Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagellater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antilopehjordene ved Nagana og Sovesyge. De almindeligste
Symptomer er høj Feber i Anfald med
uregelmæssige Mellemrum, Anæmi, Krampe,
Lamheder, p. Gr. a. Embolier ofte Blodudtrædning
forsk. Steder, samt Opsvulmning af Milt og
undertiden af Lever; Symptomerne ved Sovesyge
beror paa Forgiftning af Centralnervesystemet.
Nogle Former skal nævnes. Nagana
fremkaldes af T. Brucei (Fig. 4 a, 4 b i
Deling) og angriber især Hovdyrene i Afrika S.
f. Ørkenen; Milten svulmer op til det 4—5-dobbelte,
Blodet er overfyldt med Trypanosomer,
og Blodlegemerne tager voldsomt af i Tal,
skønt Trypanosomer ikke direkte angriber dem,
men kun snylter i Blodplasma; Følgen er stærk
Anæmi og Afmagring. Store Mængder af Dyr
gaar aarlig til Grunde, og Husdyrhold er
umuligt over store Strækninger. Sygdommen
overføres af Tsetsefluen (Glossina morsitans). T.
Brucei kan leve i en Mængde Dyr; Hunde kan
faa Sygdommen ved at æde Kød af syge Dyr.
Surra i Asien svarer til den afrikanske
Nagana; den angriber især Kameler, Elefanter
og Bøfler. Sygdommen forløber væsentlig som
Nagana og helbredes meget sjældent; mange
anser de to Sygdomme for identiske; den
fremkaldes af T. Evansi og indpodes af en Tabanide
(Klæg). Dourine fremkaldes af T.
equiperdum og angriber Heste i Europa, Nordafrika
og Vestasien; den er mærkelig ved kun at
overføres under Parringen, saa man i Europa
ved fornuftigt Avlsvalg kunde indskrænke
Sygdommen, før man endnu kendte Aarsagen. En
Mængde andre Heste- og Kvægsygdomme
hører ligeledes herhen. T. gambiense overføres
af Glossina palpalis, en nær Slægtning af
Tsetsefluen; den forekommer i Afrika fra
Senegambien, Guinea og Kongo i V. til Uganda i Ø. hos
en stor Del af Befolkningen, i visse Egne hos
50—75 %, trods alle Anstrengelser breder den
sig, idet den følger Karavanvejene; ofte er den
ret ufarlig, men under Betingelser, man ikke
kender nærmere til, fremkalder den 2
Sygdomme, den kroniske Trypanosomfeber og
den akutte Sovesyge; især Negre, men
ogsaa mange Hvide angribes heraf. Førstnævnte
Sygdom kendetegnes især ved Lymfekirtelsvulmning
og fører ofte først efter Aar til Døden;
ved Sovesygen har man altid kunnet paavise
Trypanosomerne i de vædskefyldte Hulrum i
Hjerne og Rygmarv; Trypanosomfeberen kan
gaa over til Sovesyge. Den Syge afmagres og
synker hen i en Søvntilstand, hvoraf han i Beg.
kan vaagne op og tage Næring til sig, men som
senere varer uafbrudt og fører til Døden.
Indsprøjtning af Arsenik- og Antimonforbindelser,
især Atoxyl, kan ofte fremkalde en stærk Bedring,
som ogsaa ved andre Trypanosomsygdomme.
Om varig Helbredelse naas, er tvivlsomt;
det synes, som om Snylteren først dræbes
i Massevis, men at de tilbageblivende da
vænnes til Medikamentet. De lavere Hvirveldyr
synes ikke at lide meget ved deres
Trypanosomer, mest Avlfiskene i Fiskedamme, som
undertiden ødelægges af en beslægtet Parasit
(Trypanoplasma); hos Padder og Fisk er det i
Reglen Igler (Piscicola o. a.), der er Overførere.
Den beslægtede Schizotrypanum Cruzi
fremkalder i Brasilien en farlig Sygdom hos
Mennesker. Den afviger ved at være Vævparasit;
kun ved akut Infektion findes den i Blodet,
men deler sig aldrig her; Delingen foregaar i
piskløse Stadier inde i de angrebne Celler
(intracellulært); uhyre store Formeringshobe
findes i Muskler, Hjertet, Benmarven,
Centralnervesystemet o. a. St. Som ved Trypanosoma
gambiense fremkaldes en akut ell. en kronisk
Form af Sygdommen; ved den akutte lider især
Nervesystemet, Hjernebetændelse,
Aandssvækkelser og Lamheder er Følgen; ved den
kroniske angribes Skjoldbruskkirtlen, hvorved
opstaar en Sygdom, der ligner Myxödem med
dennes sædvanlige Følger, som f. Eks. Tilbagebliven
i Væksten. Sygdommen angriber især Børn og
indpodes af en stor Rovtæge (Conorhinus
megistus). De ligeledes med Trypanosomerne
beslægtede Leishmania findes hos Mennesket og
Hunden, som foregaaende forekommer de
intracellulært i alle Dele af Legemet, især Milt og
Lever, dernæst i Huden. De forsk. Arter, som
dog ikke sikkert kan adskilles, fremkalder fl.
farlige Sygdomme. Kala-Azar i Sydasien og
de tilgrænsende Dele af Afrika indpodes
maaske af en Sengetæge (Cimex rotundatus); den er
karakteriseret ved Feber, Anæmi og er i Reglen
dødelig; en ganske lign. Sygdom i Sydeuropa
og Nordafrika angriber næsten kun Børn under
6 Aar; den indpodes vist af Hundens, maaske
ogsaa Menneskets Lopper og er altid dødelig.
Ganske anderledes godartet er en 3. herhenhørende
Sygdom, der bedst er kendt fra Orienten,
men maaske har en vid Udbredelse. Infektionen
er her lokal og danner Bylder i Huden, især i
Ansigtet og paa Hænderne. Sygdommen er ret
godartet, men efterlader naturligvis slemme Ar;
det siges, at Jøderne i Bagdad kunstigt
fremkalder en Byld paa Benet af deres Børn og
saaledes vakcinerer dem mod senere Angreb.
Trypanosomerne kan mulig afledes af Herpetomonas-Arter
i Blodsugernes Tarm, der er komne
over i Hvirveldyrs Blod og efterhaanden har
udviklet sig til Blodparasitter. Til en anden
Orden af de dyriske F. hører Trichomonas med 3
Piske og en Slæbepisk. T. vaginalis (Fig. 5)
findes i Vaginalslimen hos Kvinder, andre i
hule Tænder ell. i Tarmen hos Mennesker og
talrige Dyr. En Mængde mærkelige mangepiskede
Former findes i Tarmen hos Insekter.
Til en Gruppe af væsentlig 2-kernede Former
hører Lamblia intestinalis (Fig. 6) hos
 |
| Fig. 6 a. |
|
| Fig. 6 b. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
