Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flückiger, Friedrich August - Flydeblad - Flydebom - Flydebromateriel - Flydedok - Flydegrænse - flydende - flydende Batteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa Danske, har studeret ved hans Institut i
Strassburg. Af F.’s vigtigste Skr skal nævnes:
»Pharmakognosie des Pflanzenreichs« (3 Opl.,
1867, 1883, 1891), »Grundriss der
Pharmakognosie«, et Udtog af førstnævnte (2 Opl., 1884,
1894). I Forening med Hanbury skrev han
Pharmacographia (eng.) (2 Opl., 1874, 1879);
»Grundlagen der pharmaceutischen
Waarenkunde« (1873, 2. Opl. i Forening med Tschirch
1885); »Die Frankfurter Liste, Beitrag zur
mittelalterlichen Geschichte der Pharmacie« (1873);
»Dokumente zur Geschichte der Pharmacie«
(1876); »Pharmaceutische Chemie« (2 Opl., 1879,
1888); »Die Chinarinden« (1883); »Reaktionen«
(1892) samt mange betydelige Afh. i »Archiv
der Pharmacie« og »Pharmaceutische Zeitung«.
B. G.
Flydeblad (bot.) kaldes et saadant Blad,
som er indrettet til at have sin Bladplade
flydende paa Vandets Overflade (f. Eks. hos
Aakande, Frøbid, fl. Arter Vandaks); et System
af Luftrum danner Bæreapparatet, og
Spalteaabningerne findes kun paa Bladoversiden. Hos
Victoria regia findes Luftkamrene under
Bladpladen, idet de begrænses af de her meget
stærkt fremspringende Ribber; hos Trapa
natans bæres hele Planten af sine F., hvis
Luftbeholdere er henlagte til et opsvulmet Parti af
Bladstilken.
V. A. P.
Flydebom, en paa Vandets Overflade
flydende Bom, der benyttes til Afspærring af et ell.
andet Vandareal (Fabriksareal, Skibsværft,
Tømmerlager, milit. Etablissement o. s. v.) for
den offentlige Færdsel. F. dannes i Reglen af
Træ, et Stykke Tømmer ell. fl. indbyrdes
forbundne Stykker Tømmer, der ved Enderne
fortøjes med Kæder enten til Land ell. til Duc
d’Alber ell. Bøjer. Tvinger Omstændighederne
til, at F. faar en saa stor Længde, at den ikke
vil kunne faa tilstrækkelig Styrke ved at
bygges af Tømmer, hvilket undertiden vil finde
Sted i Sejlløbet ind til det afspærrede Areal,
kan man se anvendt svære Konstruktioner af
Træ, Jern ell. Jernbeton, baarne af Pontoner.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Flydebromateriel er siden 1907 den danske
Hærs lette Feltbromateriel og er konstrueret af
Kaptajn af Ingeniørkorpset J. P. M. M.
Christensen. F. bestaar af Flaader, der let kan
sammensættes, saaledes at de danner en Bro, og
Landfag, der forbinder Broen med Land. Flaaderne
er 1,10 m brede, 1,96 m lange og 0,36 m høje og
bestaar hver af 4 vandtætte Trækasser, samlede
ved Hjælp af Rigler og Bolte. Flaaden vejer
c. 90 kg og har en Bæreevne paa c. 325 kg.
Ved at samle Flaaderne med den korte Ende
mod hverandre, dannes en Spang, passabel
for Fodfolk i Enkeltkolonne, samles de derimod
med den brede Side mod hverandre, dannes
en Rytterbro, passabel for Fodfolk i
Rodekolonne og afsiddet Rytteri, og lægges endelig
to Rytterbroer Side om Side og forbindes,
opstaar en Dobbeltbro, passabel for
Artilleri. Paa en 4-spændig Vogn medføres 7
Flaader, 2 Landfag og en Redskabskasse med
forskelligt Materiel: Tovværk, Ankre,
Graveredskaber m. m.
Sch. P.
Flydedok, se Dok.
Flydegrænse. Naar sejge Metaller
paavirkes til Træk, Tryk ell. Bøjning, indtræder der
ved en vis Spænding, den saakaldte F., meget
store Deformationer, som ikke forsvinder igen
ved Aflastning. Er der Glød skal paa Metallet,
vil den revne og skalle af ved F., da den er
skør og ikke taaler de store Deformationer.
En blank Prøvestang, der strækkes, vil ved F.
faa et Netværk af krydsende Linier (se Fig.),
de saakaldte Lüders’ske ell.
Hartmannske Linier, der skyldes Forskydninger i
Metallet. De er symmetriske om Stangens
Længdeakse og danner en Vinkel v = 53—65° med
denne. Ved Trykforsøg fremkommer lgn. Linier,
men under en Vinkel 90 — v
med Trykkets Retning. Glødskallen springer
ofte af langs disse Linier, der, naar Stangen
er rund, fremtræder som Ellipser. De i
Forskydningsfladerne virkende forskydende
Spændinger, der modarbejder
Forskydningen, kaldes Materialets indre
Friktion, der altsaa overvindes, naar F.
naas. At Skridningerne ikke foregaar under 45°
(i hvilke Snit Forskydningsspændingen er
størst), men under en større Vinkel ved
Trækforsøg og under en mindre Vinkel ved
Trykforsøg, kan man forklare ved at forudsætte, at
den indre Friktion formindskes, naar de to
Skridningsflader trækkes fra hinanden, og at den
forøges, naar de presses mod hinanden. Til at
overvinde den indre Friktion og indlede
Flydningen kræves en højere Spænding (den øvre
F.), end til at vedligeholde Flydningen (den
nedre F.); ved denne lavere Spænding kan
Stangen forlænge sig fl. %, førend den kommer
i Ro. Flydningen paavirker ikke Metallets
Vægtfylde i nævneværdig Grad, men der sker en
stærk Varmeudvikling. F. fremtræder særlig
skarpt hos blødt Staal og Svejsejern, hvor den
ligger ved c. 70 % af Brudspændingen; den
kan dog hæves stærkt, naar Jernet overhamres
ell. valses i kold Tilstand. Støbejern o. a. skøre
Metaller mangler F. Ved Trækforsøg er
Flydningen ledsaget af en Tværsammentrækning,
ved Trykforsøg af en Tværudvidelse.
E. Su.
 |
| Flydegrænse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
