt Mundsted i Forenden ved
Piskens Grund; dennes Bevægelse slynger
Føden mod dette Sted, hvor en vædskefyldt Blære
(Næringsvakuolen) optager den og derpaa
langsomt glider bagtil i Legemet. Nogle (Bodo) kan
bore den tilspidsede Forende ind og ligefrem
udsuge de grebne Smaaorganismer.
Choanoflagellaterne har uden om Svingtraaden en tynd
Protoplasmakrave, Næringen synes at klæbe
fast paa Ydersiden af denne, for derpaa at
glide ned mod Mundstedet; Forholdet er dog
ikke ganske sikkert. Andre har et tydeligt
Svælg, i hvis Bund en Mundspalte kan findes.
De ufordøjede Dele samles ligeledes i Vakuoler
og udstødes paa ret bestemt Sted, ofte nær
Bagenden, hos Choanoflagellaterne inden for
Kraven. Som Ekskretions- og maaske
Respirationsorgan fungerer hos de fleste (undtagen navnlig
Hav- og Snylteformer) den kontraktile Vakuole,
i Reglen kun een, ofte ret kompliceret, idet en
Krans af Bivakuoler udtømmer sig i den (Fig.
2 cv), hvorpaa den udtømmes gennem en særlig
Kanal, ell. endog i et særligt Hulrum (Fig. 2 R)
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
