Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flødeprocent - Flødning - Fløj. Naar en Bygning - Fløj (højre og venstre) - Fløj ell. Vejrhane (Søv.) - Fløjadjutant - Fløjalter - Fløjbatteri - Fløjdør, se Dør - Fløje ell. Fløjmure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flødeprocent har længe været benyttet som
Angivelse for Mælks Fedme, men fik først sin
nuv. Bet., da Docent Fjord 1886 indførte
Mælkens Betaling efter F. i Forbindelse med
Differensberegningen. Det af Fjord konstruerede
Kontrolapparat bestaar af 18 cm lange,
cylindriske Glas, hvori Mælkeprøverne centrifugeres
i Burmeister & Wain’s store Centrifuge, delvis
fyldt med lunkent Vand. De saaledes indvundne
F. afgiver et relativt meget nøjagtigt Maal
for Mælkeprøvernes forsk. Fedme, og da
Systemet er saa simpelt, at Arbejdet kan
udføres af enhver paalidelig Mejerist, blev
Betalingen efter F. hurtig alm. indført omkr. paa
Andelsmælkerierne. (Litt.: Bernhard
Bøggild, »Mælkeribruget i Danmark«).
B. B.
Flødning betegner i Norge Transporten af
Tømmer — det huggede, uforædlede Trævirke
af større Dimensioner — til Vands fra
Skovdistrikterne ned til Fabrikker og
Udførselssteder. Om Vinteren bliver Tømmeret kørt fra
Skoven og lagt paa Elvebakken, oftest ved smaa
Bielve; i Sneløsningen rulles det saa ud i
Vandet, og ved Hjælp af Vaarflommen føres det
nedover til større Vasdrag. I Elvene foregaar
løs F., idet hver Stok for sig paa egen Haand
følger med Strømmen. Det gælder her at holde
Tømmeret i stadig Bevægelse; sætter bare en
eneste Stok sig fast, kan den standse de
efterfølgende, og snart har man en stor Dynge, som
kan spærre hele Elveløbet. De Arbejdsfolk,
som anvendes ved F., kaldes Flødere. I
Indsøer samles Tømmeret i Flaader, som
varpes over ell. bliver slæbt af smaa Dampbaade.
Flødbart siges et Vasdrag at være, naar det
har tilstrækkelig Plads og Vand til Tømmerets
Fremførsel, selv om det paa enkelte Steder
kræver nogen Oprydning ell. Minering til F.’s
Lettelse. Fra den ældste Tid har det været
gældende Sædvaneret, at F. i Vasdragene er
fri, d. v. s.: ingen kan kræve Erstatning for
Vasdragets Benyttelse til F., og Grundejeren
er ikke berettiget til at spærre Vasdraget for
F., uden hvor saadant fra gl Tid har fundet
Sted. De nu gældende Lovregler for F. findes
i Vasdragsloven af 1. Juli 1887. I Vasdrag, hvor
Skibsfart finder Sted, kan Kongen forbyde F.
enten ganske ell. for en Del, naar Færdselens
Sikkerhed udsættes for Fare ved den. Lige
over for Fiskerierne har F. ogsaa visse
Forpligtelser og maa rette sig efter de af Kongen
i saa Henseende fastsatte Regler.
Udstrækningen af Retten til F. er begrænset til Benyttelsen
af Vasdraget som umiddelbar Transportvej;
nogen alm. Ret til at benytte Bredderne har man
ikke. Fløderne kan dog bevæge sig langs
Vasdraget for F.’s Skyld og befæste Flaader ved
Bredden. Til Anlæg af Lændser til Tømmerets
Samling og Fordeling, af permanente
Fæstigheder, af Tømmerrender o. s. v. maa man
enten have Grundejerens Tilladelse, ell. man
kan anvende Ekspropriation mod at betale
Erstatning efter Skøn. Der kan ogsaa
eksproprieres fornøden Grund til Arbejder i
Vasdragene til F.’s Lettelse. Grundejeren har Krav
paa Erstatning for al den Skade, som ved
forsætlig ell. tilregnelig Uagtsomhed direkte og
umiddelbart tilføjes den tilstødende Grund m. v.
I meget smaa Bielve flødes Tømmeret gerne for
Leverandørernes Regning, i større Bielve og i
Hovedvasdragene er der Fællesflødning med en
Tømmerdirektion. Herom har Vasdragsloven
nærmere Regler, L. 12. Juli 1848 handler om
Krabas- og Bundtømmer; det første betegner
umærket Last, hvis Ejer ikke kendes, det andet
er sunket Tømmer, som tages op af Vasdrag.
I Henhold til Loven bliver saadant Tømmer
solgt, og Udbyttet anvendt til Udbedring af
Flødningsforholdene i Vasdraget.
K. Ø.
Fløj. Naar en Bygning ell. et
Bygningskompleks bestaar af forsk., sammenbyggede
Længer, kaldes den midterste, som danner Facaden,
for Hoved-F., de andre tilstødende for Side-F.;
de sidste staar som oftest lodret paa den første.
En Vind-F. anbringes som Regel paa
Tagrygninge ell. Spir for at angive Vindretningen og
bestaar af en lodret Stang, omkr. hvilken en
Metalplade, der gives en ell. anden dekorativ
Form, kan dreje sig.
(E. S.). C. B-r.
Fløj (højre og venstre) har en forsk. Bet.
Herved betegnes saaledes de yderste Endepunkter
af en Afdeling paa Linie, men Benævnelsen
F. anvendes undertiden ogsaa paa hele den
højre og venstre Halvdel af en Troppeafdeling
ell. paa de yderste Dele af Troppeopstillingen
uden nogen bestemt Begrænsning. Under Kamp
søger man i Forsvaret Støtte for Fløjene, helst
ved ufremkommeligt Terrain, for at skærme
dem mod omgaaende Bevægelser. Findes saadan
Støtte ikke i Terrainet, støttes Fløjene ved
Tropper (Reserver). Benævnelsen højre og
venstre F. bevares, selv om der tages omvendt
Front.
B. P. B.
Fløj ell. Vejrhane (Søv.) er syet af
Flagdug enten som en kort, bred Vimpel ell. som
en lang, smal tilspidset Pose (Posevager); den
hejses paa Toppen af Masten ell. anbringes paa
en Stage fra Rælingen og tjener for
Rorgængeren under bi-de-Vind-Sejlads til at vise
Vindens Retning.
H. P. C.
Fløjadjutant kaldtes opr. Adjutanten hos
den Feltherre, som kommanderede en af
Hærens Fløje. Nu anvendes Benævnelsen
undertiden paa de Stabsofficerer, der indtager
Adjutantstillinger hos fyrstelige Personer. I nogle
Hære har der undertiden ogsaa været tildelt
Feltmarskaller og Arméchefer F. Titlen gives
desuden undertiden som Udmærkelse til
Officerer, der anvendes i diplomatisk Tjeneste.
B. P. B.
Fløjalter kaldes den sentmiddelalderlige
(gotiske) Type for Altertavlen, et Skab af ringe
Dybde, forsynet med to ell. fl. Døre og prydet
med Malerier ell. Snitværker. Smlg. Alter.
Til den der nævnte Litt. kan føjes E. Wrangel:
»Det medeltida Bildskåpet« (Lund 1915).
C. A. J.
Fløjbatteri kaldtes ved det vaubanske
Fæstningsangreb de paa Fløjene af 1. Parallel
anlagte Batterier, der armeredes med let Skyts
og tjente til at imødegaa Udfald fra Fæstningen.
B. P. B.
Fløjdør, se Dør.
Fløje ell. Fløjmure kaldes de Støttemure,
hvormed en Bros Landpiller ell. en Sluses
Indfatningsmure ell. andre Beklædningsmure
afsluttes ved Enderne, for at det tilstødende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
