Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farten var ikke ret stor (c. 60 km i Timen), da Motoren
kun var paa 45 H. K. Dette Aeroplan var
1908—09 absolut det mest kendte, men er i
Tidens Løb helt omdannet, og Typen nærmer sig
mere og mere Farman’s, af hvilke navnlig H.
Farman’s Aeroplan har opnaaet glimrende
Resultater i Aarene umiddelbart før Krigen.
Ellehammer’s Model 1908 (kaldet
»Ellehammer IV«) var af sammenfoldelig Type, idet
Vingerne ell. Bærefladerne i Løbet af ganske
kort Tid kunde foldes sammen og lægges
bagud, saaledes at Transport af Aeroplanet var
meget let.
Ellehammer’s Hovedprincip var Ophængning
af Førerpladsen i Lighed med et Pendul,
saaledes at Føreren altid var i lodret Stilling.
Førerens Stol var i Forbindelse med Højderoret
og Vingevridningen og skulde automatisk
paavirke disse, saafremt Aeroplanet indtog en
urigtig Stilling, et lgn. Princip, som har været
anvendt og endnu anvendes i Torpedoerne.
Pendulprincippet med den stadige lodrette Stilling
viste sig imidlertid mindre praktisk p. Gr. a.
de store Variationer i Hastighed og gav
desuden Vanskeligheder saavel ved Start som
Landing. Ellehammer gik senere over til
Eendækkere og derefter til Skrueapparater
(Helicoptere), men har endnu ikke — muligvis
P, Gr. a. manglende Kapital — opnaaet en helt
tilfredsstillende Konstruktion.
Antoinette-Monoplanet var ved
Flyvestævnerne 1908—10 en farlig Konkurrent til
Farman og Blériot. Antoinette-Aeroplanet var
sikkert Datidens smukkeste F., og alt i det
stammede fra en bekendt Motorfabrik, hvis Ejers
Datter hed Antoinette — deraf Navnet.
Særlig berømt blev Aeroplanet »Antoinette V«, med
hvilket den bekendte Flyver Latham vandt
mange Laurbær, ikke alene i Frankrig, men
ogsaa i Tyskland og England.
Antoinette-Aeroplanet har meget lange (udstrakte) Bæreplaner
og en lang Hale med Højde- og Sideror.
Motoren (50 H. K. Antoinette) sad foran og drev
en tobladet Skrue helt forude. Selve Aeroplanet
vejede c. 450 kg med 30 m2 Bæreflade og bar
saaledes c. 15 kg pr m2. Det havde rige
Udviklingsmuligheder, men en Del Uheld og
Motorens noget upaalidelige Gang bevirkede, at
Typen efterhaanden blev helt opgivet.
Konstruktionen har dog sikkert haft stor Indflydelse paa
fremtidige Monoplan-Konstruktioner.
Etrich-Eendækkeren, ogsaa kaldet Due-
eller Taube-Monoplanet, er bygget af
Østerrigeren Etrich, og som Model for
Bærefladerne (Vingerne) er taget »Zanonia«-Frøet,
der vokser i Troperne. Frøet har en lidt krum
Form med opadbøjede Spidser bagud og daler,
naar det falder fra Træet, i fuldstændig
Ligevægt ned paa Jorden, hvorfor Etrich gav sine
Bæreplaner Zanonia-Form. Etrich-Aeroplanet
har udviklet sig til at blive en fortrinlig
Maskine, og efter at have faaet indbygget de
moderne tyske Mercedes-Motorer, var dette
Aeroplan rykket frem i første Række. Et saadant
moderne Aeroplan aflagde 1913, ført af
Flyveren Reiterer, Besøg i Kbhvn. Aeroplanet er
solidt, men noget tungt, og den automatiske
Zanonia-Stabilitet har vist sig utilstrækkelig,
saaledes at Etrich ogsaa har maattet indføre
Vingevridning. I den seneste Tid er
Due-Monoplaner blevet delvis fortrængt, bl. af
Fokker-Monoplaner, men Zanonia-Formen eksisterer
endnu, f. Eks. hos store Todækkere (Albatros).
Af denne Tids Monoplaner skal endelig
nævnes det danske Berg og Storm Aeroplan,
der blev bygget af Ingeniørerne Berg og Storm.
Aeroplanet mindede noget om Antomette-Typen,
men var noget mindre og kraftigere. Til
Fremdrivning benyttedes fr. Motorer (f. Eks.
Clerget), men Aeroplanet naaede, trods sin gode
Konstruktion, aldrig at præstere noget særligt,
muligvis fordi den anvendte Motorkraft var for
ringe.
Fra 1909 til Verdenskrigens Udbrud foregik
Aeroplanets Udvikling hurtigt, om end
forholdsvis jævnt. Sikkerheden tiltog, Materialet og
Bygningsmaaden forbedredes, og Motorkraften steg,
ligesom Kendskabet til Færdslen i Luften
forøgedes. I Beg. af Krigen eksisterede utallige
Aeroplaner, og hvert større Land havde mange
forsk. Typer, som ikke alle kan anføres her.
Man kunde dog allerede begynde at skelne
Linierne i Udviklingen, idet der i Slutn. af 1914
fandtes væsentlig forsk. Krigs-Aeroplaner, nemlig
store Aeroplaner ell. Kamp- og
Bombardements- Aeroplaner, kombinerede
Kamp- og Spejder-Aeroplaner
(mellemstore) og endelig smaa meget hurtiggaaende
Rekognoscerings-Aeroplaner. Under
Krigen er atter udviklet særlige Typer (se
Luftkrig).
De store Aeroplaner er armerede med
Maskingeværer ell. Mitrailleuser og kan, foruden
Føreren og Observatoren (Skytten), tillige bære
nogle Hundrede kg Sprængbomber samt Benzin
og Olie til længere Flyvninger. Endvidere er
fl. af disse store Maskiner forsynede med
Radiotelegraf (traadløs), selv om dennes Indførelse
i Luftfartøjet endnu ikke er alm. I St f.
Telegraf benyttes ret ofte Signalering med
Hulspejle (en Slags Lyskastersystem). De store
Aeroplaner er saa godt som altid Todækkere, men
har nu som Regel Skruen foran. Bæreplanerne
er meget solide, det underste smallere end det
øverste, og imellem Bæreplanerne ligger
Skroget (Kroppen), der foran bærer Motor og Skrue
og bag ved disse Føreren og Observatoren.
Undertiden sidder Føreren forrest og Observatoren
bagest, undertiden omvendt. Kroppens bageste
Del er meget kraftigt bygget og beskyttet med
Overtræk og bærer bagude de sædvanlige
Flader og Ror. Disse Aeroplaner fører ligesom alle
andre Nationalitetsmærker, som Regel malede i
Nationsflagets Farver, paa Bærefladerne samt
paa Halen, saaledes anbragt, at Mærkerne kan
ses saavel oven- som nedefra og fra Siden. Som
Eksempler paa disse F. fra Krigens første Tid
skal nævnes »Albatros«-Aeroplanerne (tyske) og
Handley-Page-Aeroplanerne (eng.), der har flg.
Hoveddimenisoner.
Type | Bæreflade | Vægt (tom) | Motorkraft | Fart |
m2 | kg | HK | km/tm | |
Albatros | 43 | 750 | 100 | 100 |
Handley Page. | 40 | 875 | 100 | 100 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>