Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagellater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har gule ell. gulbrune Kromatoforer
og som Assimilationsprodukt Olie og Leukosin.
Amøboide Former findes, ogsaa skal- ell.
skeletbærende (Silico-F. i marint Plankton:
Distephanus har gitterformet gennembrudt Kiselskelet).
Hvilestadier er ofte omgivne af Kiselskal.
Mange danner Kolonier, saavel fritsvømmende som
fastsiddende, og undertiden tabes da
Svingtraadene. Hos fl. findes Hylstre, hvori Cellerne sidder
(Dinobryon, alm. i Ferskvands-Plankton).
Zooxanthella, der lever symbiotisk som »gule
Celler« i lavere Havdyr (f. Eks. Radiolarier),
regnes herhen. En særlig Afdeling af
Chrysomonadinæ fortjener nærmere Omtale, da den
udgør Hovedmassen af Havets mindste
Planteorganismer (Nannoplankton) og spiller en
vigtig Rolle i Havets Økonomi som »Urnæring« for
Dyrene; det er Kokkolithoforiderne
(Coccolithophoridæ), hvis Celler er omgivne af
et af Kalkplader dannet Panser. Kalkpladerne
af nogle Kokkolithoforider, de saakaldte
Kokkolither, har længe været kendte fra
Dybhavets Bundaflejringer og fra tidligere
Jordperioders sedimentære Dannelser (f. Eks. Kridt,
der hovedsagelig bestaar af disse Smaalegemer);
men det er først i nyeste Tid, at
Kokkolithoforiderne selv er blevne opdagede og undersøgte.
De har især hjemme i de varme og tempererede
aabne Have, men er lidet talrige i de kolde
Have og i Kystfarvande. Som holofytiske
Organismer findes de kun i Havets øvre Lag, men
er her ofte til Stede i uhyre Masser (i
Adriaterhavet er saaledes f. Eks. talt 120000 Individer
pr l Havvand). Kokkolithoforidernes Celle er
rundagtig ell. sjældnere langstrakt; Plasmaet
indeholder en Cellekerne, 2 store skiveformede
gule ell. brune Kromatoforer, 1—2 Vakuoler,
1—faa store klare Oliedraaber; der er 2 (1?)
Svingtraade. Cellen er omgivet af en Membran med
dobbelt Kontur; omkr. Membranen ligger et
Slimhylster, hvori Kokkolitherne
(Kalkpladerne), der dækker hele Overfladen (eller største
Delen) er fæstede. Disse har meget forsk. Form
(skiveformet, stavformet, bægerformet,
manchetknapformet o. s. v.), men kan henføres til
to Hovedformer: hele (Diskolither) ell.
gennemborede (Trehmalither); hos de sidste fører en
Kanal ind gennem Kokkolithens Basaldel. Hos
flere Kokkolithoforider er enkelte Kokkolither
forskellige fra andre og danner Svæveapparater
(f. Eks. Kranse af stive Traade).
Kokkolithoforiderne formerer sig ved Længdedeling i
bevægelig Tilstand og sandsynligvis ogsaa ved
Sværmsporer. Hvileceller er ikke kendte.
Kokkolithoforiderne optræder altid enligt (danner
ikke Kolonier). Deres Størrelse varierer fra 5
til 50 μ. Efter Kokkolithernes Form inddeles
Kokkolithoforiderne i Grupper og Slægter
(Coccolithophora [Fig. 1], Calciosolenia, Pontosphæra,
Rhabdosphæra etc.) og Arter (c. 70 er allerede
kendte). Mange har sirlige og bizarre Former.
C. H. O.
Blandt de dyriske F. indeholder
Protomonadinerne en Mængde Snyltere.
Overgangen til Snyltelivet er ganske jævn,
og nærbeslægtede med fritlevende Former er
de utallige, der er fundne i alle mulige Dyrs
Tarmkanal, hvor de som uskadelige
»Kommensaler« fortærer Bakterier ell. optager det døde
organiske Materiale i Tarmen; ved visse
Tarmlidelser kan de formere sig meget stærkt og da
maaske forværre Sygdommen; man taler endda
i nogle Tilfælde om Flagellatdysenteri (Lamblia
intestinalis); det maa huskes, at eet Dyrs
Stofskifteprodukter i Reglen er Gift for et andet;
massevis Optræden vil da altid kunne gøre
Skade; vist sjælden er disse F. den primære
Sygdomsaarsag. Endelig er der de farlige Tarm-
og Vævparasitter, der hører til
Herpetomonaderne, men ogsaa her er der mange
uskadelige Tarmbeboere, og den samme Snylter, der
i den ene Vært kun gør ringe Fortræd,
fremkalder hos en anden farlige Sygdomme; ja selv
over for samme Vært, kan f. Eks.
Trypanosomers Giftvirkning (Virulens) være forsk., kan
undertiden vokse stærkt ved, at Parasitten fl.
Generationer opklækkes i en anden Dyreart,
saa den kan angribe Dyr, der er gjort
uimodtagelige (immune) for den i dens sædvanlige
Tilstand. Mastigamøberne (Rhizomastigina)
danner Overgangen til Rhizopoderne, til hvilke
de ofte henføres; de har 1—2 Svingtraade, men
bevæger sig mest ved Pseudopodier, der
dannes over hele Legemet; de lever i Ferskvand;
Fig. 4 viser Mastigamöba aspera. Ogsaa
mange Monader kan udskyde Pseudopodier,
saaledes Cercomonas, hvoraf mange Former findes
i forsk. Dyrs Tarm, ogsaa hos Mennesket. Til
Craspedomonaderne hører de
ejendommelige Choanofiagellinæ, hvis Plasmakrave er
omtalt i det foregaaende; de lever i Ferskvand
og fortærer mest Bakterier; de danner ofte
smukke Kolonier, nogle tillige »Huse«, saaledes
Polioeca Dichotoma (Fig. 3). Den for os
vigtigste Afdeling af F. er Herpetomonaderne, især
Trypanosomerne, det er langstrakte
Former med en fast Pellicula, men Legemet er
dog meget bevægeligt; de har 1 Svingtraad,
hvis Aksetraad i Reglen fortsætter sig i Randen
af en undulerende Membran. Herpetomonas og
mange Trypanosoma-Arter lever i Tarmen hos
forsk. Dyr; talrige Arter er beskrevne; men de
er ofte vanskelige at holde ude fra hverandre,
ligesom de Sygdomme, forsk. beskrevne Arter
kan fremkalde, kan ligne hinanden, ell. samme
Art kan fremkalde forsk. Sygdomme; maaske er
mange »Arter« kun Former af samme Art. De
egl. Blodsnyltere behøver i Reglen blodsugende
Dyr til Overførere; det drejer sig om Fluer,
Myg, Lopper, Lus, Tæger, Mider, Igler o. m. a.
Den instinktmæssige Afsky for »Utøj« har vist
sig kun altfor berettiget; stikker Blodsugeren
umiddelbart efter at have faaet Snylteren i sig
et andet Dyr, kan Overføring ske straks; men
ellers er den uskadelig en Tid, medens
Snylteren i dens Tarm gennemgaar visse ikke
nærmere kendte Udviklingsstadier, der dog
næppe er kønnede; Kopulation er ikke iagttaget.
Derefter er Blodsugeren vist i Stand til at
bringe Smitte, saa længe den lever. Som
Blodsnyltere forekommer Trypanosomerne kun hos
Hvirveldyr. Som omtalt kan de findes massevis
i Blodet hos nogle Dyrearter uden at forvolde
farlige Sygdomme, og disse Dyr danner da
Arnesteder for Sygdommen, hvorfra Blodsugerne
stadig kan hente Smitte; saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
