Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluorider - Fluorit - Fluorkalcium - Fluorkalium - Fluormetaller - Fluorsilicium - Fluorsiliciummetaller - Flushing - Flushing - Fluskiselsyre - Flusmidler - Flussjern - Flusspat - Flusspatsyre - Flussyre - Flustridæ - fluvial - fluvioglaciale - fluviomarine - flux de bouche - Fluxus - Fly - Flückiger, Friedrich August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
letopløselig (Fluorionen fældes altsaa ikke af
Sølvionen), F. af Kobber og Bly tungtopløselige og
F. af Kalcium, Barium og Strontium
uopløselige. Ejendommelig for Fluorbrinten er, at den
i Modsætning til de 3 andre Halogenbrintesyrer
danner bestandige sure Salte af
Alkalimetallerne, saaledes surt Kaliumfluorid KHF2,
hvilket muligvis hænger sammen med, at den i
vandig Opløsning er delvis associeret (se
Fluorbrinte).
R. K.
Fluorit, d. s. s. Flusspat.
Fluorkalcium, se Kalciumfluorid.
Fluorkalium, se Kaliumfluorid.
Fluormetaller, se Fluorider.
Fluorsilicium, se Siliciumfluorid.
Fluorsiliciummetaller, d. s. s.
Metalsiliciumfluorider, se Siliciumfluorid.
Flushing [↱f£ă∫iŋ], se Vliessingen.
Flushing [↱f£ă∫iŋ], Villakvarter og Forstad
til New York i U. S. A., ligger paa Nordkysten
af Long Island, 13 km NØ. f. Brooklyn ved F.
Bai, udgjorde tidligere en egen By, men
indlemmedes 1897 i New York.
H. P. S.
Fluskiselsyre, se Siliciumfluorid.
Flusmidler. Herved forstaas Stoffer, der
tilsættes ved Smeltningsoperationer for at lette
Smeltningen og Udskillelsen af de Substanser,
der skal behandles ell. indvindes; saadanne
Stoffer er Kogsalt, Boraks, Flusspat, forsk.
Silikater, Glas o. s. v. Disse Stoffer øver ikke
nogen væsentlig Indflydelse paa den Blanding,
der skal smeltes, men bevirker, at den smelter
lettere. Andre Flusmidler, f. Eks. Kalk, Kvarts,
Silikater m. m., binder tillige Syrer og Baser;
atter andre F. virker iltende ell. reducerende.
— Sort Fluss, fremstillet ved Forpufning af
3 Dele Vinsten og 1 Del Salpeter, indeholder
væsentligst Kul og Kaliumkarbonat. Hvid F.,
fremstillet ved Forpufning af lige Dele Salpeter
og Vinsten, indeholder Kaliumkarbonat, -nitrat
og -nitrit og virker stærkt iltende.
(O. C.). R. K.
Flussjern, tysk Betegnelse for blødt Staal,
Flussstaal, for haardt Staal fremstillet i
flydende Tilstand.
E. Su.
Flusspat (af tysk Fluss, Flyden, fordi den
har været benyttet som Tilslag ved metallurgiske
Processer, hvor den kan bidrage til at
gøre Slaggen mere flydende) ell. Fluorit er
et Mineral, som bestaar af 51,3 % Kalcium og
48,7 % Fluor (CaF2). Krystallerne er oftest
Terninger, sjældnere Oktaedre o. a. regulære
Former; de lader sig med største Lethed spalte
i 4 med Oktaederfladerne parallelle Retninger.
Haardheden er 4, Vægtfylden 3,2.
Lysbrydningen er svag (Brydningsindeks 1,435) og
Farveadspredelsen ligesaa, hvad der betinger
Mineralets Anvendelighed til visse
Linsekonstruktioner (Apokromater). — I ren Tilstand er F.
klar og farveløs; men næsten altid optræder
den farvet, ofte med pragtfulde (violette, blaa,
gule, grønne, røde) Farver og viser jævnlig
Fluorescens. Farverne skyldes meget smaa
Mængder af indblandede Farvestoffer, hvis
nærmere Beskaffenhed dog ikke er sikkert kendt.
Ved Ophedning fosforescerer de fleste
Varieteter og mister Farven. F. forekommer
overordentlig alm., fortrinsvis paa Gange, saaledes
paa mange Slags Malmgange, Tingange, ogsaa
meget hyppig paa Pegmatitgange. Gange, som
helt er fyldte med F., kendes med indtil 13 m’s
Tykkelse i Thüringerwald o. a. St. Mineralets
Hovedanvendelse er til Fremstilling af
Flussyre og til Ætsning af Glas.
(N. V. U.). O. B. B.
Flusspatsyre, d. s. s. Flussyre, se
Fluorbrinte.
Flussyre, se Fluorbrinte.
Flustridæ, se Mosdyr.
fluvial (fluviatil [lat.]), vedrørende,
hørende til en Flod; (bot.), voksende i en Flod;
(min.), aflejret, i rindende Vand.
fluvioglaciale kaldes de Aflejringer, der er
dannede af de fra Gletschere ell. fra en Landis
frembrydende Floder. I Danmark har f.
Aflejringer en vid Udbredelse, idet man hertil
maa henregne bl. a. baade Hedesandet og de
Grus- og Sandlag, som hyppig findes sammen
med Morænedannelserne. Se i øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.
fluviomarine kaldes Aflejringer, der er
afsatte i Havet ud for en Flodmunding, og som
ofte indeholder en mærkelig Blanding af
Salt- og Ferskvandsorganismer.
J. P. R.
flux de bouche (fly-d-↱bu∫] (fr.: Flyden fra
Munden), flydende Tale, Lethed ved at udtrykke
sig, Ordflom, Snakkesalighed.
Fluxus (lat.), Tilstrømning, Overfyldning af
Pulsaareblod, det første Stadium af Betændelsen
(Kongestionsstadiet) (se Betændelse).
E. A. T.
Fly [f£a^i], Flod paa Ny-Guinea, udspringer
paa 5° 30′ s. Br. nær ved Grænsen mellem
tysk og britisk Omraade, modtager i venstre
Br. Palmer, i højre den sejlbare Alice og
udmunder med stort Delta i Papua-Golfen. Den
blev opdaget 1843 og er særlig undersøgt 1876
af Mac Farlane, 1890 af Mac Gregor.
C. A.
Flückiger [↱flykegər], Friedrich August,
schweizisk Farmakognost, f. 15. Maj 1828 i
Langenthal i Schweiz, d. 11. Decbr 1894 i Bern.
F. indtraadte 19 Aar gl som Discipel i et
Apotek i Solothurn, efter at han en kort Tid
forinden havde studeret Kemi og Geologi i Berlin.
Senere studerede han Botanik i Genève,
konditionerede en kort Tid i Strassburg og
fortsatte dernæst det kem. Studium i Heidelberg
og Paris. 1853—60 levede han som praktisk
Apoteker i Burgdorf ved Bern og udnævntes
1860 til Statsapoteker i Bern. Samtidig hermed
optog han en Docentvirksomhed ved Univ. og
udnævntes 1870 til overordentlig Prof. 1858—66
var F. Præsident for den schweiziske
Apotekerforening, i hvilken Stilling han vandt megen
Anerkendelse. 1873 overtog han Professoratet
og Direktørposten ved det farmaceutiske
Institut ved Univ. i Strassburg, hvor han derpaa
virkede som dygtig og nidkær Lærer indtil
1892. — F.’s Virksomhed har været af
ualmindelig Bet. for Farmacien. Ved sine
omhyggelige Undersøgelser og udmærkede Skr har F.
hævet Videnskaben; særlig gjaldt han for at
være sin Tids største Autoritet paa det
farmakognostiske Omraade, ligesom han ogsaa blev
alm. anerkendt som en af de første Forf. paa
Farmaciens hist. Omraade. Som
samvittighedsfuld og elskværdig Lærer var F. afholdt af alle
sine Elever. Mange Udlændinge, deriblandt ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
