Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluorbrinte - Fluorbrintesyre - Fluoren - Fluorescein - Fluorescens - Fluorider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brintudvikling og Dannelse af Fluorider; dog er F. i
Modsætning til de 3 andre Halogenbrintesyrer
en svag Syre, og ogsaa i vandig Opløsning er
Fluorbrinten til Dels associeret; med Kiselsyre
og Borsyre giver den Siliciumfluorid
og Borfluorid. Glas, der bestaar af en
Blanding af Silikater og altsaa indeholder
meget Kiselsyre, ætses af Flussyre; luftformet F.
giver mat, Flussyre derimod blank Ætsning. —
Flussyre maa opbevares i Flasker af Bly,
Platin ell. Guttaperka, hvilke Stoffer ikke angribes
deraf.
(O. C.). R. K.
Fluorbrintesyre, d. s. s. Flussyre, se
Fluorbrinte.
Fluoren, Difenylenmetan, C5H4 . CH2
C6H4, en Kulbrinte, der forekommer i
Stenkulstjære og dannes af Difenylmetan ved
Rødglødhede ell. af Fenantrenkinon ved
Ophedning med brændt Kalk. F. danner glinsende
Blade, der smelter ved 113° og koger ved 295°;
det er letopløseligt i varm Vinaand.
(O. C.). R. K.
Fluorescein, et Anhydrid af
Resorcinfthalein, fremstilles ved Ophedning af
Fthalsyreanhydrid med Resorcin. Det danner et
rødbrunt, krystallinsk Pulver ell. mørkerøde
Krystaller, opløselige i Vinaand ell Æter, men ikke
i Vand; den gulrøde, vinaandige Opløsning
viser grønlig Fluorescens; særlig smukt
fluorescerer den fortyndede Opløsning af F. i
Alkalier. — Med Brom giver F. Substitutionsprodukter,
smukke røde Farvestoffer, hvis Nuance
er saa meget mere gullig, jo mindre Brom de
indeholder; jo mere Brom der indtræder, desto
mere blaalig bliver Nuancen.
Tetrabromfluoresceinkalium finder under Navn af Eosin
Anvendelse som Farvestof; dette giver ved
Nærværelse af en ringe Mængde Alkali gulgrøn
Fluorescens. Alkalisaltene af Eosin og de
lavere Bromfluoresceiner (»vandopløselige
Eosiner«) farver Silke og Uld pragtfuldt rødt;
Silken faar herved gulrød Fluorescens.
Æterarterne af Eosin danner ligeledes smukke
Farvestoffer, saasom Rose bengale,
Cyanosin o. l. Jodderivaterne af F. gaar i Handelen
som Erythrosin.
(O. C.). R. K.
Fluorescens, en Lysvirkning, som bestaar
deri, at et Stof under Paavirkning af Lysstraaler
ell. andre Straaler bliver selvlysende. Fra
Tilbagekastning kendes F. derved, at
Fluorescenslyset er anderledes sammensat end den
Straaling, der har fremkaldt det.
Fluorescenslyset hører op samtidigt med, at Bestraalingen
hører op. Derved adskiller F. sig fra den
beslægtede Fosforescens, hvor Lysvirkningen
fortsættes i nogen Tid efter. Et lettilgængeligt
fluorescerende Stof er f. Eks. Petroleum. Stiller
man en klar Flaske med Petroleum i direkte
Sollys, vil man se Petroleumen lyse blaat, hvor
Straalerne trænger ind. Fluorescensen iagttages
tydeligst, naar man koncentrerer Solstraalerne
ved Hjælp af en Linse. Den derved
frembragte skarpt begrænsede Straalekegle lyser
kraftigt blaat. Man vil desuden lægge Mærke
til, at Lyset er stærkest, hvor Straalekeglen
træder ind i Petroleumen. For at faa at vide,
hvilke Straaler der fremkalder F. i et givet
Legeme, danner man et lysstærkt Spektrum
paa dette. I de Dele af Spektret, der ikke er
fluorescensvækkende, vil man se Legemet med
de paagældende Spektralfarver som Følge af,
at disse tilbagekastes ell. spredes af det, men
i de fluorescensvækkende Spektraldele vil
Legemet lyse med Fluorescenslysets Farve.
Fluorescenslysets Bølgebredder og
Intensitetsfordelingen imellem disse viser sig at være
uafhængig af Bølgebredden af den
fluorescensfremkaldende Straaling, saaledes at
Fluorescenslysets Farve er karakteristisk for det
paagældende Stof. Endvidere har man fundet, at det
Lys, som er i Stand til at fremkalde
Fluorescenslyset, som Regel vil have mindre
Bølgebredde end dette (Stokes’ Regel). I
Overensstemmelse hermed skyldes Petroleumens F.
violette og ultraviolette Straaler. De
Lysstraaler, der fremkalder F., absorberes altid af
Stoffet, men medens den absorberende Energi ved
alm. Absorption alene omdannes til Varme,
omdannes den her igen delvis til Lys. Den ovf.
omtalte Iagttagelse, at Fluorescenslyset er
stærkest, hvor Straalerne træder ind i Petroleumen,
beror paa, at de virksomme Straaler
absorberes efterhaanden, som de trænger ind i
Vædsken.
Som Eks. paa fluorescerende faste Stoffer
kan nævnes: Mineralet Flusspat (Fluorit), som
har givet Fænomenet Navn. Dets
Fluorescenslys er blaat. Bariumplatincyanur
fluorescerer grønt baade for ultraviolette Straaler og
Røntgenstraaler, og anvendes særlig til
Paavisning af de sidstnævnte. En Opløsning af dette
Salt fluorescerer derimod ikke. Uranglas
(indeholdende Uranylgruppen UO2) fluorescerer
grønt. I øvrigt vil de fleste faste Stoffer, som
bliver selvlysende under Paavirkning af Lys,
være fosforescerende, i Modsætning til Vædsker
og Luftarter, hos hvilke man kun finder F.
Af fluorescerende Vædsker kan foruden
Petroleum nævnes: Opløsninger af Fluorescein
(stærk grøn F.) og svovlsurt Kinin (blaa F.),
Udtræk af Kastaniebark i Vand (blaa F.) og af
grønne Blade (Klorofyl) i Alkohol (rød F.).
F. i Luftarter er vanskeligere at
iagttage. Man har fundet F. i Dampe af Natrium,
Brom og Jod. Fluorescenslysets Spektrum
bestaar her af en Mængde fine Linier. Belyses de
paagældende Metaldampe med Lys af en
enkelt Bølgebredde, vil Fluorescenslysets
Spektrum foruden denne indeholde en ell. fl.
Rækker omtr. ækvidistante Linier, hvis
Beliggenhed afhænger af Metallet og tillige af det
anvendte Lys. Man har kaldt denne Art F. for
Resonansstraaling. (Litt.: H. Konen,
»Fluorescenz« i H. Kayser: »Handbuch der
Spektroscopie«, IV [Leipzig 1908]).
E. S. J.
Fluorider (Fluormetaller), Fluorets
Forbindelser med Metallerne, fremstilles for de
opløselige F.’s Vedk. ved Opløsning af Metallet,
dets Hydroksyd ell. Karbonat i Fluorbrinte
(Flussyre), for de tungtopløselige ell.
uopløselige F.’s Vedkommende ved Fældning af et
af paagældende Metals opløselige Salte
med et opløseligt F. De fleste F. er opløselige
i Vand, men Opløselighedsforholdene er for
fleres Vedk. forsk. fra de 3 andre
Halogenbrintesyrers Salte; saaledes er Sølv-F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
