Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 275 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluer - Flueskimmel - Flueskimmelsvampe - Fluesnappere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vædsken til at flyde (Myg). Enkelte lever i
øvrigt ogsaa af fast Føde (Blomsterstøv).

I Naturens Husholdning spiller F. en meget
betydelig Rolle, særlig ved at de som Larver
fortærer Aadsler, Affald, Uhumskheder,
fremdeles ved at enkelte Former, som Snyltefluerne,
i Forbindelse med Snyltehvepse kan standse
overhaandtagende Insektangreb; ligeledes bør
her mindes om F.’s store Bet. som
Blomsterbestøvere.

I Menneskets Økonomi griber Medlemmerne
af F.’s Orden ind paa talrige Maader. Idet der
i øvrigt henvises til Specialartiklerne, skal her
kun mindes om Sygdommene hos Mennesket
og Husdyrene, særlig Hest, Faar og Kvæg,
Nedsættelsen af Oksehudernes Salgsværdi ved
Angreb af Oksebremsen, Kvægets »Bissen«
ved Kvægmyggenes Angreb,
Spyfluelarvernes Angreb paa vore Kødvarer, de
talrige Ødelæggelser, fremkaldte af F. paa vore
Kulturplanter og Skovtræer (særlig
Anthomyinæ, Trypetinæ, Agromyza), Moskitoernes
irriterende Indflydelse, særlig i arktiske Lande
og i Troperne. Umuligheden af Kvægtransport
og af Kvægavl i de af Tsetse-F. beboede
Landstrækninger, Bilusens Indgreb i
Biavlen og Ugimyia-Larvens paa den japanske
Silkeavl. — F.’s Orden ejer ikke eet eneste
for Mennesket nyttigt Insekt. Uden i øvrigt
her nærmere at gaa ind paa F.’s Systematik
skal her kun fremhæves, at F. deles i to store
Afdelinger: Diptera orthorrhapha og
D. cyclorrhapha. Til den første hører alle F., hvor
Larvehuden aabner sig med en T-formet Spalte,
og hvor Larverne er forsynede med virkeligt
Hoved; til den sidste alle, hvor Larvehuden
aabner sig ved en cirkelformet Søm, og hvor
ingen særlig Kitinisering af Hovedet finder Sted.
Den første falder atter i 2 Afdelinger: de ægte
Myg (Nemocera) og Hovedmassen af F., den
sidste ligeledes i 2 Afdelinger: Lusfluerne
(Pupiparerne) og 4 enkelteF am. De vigtigste
Henvisninger er flg.:

Nematocera	Cecidomyidæ, se Galmyg.
	Mycetophilidæ, se Svampmyg.
	Bibionidæ (s. d.).
	Culicidæ, se Myg.
	Simulidæ, se Kvægmyg.
	Psychodidæ (s. d.).
	Limnobiidæ (s. d.).
	Tipulidæ, se Stankelbensmyg.
Brachysera	Stratiomyidæ, se Vaabenfluer.
	Tabanidæ, se Klæger.
	Leptidæ (s. d.).
	Bombylidæ (s. d.).
	Asilidæ (s. d.).
	Empidæ (s. d.).
	Dolichopodidæ (s. d.).
Aschiza	Syrphidæ, se Blomsterfluer.
	Phoridæ (s. d.).
Schizophora	Eumyidæ (se ndf.).
	Pupipara (s. d.).

Fam. Eumyidæ indbefatter et meget stort
Antal tidligere som særskilte Fam. opfattede
F.-Grupper; bl. disse maa særlig nævnes flg.:
Muscinæ, Sarcophaginæ, Tachininæ, Trypetinæ og
Bremser (Oestridæ) (se disse Art.). (Litt.:
Schiner, »Fauna austriaca. Die Fliegen« [2
Bd, Wien 1862]; Meigen, »Systematische
Beschreibung der bekannten europ. zweiflügeligen
Insekten« [10 Bd, 1830—73]; H. J. Hansen,
Fabrica oris dipterorum [Kbhvn 1883];
Meinert, »Fluernes Munddele« [Kbhvn 1881];
Zetterstedt, Diptera scandinaviæ disposita et
descripta [14 Bd, 1842—60]; Lundbeck,
Diptera Danica [1907]). Om de tidligere til F.
regnede Lopper s. d.
C. W.-L.

Flueskimmel, se Empusa.

Flueskimmelsvampe, d. s. s.
Entomophthoraceæ.

Fluesnappere (Muscicapidæ). Under denne
Fam., hvis Begrænsning opfattes yderst forsk.,
henregnes nutildags henved 90 Slægter med 750
Arter, saa at Fam. bliver en af de største i
hele Fugleklassen. Fællesmærket er det ret
brede, i Spidsen svagt nedadkrummede Næb, der
ved Roden er omgivet af Børster; men mange
af de herhenhørende Slægter staar paa
0vergangen til Tornskader (Laniidæ) eller
Sangere (Sylviidæ). Som Fam. nu
begrænses, hører den udelukkende hjemme i den gl.
Verden. En af de mest kendte Slægter er
Paradis-F. (Terpsifone), levende i Afrika, det
tropiske Asien, Kina og Japan, af hvilken Slægt
nogle Arter hyppigt anvendes som
Dekorationsmotiv af de sidstnævnte Landes Kunstnere.
Halefjerene er stærkt forlængede, Farverne ofte
pragtfulde, gaar undertiden hos gl. Fugle over
til rent hvidt. Slægten F. (Muscicapa) har kun
4 Arter, der alle lever i Europa. Graa F.
(Bityv, Pottefugl) (Muscicapa grisola
L.), af Størrelse som en Spurv, graa af Farve,
paa Undersiden lysere med mørke
Længdepletter. Hovedet har mørke Længdestriber, særlig
fremtrædende paa Issen, hvorved Fuglen
skiller sig fra alle andre danske Smaafugle.
Svingfjerenes Yderfaner har lyse Rande. Han og
Hun er ens, Vinterdragt kun lidt forsk. fra
Sommerdragt; Ungerne er lyse paa
Undersiden, med mørke Længdestriber, paa Oversiden
sortagtige med en Tegning af lyse,
draabeformede Pletter, hvilket giver dem et
ejendommeligt broget Udseende. Arten yngler i hele
Europa og en Del af Asien, findes i Norge over
hele Landet, dog sparsomt N. f. Polarkredsen.
I Danmark yngler den overalt, hvor der
findes Træer. Den kommer sent, først omkring
Midten af Maj, træffes saa i Udkanten af

Fig. 1. Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>