Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den tidligere bedst kendte af alle F.-Motorer
er den roterende Gnome-Motor. Den er egl.
opfundet af en fattig Arbejder, der solgte
Opfindelsen til Brdr. Séguin. Gnome-Motoren
vandt 1909—14 saa stærkt Indpas, at Séguin
kunde oprette en meget stor Fabrik med
Hundreder af Arbejdere og paatage sig Levering af
Tusinder af Motorer hele Verden over.
En typisk roterende Motor er Gnome 80 H.
K., der foruden selve Midterpartiet
(Krumtaphuset [G]) hovedsagelig bestaar af 7
stjerneformigt anbragte Cylindre (S) med Køleribber.
Stempelstængerne er betegnede med (T),
Stemplerne ved (Q) og Udblæsningsventilerne ved
(H). Motoren virker paa den Maade, at
Stempelstængerne, der er forbundne med den
faststaaende Krumtappind (O), som ikke
ligger centralt under Motorens Omdrejning,
bevæger Stemplerne op og ned i de respektive
Cylindre. Benzinen og Olien kommer blandet
ind gennem Krumtaphuset, suges derefter op
gennem Stemplerne og puffes efter Eksplosionen
ud gennem Udblæsningsventilerne. Gnome 80
H. K. Motor vejer c. 90 kg, altsaa lidt over 1
kg pr H. K., og kostede før Krigen c. 10000 Kr.
Gnome-Fabrikken har konstrueret Motorer
med betydelig større H. K. (200 og derover),
men til disse anvendes 14 Cylindre, anbragte i 2
Stjerner. Ved de store Motorer var Vægten pr
H. K. under 1 kg.
Skruen, der driver Aeroplanet frem, er
som Regel forfærdiget af en solid Træart (f.
Eks. Mahogni) og bestaar af fl. sammenlimede
Lag, hvilket forhindrer Skruen i at »krumme«
sig væk fra de Linier, hvorefter den er bygget.
Selve F. bygges for en ikke ringe Del af
holdbare Træsorter, men i den senere Tid har
Metal, f. Eks. Staalrør, vundet ikke ringe
Indpas, da dette ikke paavirkes ell. skifter Form
p. Gr. a. Fugtighed ell. lgn. Planer og Ror
beklædes med Sejldug, der beskyttes af en ell.
anden Fernis.
Som det af foranstaaende vil fremgaa, var 1908
Gennembrudsaaret for Flyvningen, thi allerede
1909, hvilket Aar navnlig betegnes ved Blériot’s
Flyvning over Kanalen og den store Flyveuge
i Reims, var Flyvesporten ude over de værste
Børnesygdomme. For at give et Begreb om F.’s
Udvikling fra 1909 indtil Verdenskrigens
Udbrud, skal anføres nogle af de mest kendte
Typer fra 1909 og 1914.
Af Todækkere fra 1908—09 er allerede
omtalt Wright’s og M. Farman’s og af
Eendækkere Blériot’s. Fra 1908—09 er desuden
de mest kendte Todækkere Voisin og
Ellehammer og de mest kendte Eendækkere
Antoinette og Etrich (Duemonoplan).
Voisin’s Todækker var den F., der først
blev kendt herhjemme gennem Legagneux’s,
Svendsen’s og Nervø’s Flyvninger, henh. i
Klampenborg, over Sundet og rundt
Raadhustaarnet. Det var en meget tung Maskine med
2 Højderor foran og en lang Hale, hvor
Dæmpningsflader og Sideror var anbragt. Imellem de
2 Bæreplaner var indsat Skillerum, da man
mente, at disse Flader vilde give god Stabilitet.
Dette var imidlertid langtfra Tilfældet, idet de
snarere fangede Vindstød fra Siden. Aeroplanet
var ret tungt (500 kg), men havde til Gengæld
en stor Bæreflade (50 m2), saaledes at
Belastningen var ret ringe (10 kg pr m2).
 |
| Motor. Esnault-Pelterie. |
|
| Gnome Motor (80 HK.) |
|
| 100 HK. Mercedes Motor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
