Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyveøgler (Pterosauria) - Flægkølle, se Typha - Flække - Flækøjet - Fläming - Flæsk, se Kød - Flæskegrund - Flæsketyv - Flæskholm - Fløde - Flødelap - Flødemaaler (Kremometer) - Flødeost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indbyrdes Forbindelse), er at opfatte som rene
Tilpasninger til en med Fuglene samstemmende
Levevis og Bevægelsesmaade, tyder ikke paa
noget virkeligt Slægtskab. Og det er højst
usandsynligt, at de danner en ligefrem
Overgangsform til Fuglene, de sammenknytter næppe
Krybdyr og Fugle mere, end Flagermusene
forbinder Fuglene med Pattedyrene. Paa
Krybdyrenes Stamme er F. en ejendommelig
Sidegren, som af ukendte Aarsager gik til Grunde
efter at have opnaaet en høj Grad af
Fuldkommenhed og Rigdom paa Former. (Litt.:
Zittel, »Grundzüge der Paläontologie« [II, 1911];
heri Litteraturfortegnelse.)
Ad. J.
Flægkølle, se Typha.
Flække bruges ofte om en større Landsby,
som ligner en Købstad, men ikke har særegne
Privilegier ell. kommunal Styrelse. I Danmark
har Ordet F. ikke nogen bestemt Betydning og
bruges i Flæng; i Norge svarer F. undertiden
til Ladesteder, i Sverige til Köpinger. Navnet
kommer af det tyske »Flecken« og burde rettest
vel forvises fra Dansk og ombyttes med et
andet Ord som »Købing« e. l.
H. W.
Flækøjet, Grund i Lille Bælt. Den ligger
midt i Farvandet, S. f. Fænø og V. f. Fønsskov,
og bestaar af fl. Plader og smalle Revler, paa
hvilke den mindste Vanddybde er 4 m.
G. F. H.
Fläming [↱flæ.meŋ], Højderygge i det
nordtyske Lavland, som udbreder sig Ø. fra Elben
mellem Wittenberg, Belzig, Jüterbog og Dahme
og danner Vandskel mellem Elbens Bifloder
paa den ene Side og Havel. Den vestlige F. er
høj, c. 150 m, den østlige F. er lavere, c. 125 m.
Paa høje F., som dækkes af lerblandet Sand,
hæver Hagelberg sig til 201 m’s Højde V. f.
Belzig. Den lave F., som dækkes af mere rent
Sand, naar i det skovklædte Golmberg 178 m.
Paa Sydskraaningen, nær Wittenberg, brydes
Brunkul. Sit Navn har F. faaet efter flamske
Kolonister, som Albrecht der Bär indførte, og
disses Dragt, Sprog og Sæder holdt sig til ind
i 17. Aarh.
G. Ht.
Flæsk, se Kød.
Flæskegrund, Landgrund paa Møens
Sydside Ø. f. Harbølle Pynt. Dybden varierer
mellem 1 og 3 m, indtil den pludselig falder af til
den dybe Rende, der fører ind til Grønsund.
G. F. H.
Flæsketyv, d. s. s. Musvit, se Mejser.
Flæskholm, lille Holm S. f. Fyn mellem
Avernakø og Drejø. Den ligger paa et stort
Flak, F.-Flak.
G. F. H.
Fløde er den fedeste Del af Mælken. Al
nymalket Mælk er en Emulsion af Fedtkugler i
Mælkeserum, der bestaar af Vand, Mælkeaske,
Mælkesukker og Æggehvidestof. Lader man
nymalket Mælk staa rolig hen i et højt, hvidt og
klart Glas, vil man snart se, at der foroven
danner sig et Lag af en særegen Beskaffenhed.
Der er foregaaet en Afsætning af
F. Fordi Fedtkuglernes Vægtfylde er mindre
end Mælkeserums, stiger de lidt efter lidt opad
og lejrer sig i Mælkens øverste Del, medens
Skummetmælken nedenunder bliver mere og
mere fattig paa Fedtkugler. F. er saaledes ikke
en fra Mælk forsk. Vædske, der har været
indblandet i og atter er udskilt af Mælken; men
F. er særlig fedtrig Mælk, og den
forskellige Farve skyldes fortrinsvis den
Omstændighed, at Mælkens gullige
Farvestof følger Fedtet saavel ved
Afsætningen af F. som ved Tilberedningen af Smør og
Ost. Medens F.-Afsætning tidligere altid
foregik ved rolig Henstand af Mælken i
flade Kar (Bøtter ell. Fade af forsk. Art) ell.
i høje Spande (efter Vand- ell. Issystemet),
foregaar den nu mere og mere alm. ved
Centrifugering. Jo federe F. er, desto
mindre vægtfyldig er den. Alm. god F. har en
Vægtfylde af 1,015—1,020. Farven og
Tykflydenheden tiltager med Fedmen; men
Tykflydenheden er ogsaa afhængig af
Varmegraden og er størst, naar F. er kold. F. anvendes
i Danmark for største Delen til Kerning af
Smør, men anvendes ogsaa til
Husholdningsbrug, som Tilsætning til Kaffe, Te o. s. v., og
den er derfor en vigtig Artikel i enhver
Mælkehandel. F. forhandles, raa ell. kogt, under
mange forsk. Navne og til meget forsk. Priser,
som ofte staar i stort Misforhold til Fedmen.
Denne kan variere fra under 10 til over 50 %
Fedt. Dyrest er sædvanlig den saakaldte
Piske-F., der benyttes til F.-Skum, som
fremstilles ved Indpiskning af Luft i den kolde F.,
og som anvendes meget paa Konditorier og til
den finere Madlavning. Forfalskning
iværksattes tidligere hyppig ved Tilsætning af Mel eller
Stivelse, hvorved F. blev mere tykflydende og
kom til at se federe ud. Tilsætning af
præserverende Midler, saasom Soda, Boraks o. l., maa
betegnes som Bedrageri. Holdbarheden bør
tilvejebringes alene ved Properhed og Kogning
ell. stærk Afkøling. — I Henhold til
Justitsministeriets Cirkulære til samtlige
Kommunalbestyrelser (se »Mælkeritidende« 1906, S. 1028—32)
bør Piskefløde indeholde mindst 25—30 % Fedt,
Fløde Nr 1 mindst 18 % og Fløde Nr 2 mindst
13 % Fedt.
B. B.
Flødelap. En Dessert tillavet af pisket Fløde,
hvori der er rørt Mel og Sukker. F. er
formede som flade Frikadeller og bagte i Smør
paa en Pande.
R. H.
Flødemaaler (Kremometer) kan være
Betegnelsen for et hvilket som helst Redskab
til Bestemmelse af Flødemængden, der kan
afsættes paa forsk. Mælkeprøver. Hyppigst
gælder Betegnelsen dog den af Chevalier angivne
F., der er et cylindrisk, farveløst Glas af
vilkaarlig Højde (dog hyppigst 20 cm højt) med
udvendig anbragte Delingsstreger, der angiver
Hundrededele af det Rumfang Mælk, der kan
være i Glasset indtil øverste Streg. F. er nu
fortrængt af mere nøjagtige og paalidelige
Redskaber.
B. B.
Flødeost har vel opr. været Betegnelsen paa
særlig fede Oste, der saaledes som den eng.
Stilton laves af Sødmælk med en Tilsætning af
Fløde; men Betegnelsen benyttes nu i Danmark
alm. for bløde Appetitoste, til hvis Fremstilling
der som Regel kun anvendes meget lidt Fløde.
Den fr. fromage à la creme tilberedes ved at
sammenrøre raa Ostemasse med Fløde, indtil
Blandingen faar en smøragtig Konsistens. Den
spises i fuldstændig frisk Tilstand, og den
serveres paa enhver Restauration i Paris.
B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
