- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
291

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyveegern - Flyvefisk, se Makrelgedder - Flyvefisk (Volans) - Flyvegigt - Flyvehavre, se Havre - Flyvehede ell. flyvende Hede - Flyvehud - Flyvehund - Flyvehøns - Flyveknurhane - Flyvekuller, se Kuller - Flyvemaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der navnlig mellem Kropsiderne og For- og
Bagben, til Dels ogsaa mellem Bagbenene og
Halen og mellem Forlemmerne og Hagen, langs
Skulderlinien, findes større ell. mindre ret tykke
og haarklædte Krophudfolder, der udspiles,
naar Dyret med vidt udspærrede Lemmer
springer fra Gren til Gren og da virker som
Faldskærme til Glideflugt; herunder har
Hudfolden fra Kropsiderne ud til Lemmerne, der
er langt den største, kun lader Haand og Fod
fri og støttes af en Bruskknogle fra
Haandleddet, den overvejende Bet. Antydningen af
saadanne Hudfolder findes hos mange Egern,
i øvrigt ogsaa hos vort alm. Egern. F. formaar
at gøre Spring paa indtil 40 m fra Trætoppe
ned til lavere Steder, idet de paa ovenanførte
Maade svæver ganske lydløst og elegant frem;
de formaar at styre Springet dels med Halen,
dels ved forsk. Indstilling af Flyvehuden. I
Ydre ligner de ellers de øvrige Egern, dog er
de gennemgaaende smukkere farvet end disse,
og Pelsen er særlig blød og tæt; Øjnene større;
i Levemaade ligner de ogsaa de andre Egern,
blot er F. udelukkende Natdyr, der efter
Solnedgang er i livlig, men lydløs Bevægelse efter
Føde og derfor sjældent iagttages af de
Rejsende; deres ejendommeligt skarpt skingrende
Skrig er imidlertid velkendt af alle, der om
Natten har færdedes paa deres Opholdssteder
i Skovene. De mindre Arter F., med knudrede
Kindtænder, bred og fladt udbredt Hale og i
Sammenhæng hermed kun ringe Flagrehud
mellem Bagbenene, henregnes til Slægten
Sciuropterus med omkr. 14 Arter; de større
Arter, med stribede Kindtænder, tynd og trind
Hale og derfor med stærkt udviklet
Haleflagrehud mellem Bagbenene henføres til Slægten
Pteromys, der ogsaa rummer mindst 13—14
Arter. Begge Slægter er ganske overvejende
udbredt i Ostindierne og i de indiske Øers
Skovegne, dog findes en Art, Assapanen
(Sciuropterus volucella) vidt udbredt i det
nordlige og østlige Nordamerika og er der udkløftet
i talrige Underarter; denne smukke Art har
gulbrunlig graa Rygside, gulhvid Bug,
sølvhvide Poter, askegraa Hale og sort Flagrehud
med hvide Kanter; Kroplængden 14 cm, Halen
10 cm. En anden Art, det Alm. F.
(Sciuropterus volans) er udbredt i Finlands, Ruslands
og Sibiriens Birke- og Naaletræskove; dens
Rygside er blegbrun, mørkere paa Flagrehuden,
Bugsiden hvid, Halen bleggraa paa Oversiden,
lyst rustfarvet paa Undersiden; om Vinteren er
den næsten helt sølvgraa paa Rygside og Hale;
Kroplængde 16 cm, Hale 10 cm. Bl. de mange
ind. Arter kan nævnes den store Taguan
(Pteromys petaurista), større end en Huskat
(Kroplængde 60 cm, Halen 55 cm), udbredt
over hele Ostindien og Ceylon; dens Rygside
er graasort, Hovedets og Halsens Sider,
Flyvehudens Overside og Benene kastaniebrune,
Halen sort, Bugsiden smudsiggraa; endvidere det
Røde F. (P. nitidus), hvis Rygside er smukt
kastanierød, Bugsiden lys orangerød og
Poterne sorte; Kroplængden 48 cm; udbredt paa
Sumatra, Borneo og Java. Henregnet til en 3.
Slægt (Eupetaurus), med meget afvigende
Tandbygning, er en enkelt stor smuk Art: E.
cinereus
, fra den nordlige Del af Kashmir. Endelig
benævnes som F. de store afrik. Arter af en
helt anden Egernslægt, nemlig Slægten
Anomalurus (s. d.).
R. Hg.

Flyvefisk, se Makrelgedder.

Flyvefisk (Volans), et lidet Stjernebillede
paa den sydlige Himmel i Nærheden af Polen,
indeholder efter Backhouse 25 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf de klareste er af
4. Størrelse. Blandt Dobbeltstjerner mærkes γ
ε og ζ. Af foranderlige Stjerner kendes hidtil
3 teleskopiske.
J. Fr. S.

Flyvegigt kaldes gigtagtige Smerter,
skiftende i Sted og Intensitet. F. kan baade findes
ved Reumatisme og den egl. Gigt.
H. I. B.

Flyvehavre, se Havre.

Flyvehede ell. flyvende Hede kaldes
en ejendommelig Fornemmelse af pludselig
opstaaende Hede, der ikke sjælden findes hos
Kvinder i Overgangsalderen. F. sætter sig
hyppigst i Ryggen ell. Hovedet, sjældnere andre
Steder, ledsages ofte af synlig Blodkongestion
og efterfølges stundom af Sved. Anfald af F.
kan komme meget hyppig og kan da genere
Patienterne i høj Grad. Angaaende
Behandlingen se Klimakterium.
Lp. M.

Flyvehud kaldes hos Flagermusene, der er
de eneste Pattedyr, hos hvem denne Dannelse
i egentligste Forstand findes, deri tynde, nøgne
Hud, der er udspændt mellem de stærkt
forlængede Forlemmers Fingre, mellem disse,
Kroppen og Bagbenene, samt mellem
Baglemmerne og Halen; den sætter disse Dyr i Stand
til at hæve sig i virkelig Flugt, der i
Behændighed og Hurtighed staar fuldt paa Højde med
Fuglenes. Denne meget tynde, næsten
gennemsigtige Hud, ell. rettere Hudfold, ud fra
Lemmer og Krop, er meget sejg og elastisk, rig paa
elastiske Bindevævstraade og gennemkrydset af
elastiske Baand; naar den ikke bruges og
Fingre og Lemmer sammenlægges, krymper og
folder den sig derfor stærkt sammen. F. er
overordentlig nerverig og derfor stærkt følsom,
ligesom den er gennemvævet med et rigt og fint
Haarkarnet. Arm- og Haandflyvehud er oftest
saa godt som ganske nøgne, dog tiltager
Haarvæksten jævnt hen mod Overarmens og
Kroppens Pels. Haleflyvehuden er gerne spredt,
tyndt baaret, jævnlig med stive Haar i den fri
Kant. En F. af en vel noget lgn. Art forekom
ogsaa hos de uddøde Flyveøgler (s. d.).
Overgangsformer til F. findes i Form af Flagrehud
hos en Del Pattedyr, som f. Eks. hos
Galeopiteken, Flyveegern, Flagrepungaber o. a.;
denne uegentlige F. er som Regel langt tykkere
og haarrigere, nærmest kun tykke Hudfolder
ud fra Legemet og Lemmerne, og sætter kun
Dyrene i Stand til at forlænge deres Spring
til en svævende Glideflugt fra højere til lavere
Steder.
R. Hg.

Flyvehund, se Flagermus.

Flyvehøns, se Steppehøns.

Flyveknurhane, se Panserkinder.

Flyvekuller, se Kuller.

Flyvemaskine, en alm. Betegnelse for
Luftfartøjer, der er »tungere end Luften«, i
Modsætning til Luftskibe og Balloner, der bæres
oppe af een ell. fl. Sække, fyldte med en Gasart,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free