Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er »lettere end Luften«. De to
Hovedgrupper af Luftfartøjer »lettere« og »tungere end
Luften« benævnes ofte som henh. den
aerostatiske Gruppe og den
aerodynamiske Gruppe (se nærmere under
Luftsejlads).
F. (den aerodynamiske Gruppe) omfatter flg.
Underafdelinger:
a) Vingeapparater (Ornithoptere),
b) Skrueapparater (Helicoptere) og
c) Drageapparater (Aeroplaner).
Ang. Vand-F., se under Flyvebaade.
Sejlads i Luften med F. benævnes ofte
Aviatik (ogsaa Aviation), medens Førerne af
F. benævnes Aviatikere (ogsaa Aviatører).
Efterhaanden har dog Benævnelsen
Flyvning og Flyvere vundet Hævd
næsten overalt i Landet.
Af de ovenn. Underafdelinger har hidtil kun
c) (Drageapparaterne) vist sig anvendelige i
Praksis, men det er jo aldeles ikke udelukket,
at der foreligger Udviklingsmuligheder ad
andre Veje.
a) Ved Vingeapparaterne søger man
at efterligne Fuglenes Flugt, hvilket jo skulde
synes at være en ret nærliggende Løsning.
Denne Fremgangsmaade er da ogsaa forsøgt
i de ældste Tider, idet man mente, at man
ved at paaspænde et Menneskes Arme
(eventuelt ogsaa Benene) store Vinger kunde
opnaa fri Flugt. Alle Forsøg mislykkedes
selvfølgelig, da den Muskelkraft, Mennesket kan
udvikle, er alt for ringe i Forhold til dets Vægt,
naar Talen er om Flyvning. Enkelte Forsøg paa
Vingeapparater fortjener dog at nævnes,
saaledes Ingeniør Stenzel’s i Hamburg. Hans
Apparat havde et Par kraftige Vinger med en
Spændvidde af 6 1/2 m. Stenzel hævder, at det
er lykkedes ham med et Slagantal af 85 i
Minuttet at holde Maskinen svævende en kort
Tid med en Mand om Bord. Hvorvidt dette
er rigtigt, lader sig vanskeligt afgøre, men i
hvert Tilfælde har Stenzel senere opgivet
Forsøgene.
I Sverige har Ingeniør Wallen foretaget
indgaaende Forsøg med Vingeapparater, hvis
Vinger var forsynede med Klapper, der
aabnede sig som et Jalousi under Opslaget og
automatisk lukkede sig under Nedslaget, men
ogsaa disse Forsøg, der afholdtes omkr. 1909,
er nu opgivne.
Den danske Ingeniør Vogt har konstrueret
en Pendulpropel, der har megen Lighed med
en Vinge, men den er hidtil kun benyttet som
Fremdrivningsmiddel i Skibe. Pendulpropellen
bestaar af en fast Stamme, paa hvilken er
anbragt en vingelignende Flade, der ved en
sindrig Mekanisme giver ret elastisk efter
saavel under Op- som Nedslag. Denne
Vingekonstruktion er vel nok den bedste af de hidtil
eksisterende, men for øvrigt synes
Vingeapparater med deres komplicerede Mekanisme, der
samtidig skal give Opdrift og Fremdrift, ikke
at have nogen stor Fremtid for sig.
b) Skrueapparaterne bestaar i
Hovedtrækkene af 2 Sæt Skruer, hvoraf det ene
Sæt er horisontalt og bærer Apparatet oppe,
medens det andet Sæt (ofte dog kun en enkelt)
er vertikalt og driver Apparatet fremad eller
bagud. Den berømte Brasilianer, Flyveren
Santos-Dumont, konstruerede allerede i Beg.
af Aarh. en saadan Skrueflyver, men i sidste
Øjeblik syntes Tilliden at have svigtet den
ellers saa modige Flyver, og da Maskinen ved
et Uheld blev beskadiget, opgav han disse
Planer for Fremtiden.
Franskmanden Bréguet byggede 1908—09
et stort Skrueapparat, der bestod af et
kvadratisk Stel, paa hvilket der i hvert Hjørne var
anbragt en stor firbladet Skrue. Til
Fremdrivningen skulde bruges skraatstillede Planer, hvis
Indfaldsvinkel var foranderlig. Det lykkedes
Bréguet at hæve sig et lille Stykke fra Jorden,
men herover blev han efter Sigende saa
forbauset, at han standsede Motoren, hvorpaa
Apparatet styrtede ned. Senere har Bréguet
konstrueret Apparater med skraatstillede Skruer
i Forbindelse med bevægelige Planer, men
heller ikke disse har givet tilfredsstillende
Resultater. I Efteraaret 1909 lykkedes det den fr.
Lærer Cornu at hæve sig med et
Skrueapparat, der løftedes af to store horisontale
Skruer, der var anbragte hver i sin Ende af et
rektangulært Cyklestel paa 4 Hjul, i hvis Midte
Føreren havde Plads. Motoren siges at have
været for svag; i hvert Tilfælde er Forsøgene
opgivne.
Den smukkeste Konstruktion af et
Skrueapparat skyldes sikkert Danskeren
Ellehammer. Uden at komme nærmere ind paa
Enkelthederne i Konstruktionen, der ikke er
kendte af Offentligheden, skal kun nævnes, at
Apparatet bæres oppe af 2 store, modsat roterende
Paraplyhjul, medens Fremdriften besørges af
en mindre Fremdrivningsskrue. Apparatet gaar
med største Lethed til Vejrs med 1 Mand om
Bord, men har endnu ikke været prøvet til fri
Flyvning.
Bemærkelsesværdig er Franskmanden
Léger’s Konstruktion, der betegnes ved to
modsat roterende Skruer paa samme Akse. Denne
Akse kan stilles mere ell. mindre skraat,
saaledes at Opdrift og Fremdrift besørges af de
samme 2 Skruer. Skrueapparaterne har ikke
faa Fordele. De kan saaledes starte og lande
paa meget lille Plads og behøver ikke langt
Tilløb som Aeroplanerne. De har imidlertid
ogsaa en Del Mangler og er, navnlig i Tilfælde
af Motorstandsning i Luften, ugunstigt stillede,
da de ikke, saaledes som Aeroplanerne, kan
gaa ned i Glideflugt med stoppet Motor.
c) Drageapparaterne ell. som de
næsten altid kaldes, Aeroplanerne, er
Nutidens eneste brugbare F., og de har da ogsaa
langt de fleste Tilhængere bl. Luftens Pionerer,
ligesom de under Verdenskrigen har spillet
langt den største Rolle af alle Luftfartøjer.
Et Aeroplan bestaar som Regel af eet ell. fl.
skraatstillede Planer (Vinklen mod
Horisontalen er dog ret lille), monterede paa Hjul ved
de alm. F,, paa Pontoner ell. smaa Baade ved
Flyvebaadene (s. d.). Til Fremdrivning
benyttes som Regel een, undertiden fl., Skruer,
der giver hele Aeroplanet Fart fremover,
hvorved »Undertrykket« paa Planernes ell.
Vingernes Underside fremskaffes. For at opnaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
