Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluepapir - Fluer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fluepapir, Papir, gennemtrukket med et
Udtræk af det for Insekter giftige Udtræk af
Quassia. Som F. benyttes ogsaa Papir,
bestrøget med en klæbende Masse, f. Eks. af Lim og
Glycerin, i hvilken Insekterne bliver hængende
fast.
K. M.
Fluer (Diptera) er Insekter med sugende
Munddele, med alle tre Brystringe
sammenvoksede, et Par hindeagtige Vinger
(Forvingerne) samt fuldkommen Metamorfose.
Hovedet bærer foruden de to store Facetøjne
tillige Enkeltøjne; Følehornene er enten meget
lange, sammensatte af mere end 6 Led (særlig
hos »Myggene«), ell. korte, 3-leddede, endende
med en lang Børste (ægte »F.«). Munddelene,
der er indrettede til at opsuge dyriske ell.
vegetabilske Vædsker, har et meget forskelligt
Udseende og danner tilsammen et
ejendommeligt Sugerør, hvis væsentligste Bestanddel,
Underlæben, som et Foderal omslutter det egl.
Sugeapparat, der dannes af Overlæben og et
fra Grunden af Underlæben udspringende
Stykke Hypopharynx. Disse to Dele, der hos
Hunnerne af de blodsugende F. (Myg, Kvægmyg,
Klæger) endnu indeslutter de klingeformede
Kindbakker, danner det egl. Sugerør.
Underlæben ender som oftest med 2 følsomme,
opsvulmede Læber. Paa de talrige Modifikationer
af Munddelene hos F. skal her i øvrigt
ikke gaas ind. De til eet Stykke
sammensmeltede Brystringe bærer foruden de to store
vandklare Forvinger, der kun meget sjældent
mangler, endnu 2 saakaldte Svingkøller,
siddende paa Bagvingernes Plads. Over disses
Bet. er man ikke klar. Den korte, i Alm. plumpe
Bagkrop er nu og da stilket. — Af den indre
Bygning skal kun fremhæves: hyppig
Sammenvoksning af Ganglierne til en enkelt større
Knude, store Spytkirtler, store blæreformede
Opsvulmninger paa Trachéerne ved Grunden
af Bagkroppen; 4 malfigiske Kar. ♂ er ofte
udstyrede med ydre Parringsorganer, ♀ med
Læggerør.
Medens næppe noget til F.’s Orden hørende
Insekt vil kunne forveksles med Insekter af
andre Ordener, da alle F. er nemt kendelige
paa det enkelte Vingepar, forholder det sig
anderledes med Larverne. P. Gr. a. disses
yderst forskellige Udseende kan intet andet
Fællestræk anføres, end at ægte Ben altid
mangler. En stor Del Fluelarver, de
saakaldte »Maddiker«, hvide ringdelte »Orme«, er
Lægmanden velbekendte fra Kød, Ost, Aadsler
og henraadnende Træstød; af noget lgn.
udseende, men mere plumpt byggede, er
Snyltefluernes Larver; mange af de i Planter og Jord
levende Former er udstyrede med kraftige
Torne, der virker i St f. egl. Ben, og ved Hjælp
af hvilke de arbejder sig frem. Det er imidlertid
særlig de i Vand levende Larver, som har et
yderst forsk. fremmedartet Udseende, og der
henvises, hvad disse angaar, til
Specialartiklerne. Af Larvernes Bygning skal i øvrigt kun
fremhæves den forskelligt stærke Kitinisering af
Legemets forreste Del, hvorved et saakaldet
Hoved er mere ell. mindre fremtrædende, samt
at nu og da kun 1 Par af de højst 10 Par
Aandehuller kommer til Udvikling; hos mange
Snyltelarver anbringes bageste Par
Aandehuller paa store Kitinplader.
Pupperne forholder sig forsk. Hos de
Larver, der er udstyrede med et virkeligt Hoved,
og hvis sidste Larvehud sprænges ved en
T-formet Spalte, er Puppen en saakaldet Pupa
obtecta ɔ: den sprænger den sidste Larvehud
og bliver fri af denne; den kan som
Myggepuppen f. Eks. være aktiv bevægelig. Hos
enkelte smst. henhørende Former (Vaabenfluerne)
bliver Puppen liggende inde i sidste Larvehud,
men ellers er Forholdet det samme. Hos de
Larver derimod, som intet tydeligt Hoved har,
og hvis sidste Larvehud sprænges ved en i sig
tilbageløbende Linie, findes en Pupa coarctata
ell. libera (Puparium) ɔ: Puppen er fri, men
ligger inde i Larvehuden, der her hærdner og
skrumper sammen til et haardt, stift,
tøndeformet Hylster, gennem hvis Aandehuller
Puppen stadig staar i Forbindelse med
Omverdenen.
De fleste F. er æglæggende, hos mange
brister Ægskallen under Fødselen, og kun hos
Underafdelingen Pupipara (s. d.) udvikles
Ungerne inde i Moderen. Ganske ejendommelige
Forplantningsforhold findes inden for en enkelt
Fam., Galmyggene. — F. er gennemgaaende
smaa, ofte særdeles smaa Insekter, der
sjælden udmærker sig ved pragtfulde Farver
ell. ejendommelige, fra den alm. Type afvigende
Former. De optræder allerede i Grønland med
et betydeligt Antal Arter og tiltager i øvrigt
i Antal, jo mere man nærmer sig Troperne.
Der angives c. 30000 F.-Arter, hvoraf c. 10000
tilhører Europa. — F.’s Føde er hovedsagelig
flydende, enten fritflydende (Blomsterhonning)
ell. saadan, der først bliver tilgængelig, efter
at F. har boret Hul og ved Irritation bragt
 |
| Fig. 1. Hoved og Munddele af A Myg, B og C to forsk. Fluer, 1 Kindbakker; 2 Kæber; 3 Underlæbe; x Hypopharynx; l Overlæbe; p Spytgang. |
|
| Fig. 2. Stikflue. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
