Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluksioner - Fluktuation - Flumendosa - flumen publicum - Fluocerit - Fluor - Fluor albus - Fluorammonium - Fluorbly - Fluorbrinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev de nævnte. I denne Betegnelsesmaade,
der forlængst er opgivet, blev altsaa ẏ/ẋ det
samme som det nu brugelige dy/dẋ.
Chr. C.
Fluktuation (lat.), Bølgen, Skvulpen; Stigen
og Falden, Ubestemthed; fluktuere, stige og
falde, kastes hid og did, vakle, være ubestemt.
I Lægevidenskaben betegner man ved F. den
elastiske Fornemmelse, som findes, naar en
Vædskeansamling (Blod, Blodvand, Materie) har
dannet sig et Sted i Legemet. For at F. skal være
til Stede, maa Vædsken ikke ligge dækket af
alt for tykke Lag. Ansamlingen maa have en
vis Spænding (hverken alt for stærk ell. alt
for svag) og have en vis Størrelse. Ved falsk
F. (Pseudofluktuation) forstaar man en elastisk
Fornemmelse, fremkaldt ved et blødt, elastisk
Væv, der ikke er flydende; især tuberkuløse
Nydannelser og enkelte Svulster kan give denne
Fornemmelse, men ogsaa normale Dele som
de kvindelige Bryster, enkelte Muskler viser F.
F. og falsk F. kan selvfølgelig ikke skarpt
afgrænses over for hinanden. Evnen hos Lægen
til at erkende disse Forhold beror paa et
subjektivt Skøn, der til Dels afhænger af Øvelse.
E. A. T.
Flumendosa (Saprus i Oldtiden), Flod paa
Sardinien, udspringer i Midten af Øen paa
Monti Allori (1270 m), løber mod SØ. og
udmunder efter et Løb paa 135 km.
H. P. S.
flumen publicum (lat.), offentligt Vandløb
(Flod ell. Aa), hvilket atter vil sige et saadant,
der ikke er undergivet privatretlig
Ejendomsraaden, men kun staar under offentligt Tilsyn,
og hvis Benyttelse til Sejlads o. a. derfor staar
aaben for alle og enhver i H. t. visse alm.,
af offentlig Myndighed udstedte Forskrifter.
E. T.
Fluocerit, et rødlig gult, kompakt Mineral
der forekommer paa Pegmatitgange ved
Österby i Dalarne og bestaar af en Fluorforbindelse
af Ceriummetaller: (Ce,La,Di)2OF4. Navnet
anvendtes opr. om et lgn. Mineral fra Finbo og
Broddbo ved Falun, der dog nu henføres til
den først fra Colorado undersøgte Tysonit,
hvis Sammensætning er (Ce,La,Di)F3.
(N. V. U.). O. B. B.
Fluor, F. = 19,0, er et Grundstof, der sammen
med Klor, Brom og Jod udgør Halogenernes
Gruppe. Det findes aldrig frit i Naturen, men
derimod ret udbredt som Fluorider, særlig
som Flusspat, CaF2, og Kryolit, Na3AlF6,
samt i mindre Mængde i forskellige andre
Mineraler, f. Eks. i Fluorapatit, Topas og
Lepidolit; i smaa Mængder er det paavist i
Tændernes Email og i Dyrenes Knogler. Selve
Grundstoffet F. var i lang Tid ukendt; thi paa
Grund af dets betydelige Tiltrækning til andre
Stoffer var det forbundet med stor
Vanskelighed at isolere det og at bevare det i isoleret
Tilstand. Den fr. Kemiker Henry Moissan
løste 1886 denne Opgave; han fremstillede F.
ved Elektrolyse af ren, fuldstændig vandfri
Fluorbrinte, hvortil der var føjet noget
Kaliumfluorid for at gøre det ledende; til
Fremstillingen benyttede han et særligt U-formet Apparat
af Iridiumplatin, hvis Mundinger var lukkede
med Propper af Flusspat, omviklet med
Platinfolie; gennem disse indførtes
Iridiumplatinelektroderne, medens de ved Elektrolysen
udviklede Luftarter gik bort gennem Platinrør paa
begge U-rørets Grene, Brint ved Katoden, F.
ved Anoden; Elektrolysen udførtes ved ÷ 23°
ved Hjælp af Strømmen fra et Batteri paa 25
Bunsen’ske Elementer. Det ved den positive Pol
udviklede F. blev befriet for noget Fluorbrinte
ved at ledes gennem et til ÷ 50° afkølet
spiralformet Platinrør; de sidste Spor af
Fluorbrinte bortskaffedes ved, at Luftarten lededes
hen over Stykker af Natriumfluorid.
F. er en grøngul Luftart af stikkende Lugt,
med Molekylvægten 38, svarende til Molekylet
F2; ved c. ÷ 187° fortættes F. til en lysegul
Vædske af Vf. 1,14. F. er det mest
elektronegative af alle Grundstoffer og har bl. disse den
største Tilbøjelighed til at indgaa Forbindelser;
Affiniteten til Brint er saa slor, at selv ved en
Temp. af ÷ 210° forener F. sig med Brint
under Eksplosion og betydelig Varmeudvikling;
Vand sønderdeles af F. under Dannelse af
Fluorbrinte og (ozonholdig) Ilt. Affiniteten til
Metallerne er meget stor, ved alm. Temp.
antændes Alkalimetallerne og de alkaliske Jordarters
Metaller i F. og forbrænder til Fluorider, ved
Magnium o. l. maa Processen indledes ved svag
Opvarmning, Jern i fint fordelt Tilstand
begynder at gløde, medens Kobber overtrækker sig
med et Lag Fluorid, der beskytter Metallet for
yderligere Paavirkning; det synes, at ved
højere Temp. ogsaa de ædle Metaller, som Guld
og Platin, angribes. De fleste Metalloider
forener sig direkte, og under stor Varmeudvikling,
med F., kun de stærkt elektronegative
Grundstoffer: Ilt, Klor og Kvælstof forener sig ikke
direkte med F. og synes overhovedet ikke at
danne Fluorforbindelser.
R. K.
Fluor albus, se Flaad.
Fluorammonium,se Ammoniumfluorid.
Fluorbly, se Blyfluorid.
Fluorbrinte HF, opdaget af Scheele i 1771,
dannes analogt med Klorbrinte ved
Sønderdeling af Fluorider med Svovlsyre. De
fremstilles ved Ophedning af Kalciumflorid med
koncentreret Svovlsyre i Bly- ell. Platinretorter,
og den derved udviklede, luftformede F.
opsamles i Vand. Vil man fremstille vandfri F.,
opheder man surt Kaliumfluorid, hvorved det
spaltes i Kaliumfluorid og F.: KHF2=KF + HF.
Vandfri F. er en farveløs Vædske af Vf. 0,98
ved 12°, der ryger stærkt i Luften og
tiltrækker Fugtighed; den koger allerede ved 19,4°
og bliver fast ved ÷ 102,5°. F.’s Damptæthed
svarer ved 30° til Molekylformlen H2F2, men
ved 100° til HF. Forbindelsen er altsaa
associeret i luftformet Tilstand, men Associationen
aftager, naar Temp. stiger. — Den vandige
Opløsning af F. (Flussyre) er i koncentreret
Tilstand en rygende Vædske; opvarmes den,
bortgaar F., indtil der ved 120° overdestillerer
en Syre af konstant Sammensætning, der
indeholder 35,3 % F. og har Vægtfylde 1,15. F.
angriber Aandedrætsorganerne og virker som
Gift ved Indaanding. Flussyre har fuldstændig
Karakler af en Syre, og opløser alle Metaller
undtagen Bly, Guld og Platin under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
